Vælg en side

Hunde og jagt

Det er en fantastisk oplevelse for såvel dyr som ejer at gå på jagt sammen. For mange hunde (og jægere) er jagtsæsonen året absolutte højdepunkt. Her får hunden mulighed for at bruge sine medfødte instinkter og indgå i en symbiose med jægeren. Jagten bliver en bedre oplevelse når der medbringes hunde. Derudover følger det også af loven, at der skal medbringes en apporterende hund, når man går på jagt efter ikke klovbærende vildt.

Krav til dig som jagthundeejer

Jagthunde er gennem tiderne opdrættet og fremelsket med henblik på at varetage jagt under mange forskellige former. Generelt gælder det for alle jagthundetyper, at man som ejer skal være indstillet på, at investere den fornødne tid på træning, da intensiv træning og oplæring er helt afgørende for at få en kompetent jagthund.

Som ejer skal man derfor gøre sig det klart, at jagthunde kræver meget motion, tid og træning, og at det i det hele taget er en stor opgave at anskaffe sig en jagthund. Læs i øvrigt Jagtforbundets etiske retningslinjer for træning og anskaffelse af jagthunde her.

Er man indstillet på, at investere den fornødne tid i sin jagthund kan man få mange fantastiske oplevelser sammen med hunden i naturen og en veltrænet stimuleret jagthund er i øvrigt en fantastisk familiehund. Jagtsæsonen for de dyrearter hvor det er relevant, at medbringe hunde starter i oktober og slutter i januar. De specifikke jagtider kan variere fra år til år og fra kommune til kommune. Det er derfor en god ide at orientere sig inden jagten starter f.eks. på https://jagttabel.dk/

Inden jagtsæsonen starter er det vigtigt, at sikre sig at hunden har en god kondition og i det hele taget at hunden er i god form. Det at gå på jagt er for hunden en krævende opgave, ikke ulig det at deltage i et langt motionsløb for os mennesker. Det er derfor en god ide at intensivere træningen med hunden som jagtsæsonen nærmer sig. Man kan med fordel anvende forskellige former for legetøj og lignende i forbindelse med træningen – det gør træningen mere effektiv og sjovere for ejer og hund. Ud over at træne apport og dummy træning, have gode belønninger og intensivere træningen af hjerne og initiativ hos hunden, kan det også være en fordel at træne hundes snude og det at gå spor.

Op i mod jagtsæsonen og under jagtsæsonen er det vigtigt at være opmærksom på, at hunden får tilført den rette mængde energi, f.eks. ved at anvende foder og kosttilskud til aktive hunde som f.eks. Vetpro Aktiv Hund.
På selve jagten er hundens primære rolle, at opspore og drive vildtet frem så jægeren kan skyde dette, samt hente vildtet når dette er skudt.

Jagthunde – typer og racer

Der er mange racer der kan anvendes som jagthunde, dog har de forskellige racer også forskellige egenskaber. Lidt forenklet taler man om apporterende, drivende og stående jagthunde.

De apporterende hunde er oprindeligt fremavlet med henblik på klapjagt, det vil sige den form for jagt hvor vildtet drives frem af en menneskekæde mod de ventende jægere. Hundene skal have en god næse og viljestyrke. Da hundene sendes afsted for at hente det nedlagte eller anskudte vildt. De kan også bruges til at ”rejse” vildtet – altså få det til at lette. Hundene skal både kunne være spontane, men også pålidelige og særligt hunderacer som retrievere og spaniels særligt velegnede.

Drivende hundes rolle er som navnet antyder at drive vildtet frem mod jægeren. Det er hunde med et meget stort jagtinstinkt og iver og de kan være svære at kontrollere når de først får færten af vildtet.

Stående jagthunde har den medfødte egenskab at den tager stand når den får færten af vildtet. Gennem intensiv træning lærer hunden, at den bliver stående til jægeren når frem, jægeren giver herefter kommando så hunden kan rejse vildtet. En stående jagthund er meget disciplineret og kan anvendes til de fleste former for jagt – dog undtaget gravjagt.

Hvilke opgaver har jagthunde?

  • At opspore og finde vildtet
  • Tage stand, støde eller drive vildtet
  • Bringe vildtet frem, så jægeren kan skyde det
  • At apportere vildtet
  • Opspore anskudt vildt

Fodring og brug af jagthunde

Mange jagthunde bruges først og fremmest i efterårsmånederne. For at de skal kunne yde det optimale arbejde, når jagtsæsonen starter, skal de have en god grundkondition. Ved at øge træning og brug af hunden i månederne op til jagtsæsonen styrkes konditionen, og dermed hundens ydeevne og det bliver en bedre oplevelse for både hund og ejer.

Det er vigtigt at lave en realistisk vurdering af hundens tilstand, da hundes krop, kondi og mentale tilstand kan ændres fra sæson til sæson.
Mange ældre jagthunde lider af gigt, og det er vigtigt at være opmærksom på dette, inden jagten starter, så man kan påbegynde og forebygge en behandling med smertestillende medicin, inden hunden får ondt, ligesom det kan være en god ide at give ældre jagthunde foder der afhjælper led problemer proaktivt. Se vores udvalg af produkter her.

Endvidere skal vi ejere være opmærksomme på at vores hunde bruger en masse ekstra energi, muskler og forbrænder mere i jagtsæsonen. Man kan derfor i jagtsæsonen med fordel anvendes foder med højt energiindhold, proteiner og fedt som feks. Specific CAD Adult Active, eller anvende et kosttilskud som f.eks. Vetpro Aktiv Hund.

Hundens sikkerhed i forbindelse med jagt

Desværre sker det hvert år at hunde kommer til skade under jagten, ofte skyldes det at hunden rammes af hagl. Som jæger skal man derfor være meget opmærksom på hvor hundene befinder sig og der skal være en god kommunikation mellem jægere og hundeejer. Alle hunde bør være markeret med orange eller anden stærk kontrastfarve, enten som halsbånd, vest eller et stykke stof i halsbåndet.

Udover at din hund skal være markeret med stærke farver, er efterårssæsonen en tid med tidlige mørke morgener og dunkle eftermiddage, sørg derfor at bruge lygter og reflekser så din hund kan ses både på jagten, men også på de helt normale ture. Se her vores udvalg af lygter og reflekser her.

Sørg for at medbringe førstehjælps kit, hvis uheldet skulle vise sig at være ude, samt at have noteret telefonnummer til nærmeste dyrehospital.