Vælg en side

Nu nærmer julen sig og dermed står nytårsaften og fyrværkerisæsonen lige for døren. For mange dyr er denne tid ikke en festlig tid, men en tid som fremkalder stress og ubehag. Mange hunde oplever varierende grad af nervøsitet, uro eller angst i forbindelse med affyring af fyrværkeri nytårsaften og i dagene omkring. Uanset, hvordan din hund reagerer er det vigtigt, at du planlægger en nytårsaften, hvor der også er taget hensyn til hunden.

Stress og angst hos hunde nytårsaften

Den bedste måde at finde ud af, hvilke hensyn din hund har brug for er ved at kigge på historikken af din hunds oplevelser. Hvor stresset blev din hund sidste år omkring denne tid? Har der været andre episoder med høje lyde, lysglimt eller andet, som kunne minde om de ting din hund vil opleve nytårsaften?

Stress og angst breder sig som ringe i vandet. Dette vil sige, at har din hund haft tidligere negative oplevelser en nytårsaften, som fik den til reagerer i form af hylen, piven, gemme sig, gø eller ødelægge ting i hjemmet, så vil dette kunne overføres og dermed forbindes til andre episoder som har delementer af det din hund, oplevede den nytårsaften. Dette kan være episoder som tordenvejr, blæsevejr, mørke eller høj musik. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om problemet inden det udvikler sig.

 

Typiske symptomer på at din hund lider af frygt eller angst:

  • Rysten
  • Halen mellem benene
  • Forsøger at slippe væk/gemmer sig
  • Ingen appetit
  • Dårlig mave
  • Vokalisering i form af gø, hyl eller piv
  • Destruktiv (fx bider i dørkarmen)

Disse symptomer kommer til udtryk fordi hundens autonome nervesystem forbereder sig på at skulle flygte eller kæmpe. Det er normalt for en hund at reagerer sådan, når den føler, at den er i fare. Ejerens opgave er derfor at rette op på denne følelse og få lært hunden at den kan føle sig tryg også selvom det buldrer og brager udenfor.

 

Forbered din hund på nytårsaften, helst tidligt på året

Der findes mange måder man kan træne sin hund og det anbefales, at man påbegynder en sådan træning i god tid før et event. Træningen vil bygge på at styrke hundens selvtillid i udfordrende situationer og dermed flytte hundens tærskel for udfald og respons. Dette kan gøres ved hjælp af lydfiler som simulerer en nytårsaften eller tordenvejr.

Det er en rigtig god ide, at man allerede når hvalpen er helt lille begynder at afspille disse lyde samtidig med, at der nusses og gives godbidder. Hunden skal lære at koble lyden af fyrværkeri og torden med noget positivt og rart.

Har din hund haft dårlige oplevelser og døjer allerede med angst bør træningen altid udføres i samarbejde med en adfærdsterapeut under brug af kosttilskud som kan virke en smule beroligende.

Det kan være en fordel at trække gardiner for vinduerne, tænde masser af lys og lade et tv eller radio stå tændt under aftenens forløb (med høj volumen og uden reklamer med fyrværkeri).

Der findes mange medikamenter som kan afhjælpe hunde med uro eller angst. Det er en god ide at begynde på disse allerede nu, da effekten dermed bliver bedre. Vi anbefaler følgende produkter, som også kan købes her på shoppen.

 

Beroligende kosttilskud, som ikke er receptpligtige 

Alle nedenstående kosttilskud skal påbegyndes allerede i starten af december for at opnå den bedst mulige effekt.

Alle nedenstående kosttilskud kan naturligvis købes på vores online shop under kategorien “angst, stress og utryghed”, eller du kan klikke lige her.

 

Kalm: Dette er et kosttilskud som indeholder en kombination af naturligt forekommende essentielle aminosyrer L-Tryptophan og L-Theanin samt peptider og B-vitamin. Disse indholdsstoffer understøtter hjernens ”nedreguleringsmekanismer” og virker dermed beroligende og afslappende uden at gøre hunden sløv. De medvirker desuden til produktionen af stofferne Serotonin og Dopamin, som er et af grundelementerne i nervesystemets måde at håndtere stress og styrer kroppens søvnrytme samt evnen til at føle glæde. Dette tilskud kan gives sammen med andet medicin eller kosttilskud.
Se eller køb vores Kalm produkter lige her.

 

Zylkene: Kosttilskud som indeholder et aktivt stof kaldet for alpha-casozepin som ”frigøres” fra mælkeproteiner ved hjælp af enzymet Trypsin. Når spæde dyr drikker mælk hos deres mor, nedbrydes mælkeproteinerne ved hjælp af et enzymet Trypsin. Alpha-casozepin har en beroligende effekt, men det enzym som danner frigørelsen, findes ikke i tarmkanalen hos voksne individer og derfor virker mælk ikke beroligende hos voksne dyr. Tilskuddet kan gives sammen med andet medicin eller kosttilskud.
Du kan købe produktet lige her.

