Vælg en side

 

Har du eller skal du have en ny hundehvalp, så er du landet det perfekte sted til at få gode råd.

Uanset om det er din første hund, eller om du har haft hvalpe før, så er der utrolig meget man skal vide, når man får sig en ny hundehvalp.

Derfor har vi fået vores dygtige AniCura dyrlæger til at skrive en artikel, om hvad man som ny hundeejer skal være særligt opmærksom på, for at give sin lille nye hvalp de bedste forudsætninger for en god start på tilværelsen. 

Vi kommer blandt andet ind på vacciner, socialisering af hvalp, træning af hvalp, hvilke hvalpefoder og udstyr man bør anskaffe sig til sin nye hvalp. Og så slutter vi af med det lovmæssige såsom forsikringer og hundetegn.

I en begrænset periode giver vi 20% rabat på vores kvalitets hvalpefoder fra Virbac – Se mere info længere nede i artiklen!

Vi dækker fælgende punkter i dette blogindlæg:
(Du kan altid hoppe ned til det punkt du ønsker information om ved at klikke på afsnittet, såfremt du ønsker at hoppe noget over)

 

Foråret er kommet og snart vrimler det med små skønne dyrebørn. Det er højsæson for familieudvidelser og i den forbindelse er det vigtigt, at have styr på hvilke vacciner din nye hundehvalp skal have.

I Danmark er vi heldigvis skånet for mange alvorlige smitsomme sygdomme blandt vores hunde og katte, hvilket skyldes at vi igennem årtier har været gode til at få vores dyr vaccineret.

Netop derfor er det også vigtigt, at vi ikke opgiver dette, da vi derved kan risikere at uønskede sygdomme blomstre op i Danmark.

Derfor skal din hund vaccineres:

Grænserne krydses som aldrig før. Aldrig har det været nemmere at rejse med sin bedste ven. De fleste flyselskaber tager gerne kæledyr med om bord og der er nærmest intet sted på kloden, som efterhånden ikke kan besøges sammen med ens kæledyr.

Den store globalisering gør også, at smittefaren for farlige smitsomme sygdomme er stigende og dermed har vigtigheden i at vaccinere sin hund aldrig været større.

Ligesom med mennesker, så vaccineres hunde for at være beskyttet bedst muligt, ved udsættelse for smitte af nedenstående vira eller bakterier:

 

  • Parvovirus

Denne virus er en DNA-virus som giver sygdom i mave-tarmkanalen, her opformere virus sig til millioner som udskilles via hundens afføring. Når virus udskilles, er den hårdfør og kan overleve i op til 6 måneder i det fri. Den største smittekilde er derfor kontamineret jord. Der findes ingen behandling, som kan dræbe parvovirus og derfor er behandlingen kun understøttende behandling, som rettes mod hundens symptomer. Især hvalpe er i stor risiko for at dø af sygdommen.

 

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis)

Hepatitis skyldes infektion med adenovirus. Denne virus ses over hele verden og er yderst smitsom. Den smitter desuden på tværs af flere arter såsom ulve, coyote-hunde og bjørne. Smitten sker via urin, afføring og spyt fra et dyr som har virussen. Virussen kan overleve i flere uger i det fri.

 

  • Hundesygevirus (Canine distemper)

Denne smitsomme virus er vidt udbredt og ses hos både hunde, ræve, ulve og dertil beslægtede arter såsom mink og fritter. Det er som regel unge dyr der smittes af denne virus, men voksne og ældre dyr ses også smittet. Smitte sker via sekreter, urin og fæces. Der er ingen behandling for denne sygdom og i mange tilfælde dør den smittede.

 

  • Kennelhoste (Parainfluenza og Bordetella bronchiseptica)

Influenzavirussen Parainfluenza og bakterien Bordetella bronchiseptica er de hyppigste årsager til kennelhoste hos hunde i Danmark, disse to ses ofte også i kombination med hinanden. Kennelhoste er en smitsom luftvejsinfektion der har fået sit navn, fordi den oftest forekommer der hvor mange hunde går tæt sammen fx i kenneler, dyreinternater, udstillinger og på hundepensioner.

