Vælg en side
Forebyggelse af lopper og flåter

Forebyggelse af lopper og flåter

Foråret nærmer sig og i takt med dette, nærmer de små blodsugende ektoparasitter sig også. Ektoparasitter er små snyltelevende dyr som lever på overfladen af sit værtsdyr. De to ektoparasitter som vi oftest ser i Danmark er katteloppen og skovflåten. De kan være til stor gene for vores kæledyr i form af kløe og hududslæt, men de kan også medføre smitte af livstruende sygdomme og derfor er forbyggende behandling vigtigt.

Artiklen indeholder bl.a. information om, hvordan man fjerner flåter korrekt, symptomer på, at din hund eller kat har fået lopper eller flåter, og hvilke midler man bør bruge for at forebygge lopper og flåter
– du kan købe forebyggende loppe- og flåtmidler til din hund her 
– du kan købe forebyggende loppe- og flåtmidler til din kat her

 

Forebyggelse af Lopper og Flåter

 

Når temperaturen stiger klækkes store mængder af loppe æg og skovflåt nymferne bliver aktive. Alle kæledyr bør behandles året rundt, da vi også ser aktive flåter og lopper i vintermånederne. Desværre vælger mange kun at behandle i sommerhalvåret.

Er dit kæledyr først ramt af disse parasitter, kan det være svært at komme dem til livs igen. Parasitterne har unikke livscyklusser og netop derfor kræves der kendskab til disse, hvis en bekæmpelse af dem ønskes.

 

Katteloppen (Ctenocephalides felis)

Katteloppen er trods det lidt misvisende navn den mest udbredte loppe hos både hunde og katte. Loppen er en brunsort, fladtrykt parasit som måler omkring 1-3 mm, men har en springkræft på op til 30 cm. Den voksne loppes diæt består kun af blod, som suges direkte fra værtsdyret. Hunnerne er større end hannerne og begge er beklædt med børster. Børsterne giver parasitten mulighed for at sidde fast på værtsdyret, imens de suger blod og formerer sig på værtsdyret.

Katteloppen er ikke en ønsket gæst i hjemmet og kan være meget svær at slippe af med igen. Skulle uheldet være ude og dit dyr har fået lopper, skal en behandling igangsættes hurtigst muligt.

 

Bekæmpning kræver kendskab til loppens livscyklus

Lopper har en unik livscyklus. Størstedelen af loppens livscyklus forgår ikke på selve værtsdyret og derfor kan den være svær at komme af med, når den først er kommet indenfor døren.

Både forplantning samt æglægning forgår i værtsdyrets pels, men herefter foregår cyklussen udenfor værtsdyret.

 

Vi opdeler loppens livscyklus i 4 faser:

Æg; Hunnen ligger op til 25 æg om dagen, hvilket kan blive til flere tusinde voksne lopper i løbet af et par måneder. Æggene er hvide, glatte og kun ½ mm når de ligges i dyrets pels. Herfra falder de af dyret og fordeler sig i dyrets omgivelser såsom tæpper, gulve, sofaen, bilen eller sengen. Æggene klækkes mellem 2-10 dage afhængig af temperaturen.

Larve; Når æggene klækkes, ses en larve med en størrelse på 2-4 mm. Larvestadiet er særlig sart overfor udtørring og derfor er larverne lyssky og søger længere ned i gulvsprækker, sofaer mv. Her gemmer de sig og lever af organisk materiale (snavs) samt de voksne loppers blodholdige ekskrementer. Larven lever i ca. 2 uger hvorefter den forpupper sig.

Puppe; Larven spinder en kokon (puppe) omkring sig selv og grundet den stærke kokon er loppen meget vanskelig at bekæmpe i dette stadie. Puppestadiet strækker sig normalt over 1 uges tid, men er forholdene ikke gunstige (korrekt temperatur, fugtighed samt tilstedeværelse af værtsdyr) kan loppen forblive i sin kokon i op til flere måneder.

