Vælg en side
 

God hygiejne og god duft er for mange danskere en del af morgenritualet og vi er villige til at bruge masser af tid på dette. Mange af os har bestemte produkter vi bruger fast, men hvad med når det kommer til vores hund? Vask af ens hund er meget populært, men mange er ikke klar over, hvordan man bedst vasker sin hund, og nogen bader sin hund al for tit.

Der er et hav af forskellige produkter på markedet, som man som hundeejer kan vælge imellem, når man vil vaske sin hund, men hvor skal man starte? Et godt udgangspunkt er at se på ”hvad er min hunds plejebehov? ” og ”er der nogen særlige problematikker jeg skal tage højde for? ”.

Har hunden eksempelvis tendens til sart, irriteret og/eller rød hud? Eller har hunden måske tendens til fedtet og/eller skællende hud? Kan man som hundeejer genkende nogle eller flere af disse dermatologiske problemer kan der være behov for en særlig type shampoo, når man vasker sin hund.

At vaske ens hund kan være en vanskelig opgave

Det er vigtigt, at man får gjort “badning / vask af sin hund” til en god oplevelse. Nogle racer er mindre glade for vand, så det er vigtigt at få en god start, så din hund ikke bliver bange for vand på sigt. Har man en hund som ikke er så vild med vand, så hav godt med godbidder klar og vær forberedt på, at du som ejer måske bliver nødt til at væbne dig med tålmodighed. Ros de små succeser og start blidt ud, måske bare med at stå i brusekabinen/badekarret uden at vand er involveret. Arbejd da stille og roligt videre derfra og mærk efter, hvilket tempo der er bedst for netop din hund.

 

Vi dækker fælgende punkter i dette blogindlæg:
(Du kan altid hoppe ned til det punkt du ønsker information om ved at klikke på afsnittet, såfremt du ønsker at hoppe noget over)

 

Hvor ofte skal man vaske sin hund?

 

Det anbefales, at man kun vasker sin hund, hvis der er et decideret behov, men hvorfor egentlig det? I den del af huden vi kalder læderhuden (dermis) har vi talgkirtler (Glandula sebacea) som producerer og udskiller talg (sebum).

Talg er en olieagtig substans der er meget fedtholdig og som har til opgave at beskytte huden. Hver gang vi vasker vores kæledyr vil denne talg også blive vasket væk og ved for hyppig vask, og derved fjernelse af talg, kan huden gå hen at blive udtørret og skællende fordi vi fjerner dette beskyttende lag.

Oplever du, at din hund nyser og spiser afføring? Læs, hvad du kan gøre ved det lige her

I disse tilfælde bør man vaske sin hund:

Hvornår er der så et behov? Der kan være forskellige eksempler på, at et behov for vask af sin hund opstår, blandt andet nedenstående eksempler kunne give anledning til en hundevask:

 

  • Hunden har rullet sig i ulækre, snaskede eller lugtende ting
  • Hunden har badet i havet/i en sø og lugter derfor ikke så godt efterfølgende
  • Hunden har særlige hudproblemer, der kræver en bestemt type shampoo for at dulme eller afhjælpe problemet
  • Hunden bliver brugt til konkurrencer eller ved udstillinger

Det skal understreges at det frarådes at vaske hvalpe og killinger uden der er et særligt behov, med mindre dyrlægen har givet andre anvisninger og altid med en mild, sensitiv shampoo.

 

Den raske hund uden dermatologiske gener

Er din hund ikke kendt med nogen dermatologiske udfordringer, er der ikke behov for en special shampoo eller balsam til at opretholde hudens balance. Man kan her nøjes med en almindelig veterinær shampoo og balsam eller en kombination heraf. Har man en hund som af den ene eller den anden årsag har brug for hyppigere vask, anbefales det at man bruger en mildere og mere skånsom shampoo. Her kunne shampooer/balsamer til sensitiv/irriteret hud være en fordel.

Husk, at din hund nemt kan brænde poterne på asfalt, fliser m.m. i sommermånederne. Læs, hvad du bør være ekstra opmærksom på i varmen her

Disse hundeshampoo’er anbefales til raske hunde

Her er nogle eksempler på hundeshampooer, man kan anvende til raske hunde uden hud og/eller allergi problemer.

 

Denne shampoo kan anvendes til almen vask af ens hund.