 

  • Leptospirose

Leptospirose er en bakteriel infektion. Bakterien trives særdeles godt i fugtige omgivelser og de fleste smitteoverførsler sker i forbindelse med forurenet vand. Leptospirose er det man i fagsprog kalder en zoonose, hvilket betyder at sygdommen smitter mellem dyr og mennesker. Især rotter og mus er hyppige smittebærer. Dette betyder at hvis man er uheldig, kan hunden smitte resten af familien. Bliver et menneske smittet med leptospirose kaldes det Weils sygdom.

 

  • Hundegalskab (Rabies)

Virussygdommen rabies er nok den mest kendte blandt kæledyrsejere. Virus udskilles i spyt og angriber nervesystemet. Rabies er, ligesom leptospirose, en zoonose som kan overføres til mennesker. Dette sker ved bid.  I Danmark har vi ikke rabies, hvorfor det kun anbefales at vaccinere, hvis hunden skal med ud af rejse, hvor det er et krav. Det er vigtigt at være opmærksom på at der er en periode på 21 dage efter vaccinationen hvor hunden skal blive i Danmark og at denne dato skal anføres i et kæledyrspas hos dyrlægen – dette pas skal følge dyret på rejsen.  

 

Hos AniCuras klinikker og hospitaler bliver hunden som standart vaccineret imod parvovirus, hundesyge, leverbetændelse, leptospirose og kennelhoste ved det årlige sundhedscheck, hvor rabies kan tilvælges for en merpris.

 

Hvornår skal min hund vaccineres?

Første gang hvalpen skal vaccineres, gøres det over to gange med ca. 4 ugers mellemrum mellem vaccinationerne. De fleste hvalpe vaccineres første gang når de er 8 uger og så igen når de er 12 uger, dette gøres for at booste vaccinen.

Herefter skal hvalpen blot revaccineres én gang om året ved det årlige sundhedscheck hos dyrlægen. Dyrlægen vil typisk have styr på hvilke vacciner hvalpen skal have året efter og hvilke der stadig dækker hunden. I Danmark må dyrlæger ikke vaccinerer kæledyr uden først at have lavet et sundhedscheck af kæledyret.

Socialisering af hvalpen

Socialisering af din nye hvalp er super vigtigt allerede fra starten af. Gennem socialisering lærer din hundehvalp at kommunikere med andre dyr samt de sociale spilleregler der er i dyreverdenen. Hvalpe har som oftest en stor nysgerrighed på verden og en god portion gåpåmod der gør at de er mere villige til at afprøve ting flere gange end eksempelvis en voksen eller ældre hund. Det er derfor en god idé at lade din nye hundehvalp komme ud og mødes med andre hunde allerede få dage efter at man har fået hvalpen hjem. En hund der får en god portion socialisering allerede i hvalpestadiet vil som oftest være mere rutineret i at aflæse og respektere andre dyrs adfærdssignaler, dette er en stor fordel for både hund og ejer.

 

Hvalpetræning er vigtigt for at skabe et godt bånd

Hvalpetræning er en god mulighed for at få socialiseret hvalpen samtidigt med at man får trænet hundens lydighed og båndet mellem hvalp og ejer. Nogle racer er mere lærenemme end andre, men en tidlig start vil altid være en fordel for de fleste. Der findes masser af uddannede hundetrænere som tilbyder hvalpehold.

3 gode færdigheder at lære sin nye hundehvalp

 

Generel håndtering: Håndtering af sin nye hundehvalp kan være en stor fordel for hund, ejer og dyrlæge. Hvis man allerede fra starten af vænner hvalpen til at man gerne må røre ved poter og ører, kigge den i munden og klippe negle så gøres bl.a. dyrlægebesøg mere problemfrie på sigt. Man kan også øve sig i at børste tænder på hvalpen. Det er vigtigt at introducerer disse på en positiv måde i form af belønning.