Voksen loppe; Loppen bryder ud af sin kokon, når de gunstige forhold er opfyldt. Den vil nu søge et værtsdyr hvorfra den kan forplante sig og leve i omkring en måned. I gennemsnit er loppen 3 uger om at udvikle sig fra æg til voksen loppe i et hjem med almindelige forhold.

Er dit hjem ramt af lopper vil en stor del af bestanden være æg, larver og pupper. De voksne lopper vil kun udgøre en lille del. Derfor skal behandlingen også målrettes dette.

Læs også, hvordan du bedst slanker dit kæledyr, så den kan få et langt og sundt liv.

Symptomer på lopper hos hunden eller katten

 

  • Udbredt kløen
  • Urolighed/”tristhed”
  • Rustfarvede/kaffegrums lignende korn i pelsen (loppe ekskrementer)
  • Hårtab

 

Følgesygdomme forårsaget af lopper

Desværre medfører et loppeangreb ikke altid kun kløen og lidt urolighed. Lopper kan være smittebærer til større problemer, som også kan have alvorlige konsekvenser for mennesker. 

 

Loppeallergi; I den knap så alvorlige ende har vi loppeallergi. Hunden/katten reagerer på loppens spyt, når den suger blod. Dette giver anledning til voldsom kløen, rødmen, hårtab, stress og nedstemthed.

Bændelorm; Lopper kan agerer som mellemvært til bændelormen. Når loppen befinder sig på larvestadiet, lever den af biologisk materiale som kan bestå af æggene fra en bændelorm. Loppen forpupper sig og der sker en udvikling af bændelormen i loppen. Når loppen udklækkes som voksen loppe og springer på værtsdyret, kan den indtages ved at hunden eller katten bider sig i pelsen på grund af kløen. Bændelormen som nu befinder sig i værtsdyrets mavetarmkanal, kan nu videreudvikles og lægge flere æg der udskilles via afføring eller ved aktivt selv at ”kravle” ud af endetarmen og placerer sig i pelsen. Æggene ligner små riskorn og ses oftest i afføringen ved smitte.

Bartonella Henselae ”cat scratch disease”; Denne sygdom smitter fra katte til mennesker og overføres som regel til katte via lopper. Bartonella Henselae er en bakterie som overføres ved bid eller rifter og som hos mennesker er årsagen til sygdommen CSD (cat scratch disease). CSD viser sig typisk først som rødme og hævelse omkring stedet hvor katten har bidt, slikket eller kradset.

Efter 1-7 uger ses lokalt hævede lymfeknuder og der kan optræde feber, ømhed og alment ubehag. Ved nedsat immunforsvar kan det være særligt farligt og der kan optræde ”skyttegravsfeber” som viser sig som feber (oftest tilbagevendende feberepisoder på ca. 5 dages varighed) samtidigt med hovedpine og træthed.

I værste tilfælde kan det give anledning til endocarditis som viser sig som betændelse i dele af hjertet (fx hjerteklapper), der ikke kan påvises ved almen dyrkning for bakterier i blodet.

 

Skovflåten (Ixodes ricinus)

Når vi taler om flåter i Danmark, taler vi oftest om skovflåten. Skovflåten er ikke et insekt eller en tæge, men en mide i familie med edderkopperne. Flåten er generelt en stor smittespreder af smitsomme sygdomme, da den kan suge blod i flere stadier af sit liv og kan leve op til 5 år. Antallet af flåtbårne sygdomme er stigende i Europa, da den globale transport af husdyr og et generelt varmere klima er stigende. Skovflåten foretrækker, som navnet indikerer, at leve i skoven med forholdsvis høj fugtighed samt højt græs og mos at gemme sig i. Den er sart overfor tørke, og den ses oftest i store antal omkring områder hvor rådyr hviler sig.

 

Flåtens livscyklus

Skovflåtens livscyklus kan opdeles i fire stadier:

Æg; Hunnen ligger mellem 2000-3000 æg på jorden i høj vegetation hvorefter hun dør. I løbet af 14 dage klækkes æggene og der ses larver.