Vetpro-2-i-1 shampoo er en kombineret shampoo og balsam til hunde og katte, der indeholder milde vaskeaktive stoffer til at vaske hud og pels ren. Denne kombinationsshampoo indeholder både blødgørende og fugtgivende stoffer, der sikrer at huden på kæledyret ikke tørre ud samt at pelsen efterlades glansfuld. Efter brug af denne shampoo vil pelsen være nem at rede ud samt være fri for statisk elektricitet.

 

Denne hundeshampoo er til hyppigere almen vask af din hund

DermAllay Neutrale Shampoo er en neutral shampoo med balsam effekt. Den både blødgører og fugter og er uden parabener. Denne shampoo er pH-balanceret, hvilket gør den egnet til hyppigere brug.

 

Denne shampoo med balsameffekt kan anvendes til almen vask af flere typer kæledyr, hvor ejeren derudover ønsker lidt ekstra pleje til huden.

DOUXO Care Shampoo er en mild shampoo med balsameffekt, der er velegnet til regelmæssig rengøring og pelspleje hos både hund, kat, kanin, marsvin og hest. Balsameffekten sikre at pelsen efterlades blød, glansfuld og let at rede ud. Shampooen er uden parabener, med en mild duft af grøn te og er let at skylle ud. Dertil indeholder shampooen pro-ceramider der styrker og fugter huden samt forebygger udtørring.

Shampo til hunde med langt hår

Har man særlige udfordringer som eksempelvis hunde med langt hår eller hunde med tendens til en dårlig lugt fra pelsen, er der også andre alternativer:

 

Se hele vores udvalg af hunde shampooer på vores webshop, ved at klikke her

 

Sådan vasker du din hund korrekt

 

  1. Beskyt evt. hundens øregang med vat
  2. Man kan med fordel ligge et håndklæde på gulvet i brusekabinen/i bunden af badekarret så hunden står bedre fast
  3. Skyl pelsen godt igennem med lunkent vand (max 30 grader celsius)
  4. Massér shampooen ind i pelsen så det kommer i kontakt med huden, og lad det side i den rum tid som der anbefales for det valgte produkt – undgå områderne omkring øjnene.
  5. Skyl grundigt shampooen ud med lunkent vand
  6. Tør hunden med et håndklæde og fjern vattet i ørene, hvis dette er anvendt.
  7. Vælger man at lade hunden lufttørre efter brug af håndklædet, skal det helst være i træk-frie omgivelser, da hunden ellers risikerer at blive syg.

For mange shampooer gælder oftest den samme fremgangsmåde når det kommer til anvendelse. Når det så er sagt er det dog altid vigtigt, at man læser vejledningen for det produkt man anvender for at se om der skulle være særlige forhold man skal være opmærksom på. Herover er en vejledning som kan bruges til de fleste shampooer og justeres til alt efter valg af produkt.

 

– OBS: Da denne video henviser sig til generelle hunde, kan der være ekstra forarbejde og/eller efter behandling ved særlige hunderacer, såsom Puddel og Spidshunde.

 

 

 

Shampoo til hunde med sart, irriteret og/eller rød hud

 

Der kan være mange grunde til at vores hunde kan have sart, irriteret og/eller rød hud. Hvis den eksempelvis har allergi eller slikker sig meget, så vil det ofte vise sig med rød og irriteret hud. Nogle hunderacer er mere disponeret for at få allergi end andre, og derved også disponeret for de hudgener der følger med, så her kunne en sensitiv shampoo være fordelagtig at bruge. Disse racer kunne eksempelvis være fransk bulldog, boxer eller engelsk bulldog m.fl.

Disse typer shampooer/balsamer er yderst sensitive og har man en hund som har behov for hyppigere vask anbefales det – som tidligere nævnt – at bruge denne type shampoo/balsam selvom der ikke er tegn på hudgener. Det anbefales altid at have snakket med dyrlægen, hvis hunden har et dermatologisk problem, før man vælger at bruge et produkt fast. Dette er for at sikre at dyret får den korrekte behandling.

Har din hund tildens til overvægt? Så læs med her, og giv din hund et sundt vægttab.

 

Shampoo’er til vask af sensitive hunde

Her er nogle få eksempler på særligt sensitive shampooer med en kort beskrivelse til:

 

Virbac Allerderm Calm shampoo virker dæmpende og beroligende mod rød og irriteret hud. Denne shampoo tilfører fedtstoffer som den tørre hud mangler, og medvirker derved til at gendanne hudens barriere-funktion.