 

Alene-hjemme-træning: Giv din nye hundehvalp et par dage til at falde på plads og opstart da langsomt alene-hjemme-træning. Start eksempelvis med først at tage jakke på, gå uden for og kom straks ind igen. Gør dette flere gange om dagen på forskellige tidspunkter. Forlæng gradvist længden af tid i er væk. Man kan eventuelt filme hunden så man kan se hvordan den reagerer mens man ikke er der.

 

Renlighedstræning: Hver gang hunden har spist, drukket, leget eller sovet skal hvalpen ud at tisse. Beløn hvalpen med ros hver gang den tisser udenfor og skæld ikke hvalpen ud hvis der sker uheld. Hunde får først blærekontrol når de er blevet lidt ældre, så i starten er det nødvendigt at sætte uret til midt på natten og tage hvalpen ud at tisse.

Sørg for at din hvalp, får hvalpefoder 

Den lille nye hundehvalp skal selvfølgelig også have noget at spise og en god start på tilværelsen er god kvalitetsfoder. Der findes mange producenter som laver kvalitetsfoder til hunden gennem alle dens livsstadier.

Det er vigtigt at man fodre sin nye hundehvalp, med foder som er specielt designet til hvalpe, Hvalpefoder er rig på energi der bidrager til en sund og normalt vækst af hvalpen. Derfor kan man ikke bare give sin hvalp, normalt hundefoder.
På vores website tilbyder vi et stort udvalg af kvalitets hvalpefoder som opfylder hvalpens foderkrav.

Synes du som ny hundeejer, at det kan være en jungle når det kommer til foder? Så se vores 3 bud nedenfor.

Her er 3 bud på kvalitets hvalpefoder

Her er da tre bud på forskellige typer af kvalitets hvalpefoder, som 100% opfylder din hvalps foderbehov.

Vær opmærksom på, at der er foder til forskellige størrelse racer hunde.

Hvalpefoderet, du finder herunder, kan købes på vores hjemmeside dyrenesbutik.dk

 

Toy og små racer, 2-10 kg. Fx Chihuahua, Bichon havanais, Dansk-svensk-gårdhund:

  • Virbac HPM Baby Dog, Small & Toy
  • Royal Canin Junior Small Dog
  • Specific CPD-S Puppy Small Breed

 

Mellemstore racer, 10-25 kg. Fx Springer spaniel, Border collie, Kooikerhondje:

  • Virbac HPM Baby Dog Special Large & Medium
  • Royal Canin Junior Dog
  • Specific CPD-M Puppy Medium Breed 

Store og ekstra store racer, over 25 kg. Fx Schæfer, Labrador, Grand Danois:

  • Virbac HPM Baby Dog Special Large & Medium
      
  • Royal Canin Junior Large Dog Over 25 kg
  • Specific CPD-XL Puppy Large & Giant

 

Udstyr til din nye hvalp 

 

Hvad skal man så egentlig bruge til sådan en lille ny hvalp udover foder? Her sætter kun fantasien grænser! Der findes et utal af produkter man kan anskaffe sig til sin nye hundehvalp og for de fleste så kommer det lige så stille og roligt når familien finder ud af hvor deres behov ligger. 

Når dét så er sagt, så er mad- og vandskål, hundesele, hundesnor og hundeposer et godt udgangspunkt. Legetøj der kan tåle at blive tygget i af små skarpe hvalpetænder, lidt lækkerier og en hundeseng – hvor hunden har mulighed for at kunne strække ryggen ud, er for de fleste ejer også at foretrække. Anskaffer man sig en hunderace der kræver pelspleje så kan en type af kam, karte eller børste også være en god idé så hvalpen allerede fra starten af kan vende sig til denne.

I de varme sommermåneder, er det vigtigt at være opmærksom på hundens kropstemperatur og den varme asfalt. Læs, hvordan du undgår forbrændinger på poterne.