Larve; Den udklækkede larve vil vente på et forbipasserende dyr – dette er som regel en mus. Her vil den bide på og suge blod over de næste 2-3 dage. Det er under blodsugningen fra musen, at der oftest sker en smitte med sygdomme. Efter sit første blodmåltid vil den falde til jorden, og der sker en videre udvikling til en nymfe. Den udvikling kan tage op til et år.

Nymfe; Nymfer er som regel dem der skaber størst problemer, og oftest her smitten spredes. De suger blandt andet blod fra hunde, katte, køer, rådyr og mennesker. De overvintrer som regel før de finder deres nye værtsdyr at fæstne sig på, men bliver til gengæld siddende på værten i 3-4 dage og indtager her deres andet blodmåltid. Når de har fyldt sig med blod, falder de af, og gennemgår udviklingen til voksen skovflåt i løbet af samme eller følgende sommer.

Voksen skovflåt; Når flåten er voksen, vil den igen forsøge at finde sig et værtsdyr. Hunnerne gør dette for at spise et sidste blodmåltid, inden de igen falder af for at lægge æg. Hannerne derimod gør det for at finde sig en hun at parrer sig med. Hunnen suger blod mellem 7-10 dage og hendes størrelse mangedobles, herefter springer hun af og lægger æg.

 Sådan kan du se om din hund har fået gigt, og hvordan du behandler det bedst muligt

Symptomer på flåter hos hunde og katte

Det kan være svært at opdage om din hund eller kat har en flåt, da de er på størrelse med et knappenålshoved, inden de har suget blod. Når de suger blod, vokser deres krop og derfor opdages de som regel under klap og kæl. Der er som sådan ikke stærke symptomer ved flåtbid, medmindre der er overført en smitsom sygdom. Der kan opstå rødme og ”skældannelse” omkring bidområdet. Har din hund eller kat haft en flåt skal bidområdet holdes øje med, så der ikke opstår infektion.

 

Følgesygdomme forårsaget af flåter

Flåter kan desværre medføre smitte af flere forskellige sygdomme. Dit kæledyr behøver ikke at være smittet med en sygdom, blot fordi den er blevet bidt af en flåt. Du skal dog være opmærksom på dit kæledyr, hvis du opdager en flåt.

 

Borrelia ”Lyme´s disease”; Forårsages af flere forskellige typer af borreliabakterien, og de kan smitte til både mennesker og hunde. Den type Borrelia som findes i Danmark kaldes neuroborreliose og giver forstyrrelser i nervesystemet. Bakterien kan kun overføres fra én vært til en anden, ved hjælp af en flåt, og den findes heller ikke frit i naturen. Bakterien sidder i flåtens spytkirtel og når flåten bider hunden, overføres bakterien i løbet af 12-48 timer. Sygdommen udvikler sig efter 2-18 uger, og derfor kan der gå langtid før den inficeret hund viser symptomer.

Symptomerne på Borrelia ses som feber, ømme led og muskler, ekstrem træthed, hævede lymfekirtler nær flåtbiddet, lammelse i hundens hoved og generelt ændret adfærd. Nogle hunde får langvarige lammelser, mens andre får akutte lammelser, der kun varer i et par dage. Bliver infektionen ikke behandlet, kan den angribe centralnervesystemet og være årsag til såvel epileptiske anfald som hjerteproblemer.

Diagnosen kan være svær at stille og dyrlægen kan nærme sig diagnosen ved brug af forskellige laboratorieprøver og udelukkelser. Der kan benyttes en analysemetode som kan påvise både antistoffer fra akut infektion samt fra tidligere infektioner – dette giver dyrlægen større sikkerhed for diagnosen.

Der findes en vaccine, som får hunden til at danne antistoffer mod denne bakterie. Når flåten bider hunden og overfører bakterien, vil hundens krop allerede have produceret de specifikke antistoffer som kræves til at nedbryde infektionen. Selvom din hund er vaccineret imod Borrelia anbefales det stadigvæk at benytte flåtmidler, da flåter kan være bære på andre sygdomme som vaccinen ikke dækker.

