Opdag urinvejsproblemer hurtigt og effektivt med Royal Canin Blücare Hematuria Detection
Katten er notorisk kendt for at skjule sygdomme rigtig godt. Den kan gå rundt uden at vise tydelige kliniske tegn på sygdom og først sent i et sygdomsforløb opdages det af kattens ejer. Dette kan give årsag til stor frustration hos ejer og medføre et langtrukkent sygdomsforløb og være en bekostelig affære.
Hvorfor skjuler katten smerte og ubehag?
Selvom katten er domesticeret i dag, har den stadigvæk en del af sine instinkter fra fortiden tilbage. Umiddelbart tænker man ikke katten som værende et byttedyr, men rettere en jæger øverst i fødekæden. Selvom katten er et rovdyr og befinder sig langt oppe i fødekæden har den også rivaliserende artsfælder samt større rovdyr at være opmærksomme på. Det letteste byttedyr eller rivaliserende fjende at nedlægge er syge eller tilskadekomne dyr og netop derfor skjuler katten eventuelle skavanker rigtig godt. Oftest vil en kat gemme sig og hverken vokalisere eller vise andre tegn, da dette blot vil tiltrække eventuelle rovdyr.
De første kliniske tegn vises typisk først langt inde i et sygdomsforløb og dette kan besværliggøre behandling og medføre en dårligere prognose.
Nedre urinvejsproblemer hos kat, også kaldet FLUTD (feline lower urinary tract disease) er et af de hyppigst forekommende sygdomme. Mange katteejere vil opleve at det vil være et tilbagevendende problem, når først katten har haft problemer en gang.
Urinvejssygdomme – et tilbagevendende problem
Urinvejsproblemer er et tilbagevendende problem for rigtig mange katte og kan være både dyrt, tidskrævende og frustrerende som ejer.
Årsagerne til disse sygdomme skyldes delvist arvelige anlæg, men også foder spiller en stor rolle ved urinvejsproblemer. Det forkerte kattefoder kan være direkte medvirkende årsag til dannelse af f.eks. krystaller i urinen, urinvejssten og medføre en pH ubalance.
Læs mere omkring fodring af katte med urinvejsproblemer her
Fordi det ofte er et tilbagevendende problem, kan det som ejer være svært at vurdere hvornår man bør søge dyrlæge. Som ejer kan man have brug for et værktøj i hjemmet til at hjælpe med at opdage eventuelle tegn på sygdom tidligt i et forløb.
Royal Canin har lavet et netop sådan værktøj – Royal Canin Blucare Hematuria Detection.
Royal Canin Blücare Hematuria Detection
Dette produkt er lavet til at hjælpe ejer med at opdage nedre urinvejsproblemer før de udvikler sig til alvorlige tilstande. Produktet er nemt og effektivt og kræver kun en kattebakke med almindeligt kattegrus samt en pose Royal Canin Blücare Hematuria Detection.
Royal Canin Blücare Hematuria Detection består af små granulater som skifter farve ved kontakt med røde blodceller. Granulaterne er hvide, og forbliver de hvide eller gullige efter kontakt med urinen er testen negativ. Skifter granulaterne derimod farve til blå ved kontakt med urin, er testen positiv og urinen indeholder røde blodceller. Den blå farve kan variere fra en kraftig blålig farve til en svag blålig farve og selvom granulaternes farve blot er af svagligt blå karakter er testen stadigvæk positiv.
Hvad betyder det, at der er røde blodceller i urinen?
Urin består primært af vand samt vandopløselige affaldsstoffer. Urin er under raske forhold sterilt og indeholder ikke nogen bakterier. Urinen indeholder heller ikke blodceller under raske forhold og derfor er hematuria detection et rigtig godt værktøj, eftersom en positiv test altid vil betyde, at der ses forandringer i urinen, som ikke bør være til stede under raske forhold.
Sådan bruges granulaterne rent praktisk:
- Åben posen og spred granulaterne jævnt over hele kattebakkens grus.
- Lad katten besørge i kattebakken og inspicer herefter om nogle af granulaterne har skiftet farve fra hvid til blå.
- Er granulaterne hvide, er testen negativ og du behøver ikke gøre mere. Er granulaterne blå bør du kontakte dyrlægen med henblik på at bestille en tid til nærmere undersøgelse og bekræftelse af resultatet (tag gerne de blå granulater med ind til konsultationen).
Køb Royal Canin Blucare Hematuria Detection her
Kontakt dyrlægen hvis farven er blå
Enhver form for blå farve er et positivt resultat og dyrlægen bør altid kontaktes med henblik på at få en konsultation for videre udredning.
Årsagen til blod i urinen kan være mange, og cirka 20 sygdomstilstande kan medføre blod i urinen. Netop derfor er det vigtigt at kontakte sin dyrlæge for at få en videre udredning, så den korrekte behandling kan påbegyndes.
Oplever at din kat kaster op? Så læs vores lille artikel her, som forklarer hvad årsagerne kan være, og hvordan det kan behandles.
Dyrlægens rolle vil være at lave yderligere undersøgelser, for at fastlægge hvorfor der er blod i urinen. Disse undersøgelser vil typisk inkludere en grundig klinisk undersøgelse af katten, urinprøve til dyrkning for bakterier og til undersøgelse for indhold af krystaller samt blodprøve til at give en organstatus. Herudover kan der foretages ultralydsundersøgelser af urinvejene inklusiv blæren og nyrer. Ofte er det ikke nødvendigt at udføre alle undersøgelserne, og der kan måske nøjes med en dyrkning og mikroskopisk undersøgelse til at starte med. Dette beslutter dyrlægen ud fra den enkelte patients sygdomshistorie samt kliniske symptomer.
Når årsagen til tilstedeværelsen af de røde blodceller er fundet, vil en passende behandling i gangsættes og en ny pose med Royal Canin Blücare Hematuria Detection kan anskaffes og have liggende til løbende kontrol, for at sikre at der ikke ses et tilbagefald.
Skrevet af:
Simone L. B. Rosenhagen, Aut. Veterinærsygeplejerske og Vet. Med. Stud.
Debat om post