  • Vask to gange med denne shampoo for fuld effekt
    • gang: fjernelse af skidt og snavs
    • gang: Her skal shampooen rigtig virke og give en effekt på huden

 

Denne shampoos blødgørende, fugtgivende, antikløende og beroligende egenskaber gør den ideel til anvendelse hos kæledyret med tør, irriteret samt let skællende hud.

DermAllay Oatmeal Shampoo er en mild og fugtgivende shampoo til hund og kat, der indeholder olie og havremel. Havremel virker dæmpende og beroligende på følsom og irriteret hud samt har en antiinflammatorisk effekt, ydermere er shampooen uden parabener og indeholder ikke sæbe. Shampooen indeholder glycerin der fugter, samt ceramider og tidselolie som er med til at opretholde en sund og intakt hud-barriere, der gør at huden bedre holder på fugten fremover.

 

Dette er er fugtgivende og beroligende shampoo der kan bruges til flere forskellige typer af kæledyr med tør og følsom hud.

DOUXO Calm Shampoo er velegnet til hunde, katte, marsvin og heste med tør og følsom hud. Shampooen er uden parafume og parabener, og indeholder pro-ceramider der styrker, beroliger og genfugter huden.

 

Flere alternativer til særligt sensitive shampooer kunne være:

 

Hunde med skællet og/eller fedtet hud

 

Ser du skæl i pelsen på din hund? Eller måske fedtet pels der kan have tendens til en sur lugt? Så kan der ligge forskellige slags problemer bag disse gener, som eksempelvis pelsmider. Nogle skæl- og fedtproblemer kan dog løses med en af disse shampooer, men ses der ikke bedring eller forværres problemet skal man søge dyrlæge, da der kan være brug for medicinsk behandling.

Disse shampoo’er er velegnet til hunde med skællet og/eller fedtet hud:

Her er nogle få eksempler på hundeshampooer der kan afhjælpe skællet og/eller fedtet hud:

 

Denne shampoo kan anvendes til vask af hund, kat og hest med skællet og/eller fedtet hud.

Virbac Allerderm Moist indeholder B6-vitamin der bl.a. sørger for at essentielle fede syrer kan optages optimalt. De essentielle fede syrer har en betydning for at huden opretholder en hudfunktion der er normal.

 

Denne shampoo kan anvendes til hund, kat, kanin, marsvin og hest med tør, skællende og fedtet hud.

DOUXO Seb Shampoo indeholder pro-ceramider, som styrker og genfugter huden samt forebygger udtørring. Shampooen er parabene-fri og fjerner dårlig lugt, samtidigt med at den balancerer skællende hud. Shampooen har en mild duft af grøn te, er nem at skylle ud og efterlader pelsen ren, blød og glansfuld.

Tørshampooer – det lette, midlertidige alternativ

Det er ikke altid, at man er et sted, hvor man har mulighed for at bade hunden hvis behovet skulle opstå, og nogle gange skal tingene bare gå lidt stærkt. Her er tørshampooer et godt alternativ indtil man igen kan vaske sin hund under rindende vand. Tørshampooer kan fås som både spray og mousse, her er det også vigtigt at vælge ud fra hundens dermatologiske behov. Bemærk at tørshampooer ikke skal skylles ud, men læs altid anvendelsesmetoden for netop det produkt du vælger at bruge.

 

Tørshampooer:

 

 

Opsummering af, hvordan, med hvad, og hvor ofte man bør vaske sin hund

 

I artiklen her, har vi nævnt en mindre række ud af alle de produkter man i dag kan få på markedet og mange hunde shampooer og balsamer kan anvendes til samme formål. Man kan som ejer derfor selv gå efter det produkt som man mener passer bedst til ens hund og ens livsstil. Ser man eksempelvis på en kombinationsshampoo kan den bruges både til kort- og langhårede hunde, men hvor de langhårede hunde får ekstra gavn af balsameffekten ift. efterpleje som bl.a. børstning af pelsen.