Borrelia behandles med antibiotika samt støttende behandling såsom intravenøst væskedrop samt behandling med evt. smertestillende medicin.

 

Anaplasmose; Forårsages af bakterien Anaplasma phagocytophilum. Både hunde og katte kan rammes, men det ses sjældent hos kat. Smitteoverførslen fra flåten sker som regel efter at flåten har suget blod i løbet af 24-48 timer. Inkubationstiden er cirka 7-14 dage, men symptomerne for smitte er ofte uspecifikke. De mest udbredte symptomer ses som feber, sløvhed, nedsat appetit, stivhed, halthed, smerte og generel uvilje til at bevæge sig. Mindre almindelige symptomer er opkast, diarré og blødninger. Dyrlægen bør opsøges, hvis hunden får akut feber, akut halthed eller hvis den almene tilstand er påvirket.

Der findes desværre ingen vaccine imod Anaplasmose og derfor er flåtforebyggelse og regelmæssig, daglig gennemgang af dyrets pels den eneste måde at undgå sygdommen på.

Det kan være svært at stille diagnosen, men i feberfasen kan der nogle gange påvises bakterier i de hvide blodlegemer og dette kan undersøges ved hjælp af mikroskopi eller en PCR-undersøgelse (blodprøve). Dette kan sammenholdes med en antistof-titer test og hundens samlede sygdomshistorie.

Behandles med antibiotika samt støttende behandling, såsom intravenøst væskedrop samt behandling med evt. smertestillende medicin.

 

TBE ”Tick Borne Encephalitis”; Tick-borne encephalitis forårsages af TBE-virus, som overføres til blodet via bid fra flåten. I Danmark kaldes sygdommen også for flåtbåren hjernebetændelse. Sygdommen ses oftest hos mennesker, men kan også ramme hunde. I modsætning til de to andre nævnte sygdomme smitter denne sygdom allerede umiddelbart efter at flåten bider sig fast.

Symptomerne ses i løbet af de første 7-10 dage og der vil ses høj feber, sløvhed, nedsat appetit, neurologiske symptomer såsom nedsat bevidsthed, kramper og lammelser.

Diagnosen er svær at stille, men en eventuel TBE-infektion kan verificeres ved at påvise TBE antistoffer i blodet. Antistofferne findes cirka to uger efter infektionen og der er livslang immunitet ved overstået infektion.

Der findes ingen vaccine imod TBE. Forebyggende behandling består af forbyggende flåtmidler samt regelmæssig, daglig gennemgang af hundens pels.

Der er ingen specifik behandling og der kan kun gives støttende behandling i form af intravenøst væskedrop, antiinflammatorisk og smertestillen medicin.
Antibiotikabehandling vil ikke hjælpe her, da TBE forårsages af en virus og ikke en bakterie.

 

Den nye flåt – Engflåten (Dermacentor Reticulatus)

Engflåten har i de seneste år bredt sig hastigt i Europa. Den er ligesom skovflåten ikke farlig i sig selv, men de mikroorganismer som nogle af dem bærer, kan være farlige. Engflåten er større end skovflåten og har lyse markeringer langs ryggen. Som dens navn indikerer, opholder den sig helst i åbent terræn i modsætning til skovflåten.

 

Følgesygdomme fra den nye flåt

 

Rickettsia Raoultii ”Rocky mountain spotted fever”; Kaldes også for “plettet feber” på dansk og kan give sygdom hos både mennesker og hunde. Den viser sig ved store sorte sår i området omkring flåtbiddet, feber og hævede lymfeknuder. Øvrige symptomer er nedsat appetit, opkast eller diarré og hævelser i hoved og ben.

Behandles med antibiotika samt støttende behandling, såsom intravenøst væskedrop, samt behandling med evt. smertestillende medicin.
Der findes ingen vaccine imod Rickettsia Raoultii.

 

Babesia Canis ”hundemalaria”; Overført parasit som angriber de røde blodlegemer på samme måde som malaria, og kan være yderst farlig for hunde. Sygdommen kan være alt fra mild og forbigående til en akut, meget alvorlig sygdom hvor de røde blodlegemer ødelægges, ofte med døden til følge, hvis behandling ikke iværksættes.

