Vælg en side
Kæledyrs ejere ved godt, at man ofte skal have sine små venner med på tur i bilen, dette gælder især ved hunde.

Uanset, hvor ofte man vælger at tage sin hund med på tur i bilen, så er der nogle redskaber man bør benytte sig af, som både gør bilturen nem og behagelig, men endnu vigtigere, så gør den også turen sikker for alle passagerer.

Selvom det desværre ikke er lovpligtigt at fastspænde sin hund når de er med på køreturen, så anbefaler vi på det kraftigste, at man gør det, da der altid kan forekomme uforudsete nød opbremsninger. En mindre opbremsning er nok til at slynge en hund gennem bilens kabine, som nemt kan gøre skade på sig selv og andre i bilen.

Her finder du det nødvendige udstyr til at beskytte din hund på bilturen!

Andre regler gælder i udlandet

Tager man sin hund med på ferie til udlandet, så skal man naturligvis undersøge reglerne dér, inden man tager afsted. I Tyskland og Sverige SKAL kæledyret være sikret under kørslen, fx gennem sikkerhedssele eller transportbur. Det er nok også bare et spørgsmål om tid, før vi får samme regler herhjemme. Men uanset hvad, er det åndsvagt ikke at sørge for sin hunds sikkerhed under kørslen. For at sikre hundens sikkerhed bør man derfor enten fastspænde dem med sikkerhedssele, eller have dem i et transportbur.

Vi har alt slags biludstyr

Hos DyrenesButik har vi både sikkerhedsseler, tranportburer, hundetasker, bagage- og bagsædetæpper samt sikkerhedsnet, som alt sammen er med til at gøre bil turen behagelig og sikker for dyrene og menneskerne i bilen. Vores udvalg af biludstyr kan findes til hunde i alle størrelser og aldre. Vores transportburer kommer i flere varianter og størrelser, så buret passer bedst muligt til dit dyrs behov.

Vend transportburet sidelæns

Når man vælger at tage ens hund med i en transportkasse, så er der stadig forholdsregler, man bør tage for at gøre turen så sikker som muligt. For eksempel, er det mest sikkert for hunden, hvis transportburet står med siden til, så hundens krop vender på tværs af bilens kørselsretning. Hvis buret i stedet vender sådan, at hundes hoved eller bagkrop er i bilens kørselsretning, er der større risiko for skader på ryg eller hoved.

Sikkerhedssele til hunde

Vælger du at sikre din hund med sikkerhedsseler, så bør hunden altid placeres på bagsædet. Placerer man hunden på forsædet, risikerer man, at hunden bliver ramt af airbaggen ved et sammenstød. Vi anbefaler også sikkerhedsnet, som er en sikkerhedsmæssig fornuftig løsning.

Frisk vand til køreturen

Det anbefales altid at give sin hund fri adgang til vand. Til køreturen anbefaler vi at medbringe en sammenklappelig vandskål, der nemt kan pakkes sammen og tages med overalt. Man kan også have en fast vandskål stående i bilen.

Skal du sydpå, så husk at nedkøle din hund rigeligt!

Er temperaturerne høje dér, hvor du skal hen, kan vi stærkt anbefale at medbringe en kølevest eller kølemåtte. Disse produkter er yderst effektive til at afhjælpe hunde til at komme af med varmen.

Kølevesten er en vest som gøres våd, vrides og herefter iføres hunden den. Den sikrer en konstant nedkøling mens hunden kan gå frit omkring og egner sig derfor ekstra godt til lange gåture i varmen.

Kølemåtten er et andet godt produkt, som placeres et sted med skygge og skal hverken tilsluttes strøm eller bruge batteri, da den køler helt af sig selv på grund af dens indhold af thermogel. Hunden kan dermed selv styre, hvornår den vil nedkøles, og hvornår den har det tilpas.

Husk aldrig at efterlade din hund i bilen

Selvom du nok har hørt varslerne mange gange, så kan det ikke siges nok gange, da vi alligevel hvert år oplever, at alt for mange hunde lider den tragiske skæbner, når de efterlades i varme biler eller vandskålene derhjemme ikke bliver fyldt op.

Mange parkerer deres bil i skyggen og tror, at det er nok til at bilen ikke bliver varm, men dette er ikke korrekt. Selvom din bil står i skyggen og vinduet står på klem, så stiger temperaturen ekstremt hurtigt

Vi håber, at bloggen har givet dig nogle gode råd til, hvordan du kan gøre bil ferien god, behagelig og sikker for din blødeste ven og ikke mindst de øvrige passagerer. Uanset, hvor turen går hen ønsker vi dig og din bedste ven, en utrolig god tur!