Et andet eksempel kan være de særligt sensitive og milde shampooer, hvor hunde uden dermatologiske udfordringer også kan drage fordel af disse. Dette kan være hvis de har tendens til ofte at blive synligt snavsede, og derved har brug for at blive vasket oftere. Et tredje og sidste eksempel er tørshampooer. Tørshampooer er det lette og hurtige alternativ i en travl hverdag eller hvis man har en hund med særlige hudproblemer. Her kan en tørshampoo anvendes lokalt på et særligt udsat område så hele hunden ikke behøver at blive vasket så ofte. Så tilbage er kun at vælge et produkt og starte vasketræningen med din firbenede bedste ven. På vores webshop, kan du finde et stort udvalg af hunde shampooer og balsam, hvis de nævnte shampooer i artiklen her, ikke er det du er på udkig efter.

Er du slet ikke komfortable med at vaske din hund selv, så kan man tage til Dyrlægen og få en proffessionel hundevask dér.

 

På vores hjemmesider, har vi et stort udvalg af dyrefoder, som udelukkende er fra markedets bedste producenter.

 

 

Herunder finder du flere indlæg, som andre brugere, har fundet nyttig som hunde-ejer:

 

Vask af hund? Sådan vasker du din hund korrekt

  God hygiejne og god duft er for mange danskere en del af morgenritualet og vi er villige til at bruge masser af tid på dette. Mange af os har bestemte produkter vi bruger fast, men hvad med når det kommer til vores hund? Vask af ens hund er meget populært, men...

Har du fået ny hundehvalp? Læs Dyrlægens gode råd til nye hundeejere

  Har du eller skal du have en ny hundehvalp, så er du landet det perfekte sted til at få gode råd. Uanset om det er din første hund, eller om du har haft hvalpe før, så er der utrolig meget man skal vide, når man får sig en ny hundehvalp. Derfor har vi fået...

Sådan får du din hund til at tabe sig på bedste vis!

Regn, sjap og blæst er ikke ligefrem det bedste lokkemiddel til at tage en ekstra lang gåtur med hunden – hvis du da overhovedet kommer afsted? Du er dog ikke ene om at skrue ned for motionen af din hund i de kolde vintermåneder. Faktisk bliver mange hunde mere tykke...

Må mit kæledyr få julemad, konfekt eller småkager?

  Julen er i fuld gang og det betyder i høj grad julehygge, julepynt og masser af lækker mad. Juletræet er flot pyntet med julekugler, lys og grannet dufter skønt i hele stuen. Men for kæledyrsejere er juletiden også en tid, hvor det er vigtigt at være ekstra...

Kulden & mørket er kommet – Dette skal du være opmærksom på, som hundeejer!

Kulden har sneget sig til Danmark og den første frost har ramt de danske tagrygge. Selvom efteråret er en hyggelig tid, er det også en tid med regn, kulde, mørke og muligvis sne. Det kan være overvældende for en hund, når denne tid nærmer sig. Vinden rusker ekstra...

Orbiloc – Robuste sikkerhedslygter til dig og din hund

  Mørk, mørkere, lygtetid. NU er vinteren kommet og dagene bliver kortere hver eneste dag. Med Orbiloc Safety Light sørger du for, at dig og din elskede hund er synlige for bilister og andre trafikanter, så I fortsat kan føle jer trygge på morgen- og aftenturene....

Virbac – Prisvindende produkter til hunde & katte

Virbac hjælper dig med at hjælpe dit kæledyr Virbac står bag flere patenterede og prisvindende produkter til hund og kat. Måske kender du foderet Veterinary HPM™, der har vundet prisen som det bedste hundefoder? Måske har du forkælet dit kæledyr med den patenterede...

Hundesele eller Halsbånd? Det bør du vælge

Er du også i tvivl om du skal give din hund sele eller halsbånd på, når I er ude at gå tur eller lege? Det kan også være svært at finde ud af, selv hvis man tidligere har haft hund, da alle hunde er forskellige og derfor har individuelle behov. I denne lille artikel...

Hvorfor spiser din hund afføring?

At hunde spiser afføring fra sig selv eller andre dyr er faktisk til en vis grad normalt – men det kan blive en dårlig og irriterende vane for ejeren. Helt basalt kan man sige, at det ligger naturligt for hunde at have interesse for fordærvede madvarer. Hunde spiser...

Undgå forbrændinger på poterne🐶🐱

Sommeren er godt i gang og luften er ikke det eneste som bliver varmt i sommeren. Veje og stier bliver også påvirket af det varmere vejr som er nået til Danmark. Asfalten og fliser bliver brandvarme i sommerheden og de små sarte poter står ofte for skud og bliver...