Der vil opstå blodmangel og hunde vil blive træt og trække vejret hurtigere end normalt. Der ses feber og slimhinderne i munden kan blive gule (gulsot) og blege. Urinen bliver mørkere og kan være ”kaffegrumset” at se på – dette er følgerne af de røde blodlegemers nedbrydning. Hunden vil blive svag og der kan ses opkast og appetitløshed.

I Danmark findes ingen godkendte midler til behandling af Babesiose, men dyrlægen kan ansøge Lægemiddelstyrelsen om dispensation til at benytte forskellige typer medicin, som rammer parasitten. I første omgang vil behandlingen fokuserer på en genopretning af de tabte røde blodlegemer og en støttende behandling for at få hunden igennem den kritiske fase. Intravenøst væskedrop vil gives og hvis hunden ikke selv formår at erstatte de døde røde blodlegemer hurtigt nok, kan en blodtransfusion igangsættes.

Der findes ingen vaccine imod Babesia Canis.

Korrekt fjernelse af flåter

Det skal du bruge: Handsker, Godbidder, Klorhexidin og en Flåttang.

  1. Tag handsker på og berolig dit kæledyr evt. med nogle lækre godbidder (det kan være en fordel at være to).
  2. Del pelsen omkring flåten, så du nemt kan komme til den.
  3. Skub flåttangens kløft ind ved flåtens hoved som sidder i huden. Drej herefter flåttangen rundt og træk forsigtigt ud. Det er VIGTIGT, at der drejes således at hovedet ikke blot rives af.
  4. Benyt Klorhexidin til at rense bidstedet og hold øje med evt. rødme eller hævelse.

 

Forebyggende-/Behandlings muligheder af lopper og flåter

 

Det er vigtigt at nævne, at alle de tidligere omtalte sygdomme kan være meget alvorlige!

Skal din hund eller kat have en god prognose, skal behandlingen påbegyndes hurtigt og derfor anbefales det altid at vaccinere mod det, som er muligt. Der bør desuden altid gives forbyggende loppe/flåt behandling til hunde og katte.

Tidligere mente man, at en smitteoverførsel fra flåten først skete efter 24 timer. Nyere forskning har vist, at en smitteoverførsel fra en inficeret flåt til en hund kan ske allerede indenfor de første 8 timer. Netop derfor er det vigtigt, at holde hunden beskyttet med midler, som hindrer flåten i at suge blod.

Midler til forebyggelse af lopper og flåter

 

Spot-on; Det mest udbredte loppe/flåtprodukt er spot-on midlerne. Dette er en pipette som indeholder en opløsning, der enten dræber de voksne lopper eller hæmmer væksten og forplantningsevnen. De fleste spot-on produkter varer i 4 uger, og kan købes lige her til hunde og til katte her

Tyggetabletter; Det nyeste tiltag på markedet. Tabletten virker 12 uger ad gangen. Fordelen er, at den kun skal gives hver 12. uge og dens effekt nedsættes ikke ved shampoo-badning eller hvis hunden svømmer meget. Disse tabletter kræver recept.

Halsbånd; De fleste loppe/flåt halsbånd virker ved at de afgiver kemikalier i kæledyrets hud. De er imprægneret med stoffer, såsom permethrin eller andre pyrethroider, organofosfater eller carbamater, der dræber loppen eller flåten. Kemikaliet trænger ned i huden på kæledyret og når loppen eller flåten bider optages giften. Nogle halsbånd medføre hårtab i det område, hvor halsbåndet er i kontakt med dyrets hud og de færreste halsbånd har en nød-åbningsmekanisme, der åbner i tilfælde af, at kæledyret skulle sidde fast. Derfor egner halsbåndet sig bedst til huden og katte som primært opholder sig indenfor

Yderligere hjælpemidler til loppeangreb

 

Det er ikke nok kun at behandle dit kæledyr, hvis uheldet er ude og din hund eller kat har fået lopper. Omgivelserne skal også behandles på grund af loppens livscyklus. Der findes forskellige hjælpemidler til dette.