 

Indkøbsliste til hvalpe

Her har vi opstillet en huske- /indkøbsliste til hvalpe. Alt sammen kan købes på Dyrenesbutik.dk

 

  •  Hundetegn
    Dette er lovpligtigt, og kan købes på dyreklinikker. Se hvilken AniCura klinik der er tættest på dig her
  • Mad- og Vandskål.
    En mad og vandskål er naturligvis et must, så hvalpen har et sted at spise. 
  • Halsbånd og hundesnor.
    Det er meget vigtigt at have sin nye hvalp i snor, så den lærer omgivelserne at kende uden frygt for at blive væk. 
  • Hundekurv
    Vi anbefaler altid at købe en hundekurv, så din nye hundehvalp har et trygt sted, når den vil hvile sig.
  • Legetøj.
    Legetøj er vigtigt, da hvalpe er legesyge og gerne vil aktiveres. Køb lidt forskelligt, og noget der kan tåle at blive bidt i.
  • Hundeposer
  • Hvalpefoder & godbidder.
    Sørg for at købe hvalpefoder, da det er udviklet specielt til hvalpe. Køb også lidt godbidder til træning eller forkælelse.

Hvad skal man være opmærksom på ift. lovmæssige krav?

 

Alle hvalpe skal inden de er 8 uger gamle, ID mærkes, enten med mikrochip eller øretatovering og registreres i Dansk hunderegister. Mikrochip anbefales, da den kan gives uden bedøvelse og at den er sikker at aflæse, samt fordi det er et krav at hunden har en mikrochip, hvis den på et tidspunkt skal med ud at rejse. Hvalpen vil oftest være blevet mærket og registeret hos opdrætteren. Det er vigtigt at kontrollere, at hvalpen efterfølgende bliver registreret i dit navn, det sørger opdrætteren normalt for.

Rent forsikringsmæssigt er det lovpligtigt at have sin hund ansvarsforsikret. Derudover er det en god idé også at tegne en sygeforsikring. Her skal man som ejer være opmærksom på at ikke alle forsikringsselskaber dækker hunden hele dens levetid og at der hos nogen forsikringsselskaber tages en række forbehold, hos visse racer. Man kan med fordel have sin sygeforsikring til hunden i et forsikringsselskab med fokus på forsikring af kæledyr.

 

Den danske lovgivning kræver ydermere at hunden skal bærer hundetegn fra den fylder 4 måneder. Hundetegnet skal minimum indeholde ejers navn og adresse, alle yderligere kontaktinformationer er op til ejeren selv. Men det er altid en god idé at have sit telefonnummer stående på hundetegnet. De fleste dyrlægeklinikker og dyreforretninger tilbyder at lave hundetegn.

 

Ved udrejse fra Danmark er det lovpligtigt at få rabiesvaccineret sin hund. Man kan risikerer at hunden bliver konfiskeret af myndighederne i det land man rejser til og sat i karantæne, hvis den ikke er rabiesvaccineret. Desuden kan man risikerer at hunden ikke får lov til at indrejse i Danmark, når den skal hjem igen. Tjek altid op på, om det land du skal til har andre særlige krav for indrejsende kæledyr. Find oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Tilbage er kun at nyde din nye bedste ven

Efter alle praktiske forberedelser, informationssøgen og indkøb m. m. er overstået, er det endelig tid til at få guldklumpen hjem. Mange vælger at kombinere hundekøb med ferie, så de kan være hjemme det første stykke tid hos det lille nye familiemedlem. Her er der rig mulighed for at få sin nye hundehvalp til at falde godt til samt masser af tid til grin, smil og gode stunder som sådan en lille energibombe jo bringer med sig ind i familien.

På vores website dyrenesbutik.dk kan du finde stort set alt, hvad du skulle have behov for til din nye hundehvalp,

 

Se vores øvrige indlæg omkring hunde herunder, som helt sikkert vil være nyttigt for dig som ny hundeejer, og selv hvis dette ikke er din første hund.