 

Calm (fuldfoder): Dette fuldfoder indeholder også alpha-casozepin som kosttilskuddet ovenover. Alpha-casozepin har en beroligende effekt, men det enzym som danner frigørelsen, findes ikke i tarmkanalen hos voksne individer og derfor virker mælk ikke beroligende hos voksne dyr. Det indeholder desuden L-Tryptophan som er et forstadie til Serotonin, som er et grundelement i nervesystemets måde at håndtere stress og styrer kroppens søvnrytme. Diæten skal benyttes over en periode på 2-3 måneder for den bedste effekt. Dette foder kan benyttes sammen andet medicin og kosttilskud.
Læs mere eller køb produktet lige her.

 

I/D stress respons (fuldfoder): Ligesom foderet ovenover indeholder dette foder alpha-casozepin. Alpha-casozepin har en beroligende effekt, men det enzym som danner frigørelsen, findes ikke i tarmkanalen hos voksne individer og derfor virker mælk ikke beroligende hos voksne dyr. Foderet indeholder desuden præ-biotiske fibre som understøtter mave/tarmkanalen og modvirker diarré ved at fremme en gavnlig mikroflora i tamen. Dette foder kan benyttes sammen med andet medicin og kosttilskud.
Produktet kan købes lige her.

 

Adaptil/Feliway: Disse to produkter egner sig til henholdsvis hund (Adaptil) og kat (Feliway). Det er et produkt som indeholder et artsspecifikt feromon (duftstof). Feromonet frigives imellem dievorterne hos diegivende tæver/hunkatte. Feromonet virker beroligende på hvalpe/killinger, når de dier og ligger med snuden tæt på morens hud. Dette produkt har et koncentreret indhold af det artsspecifikke hormon for at give den bedst mulige effekt. Adaptil/Feliway er meget nemt at bruge, da det både fås som en dispenser (der skal i en stikkontakt), et halsbånd og en sprayflaske til tæpper, bure osv. Produktet kan bruges sammen med andet medicin og kosttilskud.
Se alle vores Adaptil produkter til hund lige her.
Se alle vores Feliway produkter til kat lige her.

 

Anxitane: Produktet indeholder L-Theanin som udvindes af grøn the. L-Theanin understøtter hjernens ”nedreguleringsmekanismer” og virker dermed beroligende og afslappende i situationer med ændringer i dyrets omgivelser, uden at gøre hunden sløv. Mindre studier viser desuden at det har en positiv effekt på indlæringsevnen. Produktet kan benyttes sammen med andet medicin og kosttilskud.
Køb produktet lige her.

 

10 måder at forberede din hund til nytårsaften på:

Udover at give kosttilskud kan følgende punkter også forebygge angst nytårsaften.

1. Sørg for at din hund får rigeligt med motion på dagen.

2. Undgå stressende lege såsom boldkast, trække- og fangelege.

3. Aktiver din hund mentalt ved hjælp aktivitetslegetøj såsom madlabyrinter, snackbolde eller søgeøvelser mv. Du finder alt vores aktivitetslegetøj lige her. 

4. Den sidste gåtur bør finde sted inden fyrværkeriet startes og der stadigvæk er lyst udenfor. Gåturen bør kun foregå i snor.

5. Træk gardinerne for og lad tv’et eller radioen står tændt hele aftenen med høj volumen (sørg for at vælge en kanal som ikke har reklamer med fyrværkeri).

6. Lad aldrig hunden komme udenfor når fyrværkeriet for alvor starter.

7. Giv din hund trygge omgivelser at være i. Find dens yndlingstæppe frem, bamser og andre ting som den kender og er glad for. Placer evt. tæppet eller kurven i det rum, hvor der er færrest vinduer og er mest roligt.

8. Bordbomber og lignende bør ikke affyres indenfor. Lav evt. også en aftale med din nabo omkring affyring af fyrværkeri skal foregå så langt væk fra huset som muligt.

9. Hvis din hund bliver bange, skal du undgå at trøste og ynke den. Hunden vil fejlagtigt tro, at du også er bange for fyrværkeriet. Sæt dig på ned til din hund og tal roligt til den i opmuntrende tonelege. Opfør dig ellers normalt for at vise din hund, at der ingen fare er på færre.

10. Benyt et eller flere kosttilskud som er listet ovenfor for at give din hund den bedst mulige oplevelse.

Sørg desuden altid for, at din hund har halsbånd på, uanset hvor meget du stoler på din hund, da alle hunde kan blive bange – også selvom den bare er i haven.

Har du forsøgt dig med ovenstående tilskudsprodukter uden at det var tilstrækkeligt, anbefales det at du kontakter din dyrlæge for receptpligtig medicin imod angst.

Skrevet af:
Simone L. B. Rosenhagen, Aut. Veterinærsygeplejerske og Vet. Med. Stud.