Spray; Loppespray kan bruges i omgivelserne indenfor. Der skal sprayes på dyrets vante opholdssteder såsom kurven, tæpperne, sofaen eller lignende. De fleste sprays virker på alle loppens livsstadier. Nogle sprays er giftfrie og indeholder silikone i stedet for gift. Se vores loppespray til både hunde og katte her

Loppefælder; Loppefælden kan bruges til at slå de lopper ihjel som lige er klækket fra sin puppe, eller er faldet af dit kæledyr. De er miljøvenlige og indeholder ikke giftstoffer. Fælden er opbygget på en teknik, som får loppen til at tro, at et dyr går forbi. Dette gør den ved at udsende et skiftende lys. Loppefælden har en rækkevidde på 12 meter. Køb vores loppefælde lige her.

Capstar; Tabletter som virker allerede indenfor 30 minutter. Tabletterne indeholder stoffet nitenpyram, som påvirker nervetransmissionen hos lopper og derved dræber dem. Capstar tabletterne er ikke langtidsvirkende og kan derfor gives sammen med et almindeligt loppe/flåtmiddel. Køb vores capstar tabletter her.

 

Følg NØJE den anvisning som er angivet på hvert enkelt produkt

Når du vælger dine bekæmpelsesmidler, er det vigtigt at huske på, at katte ikke tåler de samme giftstoffer som hunde. Vælges det forkerte middel, kan det få fatale følger for især din kat. Vælg derfor altid kun midler, som er godkendt til hund eller kat og følg nøje den pågældende brugsanvisning. Er dine dyr syge eller har du hvalpe eller killinger under 3 måneder, bør dyrlægen altid kontaktes inden behandling.

Anvend produkterne med omtanke, da overdrevet forbrug ikke vil løse problemet, og i værste tilfælde kan medføre forgiftning og død!

 

Skrevet af:
Simone L. B. Rosenhagen, Aut. Veterinærsygeplejerske og Vet. Med. Stud.

Lopper hos hund og kat

Lopper hos hund og kat

Tema om lopper hos hund og kat

Om lopper

Den hyppigste parasit hos hunde og katte i Danmark er loppen. Lopperne angriber vores kæledyr hele året rundt dog hyppigst sent på sommeren og efterår.

Loppens livscyklus er afhængig af både fugt og varme. Lopper som helhed er umulige at udrydde, da de har naturen som reservoir og en sindrig livscyklus.

Lopperne springer på enten hund eller kat, kort tid efter at de er klækket. De lever i pelsen, hvor de suger blod ved at stikke en sugesnabel ind i huden.

Ofte kan et loppeangreb afsløres i pelsen, ved at men kan se små sorte ekskrementer. Lægges disse på et fugtigt underlag, f.eks. køkkenrulle, skifter de farve fra sort til rød, som tegn på, at de består af størknet blod.

Lopperne parrer sig, og æggene bliver lagt i pelsen. Æggene har dog en så glat overflade, at de ret hurtigt drysser ned til jorden/gulvet. Æggene ligger altså i omgivelserne, og ud af ægget klækkes en sulten larve. Larverne lever af skæl og ekskrementer fra de voksne lopper. Larverne spiser endvidere bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte.

Larven spinder en kokon, hvor larven omdannes til næste stadie nemlig puppen. Puppen bliver så til den voksne loppe, som stadig befinder sig inde i kokonen. Hastigheden af udviklingen inde i kokonen (dvs. udviklingen fra larve til puppe til voksen loppe) afhænger af temperaturen. Forsøg har vist at luftfugtigheden stort set ikke har nogen indflydelse på denne udvikling i kokonen under danske forhold. Der kan ligge titusindvis af lopper på denne måde i omgivelserne.
De færdigudviklede lopper vil, orientere sig mod et værtsdyr ved at mærke vibrationer, infrarød varme, udåndingsluft og sanse lys/skygge, når et pattedyr er i nærheden. Når de rette stimuli er tilstede, kommer lopperne frem fra kokonen stort set på sekundet.

Dette er forklaringen på, at mange kæledyrsejere har oplevet et loppeangreb i forbindelse med, at de er kommet hjem fra ferie. Idet man træder ind i de rum, hvor de voksne lopper ligger i kokonerne og afventer der rette stimuli, klækkes utroligt mange på engang og angriber dyr såvel som mennesker.

Livscyklus er afsluttet, idet loppen klækkes og springer på en ny vært.

Er der risiko for min hund eller kat, når den har lopper?

De fleste hunde og katte er generet af loppeangreb, hvilket typisk vil vise sig som kløe. Nogle hunde og katte er allergiske over for lopper, og disse dyr vil have en ulidelig kløe. Små hvalpe og killinger med massivt loppeangreb kan i meget slemme tilfælde få kraftig blodmangel.

Til kamp mod loppeplagen

Det nemmeste er at give dyrene en månedlig forebyggende behandling mod lopper INDEN dyrene møder lopper.
Har dyret fået lopper skal man tilrettelægge en bekæmpelse af loppeangrebet. Her skal man gøre sig klart at loppen tilbringer størstedelen af sin udviklingscyklus i omgivelserne, -og ikke som mange tror – på dyret. Derfor er det vigtigt at have en handlingsplan, som når hele vejen rundt om problemet, altså en plan som fjerner både voksne lopper, æg og larver, og pupper.

En grundig rengøring og støvsugning af hele hjemmet og behandling af hunden eller katten, er det der skal til. Støvsugning fjerner en del umodne loppestadier, og smitte presset nedbringes derfor. Vær særlig omhyggelig med at støvsuge alle paneler, sprækker og hjørner. Efter rengøring skal støvsuger posen smides ud eller brændes. Ellers vil støvsugeren blot fungere som en rugekasse, der sender nye lopper ud i omgivelserne. Vask også alle løse tæpper, puder og betræk i maskine.

Der findes mange forskellige loppemidler- ikke alle er lige gode, hvis man vil loppe-
plagen til livs. Det kan derfor anbefales at benytte et produkt, som er registreret af lægemiddelstyrelsen.

Selvom familiens dyr efterfølgende er behandlede regelmæssigt, vil man kunne støde på enkelte levende lopper mange måneder efter den egentlige plage. Dette skyldes variationen i loppernes klækningshastighed. Det vigtigste i denne sammen-
hæng er, at man ved hjælp af regelmæssig loppebehandling, har ødelagt disse få loppers mulighed for, at udvikle sig til en ny myriade.

Du kan købe et bredt udvalg af loppemidler hos www.dyrenesbutik.dk

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…

Din hund eller kat klør sig meget, og du har mistanke om, at den har fået lopper. Nogle dyr er så stærkt plaget af kløe og eventuelt loppeallergi, at de skal behandles med kløestillende lægemidler, medens loppeangrebet kommer under kontrol. Er du i tvivl om, hvordan du skal behandle dyr og omgivelser, kan du kontakte din dyrlæge for at få råd og vejledning.

Lopper hos hunde og katte

Lopper hos hunde og katte

Af Finn Jørgensen, dyrlæge Centrum Dyrehospital

 

Om lopper

Den hyppigste parasit hos hunde og katte i Danmark er loppen. Lopperne angriber vores kæledyr hele året rundt.
Loppens livscyklus er afhængig af både fugt og varme. Lopper som helhed er umulige at udrydde, da de har naturen som reservoir og en sindrig livscyklus.

Lopperne springer på enten hund eller kat, kort tid efter at de er klækket. De lever i pelsen, hvor de suger blod ved at stikke en sugesnabel ind i huden.

Ofte kan et loppeangreb afsløres i pelsen, ved at man kan se små sorte ekskrementer.
Lægges disse på et fugtigt underlag, f.eks. køkkenrulle, skifter de farve fra sort til rød, som tegn på, at de består af størknet blod.

Lopperne parrer sig, og æggene bliver lagt i pelsen. Æggene har dog en så glat overflade, at de ret hurtigt drysser ned til jorden/gulvet. Æggene ligger altså i omgivelserne, og ud af ægget klækkes en sulten larve. Larverne lever af skæl og ekskrementer fra de voksne lopper. Larverne spiser endvidere bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte.

Larven spinder en kokon, hvor larven omdannes til næste stadie nemlig puppen. Puppen bliver så til den voksne loppe, som stadig befinder sig inde i kokonen. Hastigheden af udviklingen inde i kokonen (dvs. udviklingen fra larve til puppe til voksen loppe) afhænger af temperaturen. Forsøg har vist at luftfugtigheden stort set ikke har nogen indflydelse på denne udvikling i kokonen under danske forhold.

 

Der kan ligge titusindvis af lopper på denne måde i omgivelserne.

De færdigudviklede lopper vil, orientere sig mod et værtsdyr ved at mærke vibrationer, infrarød varme, udåndingsluft og sanse lys/skygge, når et pattedyr er i nærheden.
Når de rette stimuli er tilstede, kommer alle lopperne frem fra kokonen stort set på sekundet.

Dette er forklaringen på, at mange kæledyrsejere har oplevet et loppeangreb i forbindelse med, at de er kommet hjem fra ferie. Idet man træder ind i de rum, hvor de voksne lopper ligger i kokonerne og afventer der rette stimuli, klækkes utroligt mange på engang og angriber dyr såvel som mennesker.

 

Livscyklus er afsluttet, idet loppen klækkes og springer på en ny vært.

 

Er der risiko for min hund, når den har lopper?

De fleste hunde og katte er generet af loppeangreb, hvilket typisk vil vise sig som kløe. Nogle hunde og katte er allergiske over for lopper, og disse dyr vil have en ulidelig kløe.
Små hvalpe og killinger med massivt loppeangreb kan i meget slemme tilfælde få kraftig blodmangel.

 

Til kamp mod loppeplagen

Det nemmeste er at give dyrene en månedlig forebyggende behandling mod lopper INDEN dyrene møder lopper.
Har dyret fået lopper skal man tilrettelægge en bekæmpelse af loppeangrebet. Her skal man gøre sig klart at loppen tilbringer størstedelen af sin udviklingscyklus i omgivelserne, -og ikke som mange tror – på dyret. Derfor er det vigtigt at have en handlingsplan, som når hele vejen rundt om problemet, altså en plan som fjerner både voksne lopper, æg og larver, og pupper.

En grundig rengøring og støvsugning af hele hjemmet og behandling af hunden eller katten, er det der skal til. Støvsugning fjerner en del umodne loppestadier, og smitte presset nedbringes derfor.  Vær særlig omhyggelig med at støvsuge alle paneler, sprækker og hjørner. Efter rengøring skal støvsuger posen smides ud eller brændes. Ellers vil støvsugeren blot fungere som en rugekasse, der sender nye lopper ud i omgivelserne. Vask også alle løse tæpper, puder og betræk i maskine.

Der findes mange forskellige loppemidler- ikke alle er lige gode, hvis man vil loppeplagen til livs.
Det kan derfor anbefales at benytte et produkt, som er registreret af lægemiddelstyrelsen.

Selvom familiens dyr efterfølgende er behandlede regelmæssigt, vil man kunne støde på enkelte levende lopper mange måneder efter den egentlige plage. Dette skyldes variationen i loppernes klækningshastighed. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at man ved hjælp af regelmæssig loppebehandling, har ødelagt disse få loppers mulighed for, at udvikle sig til en ny myriade.

 

Du kan købe et bredt udvalg af loppemidler hos din dyrlæge.

 

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…

Din hund eller kat klør sig meget, og du har mistanke om, at den har fået lopper. Nogle dyr er så stærkt plaget af kløe og eventuelt loppeallergi, at de skal behandles med kløestillende lægemidler, medens loppeangrebet kommer under kontrol.
Er du i tvivl om, hvordan du skal behandle dyr og omgivelser, kan du kontakte din dyrlæge for at få råd og vejledning