Vælg en side
Den ældre kats sygdomme

Den ældre kats sygdomme

Af Alf Peder Læbro

Hvorfor bliver den ældre kat hyppigere syg?

I takt med at katten ældes, øges risikoen for en lang række sygdomme. Det skyldes især, at mange af kroppens organer har arbejdet uafbrudt i årevis. Disse organer svækkes derfor naturligt efter et langvarigt slid. Desuden nedsættes modstandskraften, og kroppen bliver derfor mere modtagelig for smitsomme sygdomme. Endelig er en lang række kroniske sygdomme flere år om at udvikles, og ses af den grund kun hos ældre dyr.

Hvilke sygdomme rammer ofte seniorkatten?

De mest almindelige sygdomme hos seniorkatte er nævnt nedenfor. De fleste sygdomme er indgående beskrevet i separate artikler på bl. a. Netdyredoktor.dk. Ud for hver sygdom gives der en kort beskrivelse af årsagen til, og symptomer på, sygdommen.

Kræft (Cancer), Leukæmi, brystkræft

Årsag:
Kræft er en tilstand, hvor kroppens celler vokser og deler sig uhæmmet og abnormt.

Symptomerne:
Disse er meget varierede, alt efter hvor kræftcellerne, eller kræftknuden, befinder sig. I visse tilfælde kan man direkte se kræftknuden som en konstant voksende hævelse, et eller andet sted på kroppens overflade, eller ved/i mund, næse, øjne, endetarm eller kønsåbning. Hvis kræftknuden befinder sig i de indre organer eller væv, afhænger symptomerne af, præcist hvor knuden befinder sig. Den kræftsyge kat kan have symptomer som tygge- eller synkebesvær, dårlig sårheling, vægttab, nedsat appetit, blødning fra en eller flere naturlige kropsåbninger, hævelser på bugen, nedsat modstandskraft, uvilje til motion, besvær ved at trække vejret, besvær ved afsætning af urin og afføring.

Mundhulesygdomme, tandbyld, tandkødsbetændelse, tandsten

Årsag:
Omfatter mange forskellige sygdomme i mundhulen, – der henvises til links ovenover. Næsten alle mundhulesygdomme kan forebygges og helbredes ved regelmæssige tandeftersyn hos dyrlægen.

Symptomerne:
Dårlig ånde, rødt tandkød, belægning på tænderne, evt. løse tænder, uvilje og besvær med at tygge samt savlen. Hvis tilstanden har stået på i lang tid, vil katten tabe sig.

Slidgigt, slidgigt

Årsag:
Slidgigt skyldes en længerevarende overbelastning af kroppens bevægelige led. Når et led overbelastes, kan det føre til en vævsreaktion i form af knoglenydannelser og små benspidser i og omkring leddet. Disse vævsreaktioner giver anledning til smerte. Lidelsen kan være arvelig.

Symptomerne:
Katten får svært ved at rejse sig, og besvær med at gå på trapper og springe. Katten kan få en stiv og usikker gang. Musklerne kan svinde ind. Katten kan være nedstemt og ytre smerte.

Sygdomme i urinvejene, blæresten, FUS, nyresvigt

Blæresten, blæresten hos katte

Årsag:
Nyrernes funktion er at udskille kattens affaldsstoffer i en opløselig form. Nogle bestemte stoffer opløses dog dårligt og kan derfor, når visse kemiske omgivelser er til stede, udfældes som krystaller. Hvis krystallerne med urinen ikke føres ud af kroppen i samme tempo, som de dannes, sker der en ophobning af krystaller i blæren. Krystallerne sætter sig fast på selve blærevæggen. Jo længere tid krystallerne er i urinvejene, desto større risiko er der for, at der dannes store blæresten.

Symptomerne:
Besværlig og smertefuld urinering, blod i urinen, afsætning af små portioner urin.

FUS

Årsag:
FUS (feline urological syndrom) er en betegnelse for en tilstand i de nedre urinveje hos katte. Blærevæggen og urinrøret bliver irriteret og småbløder. Reaktion i blærevæggen kan medføre afstødning af celler. De afstødte celler kan danne en hel prop, en såkaldt plug, som sætter sig fast i urinrøret, – ofte lige før penis. Hankatte er på grund af deres lange og smalle urinrør særligt udsatte. Tilstopningen bevirker, at katten ikke er i stand til at tisse, og det kan føre til en smertefuld urinophobning i blæren.

Symptomerne:
Nedsat evne til at tisse, katten sætter sig mange gange for at tisse, urinen er blodig. Katten får smerter, når den løftes (på grund af den udspilede blære).

Nyresvigt

Årsag:
Nyresvigt er en nedsat eller ophørt funktion af nyrerne. En tilstand, i hvilken nyrerne ikke længere er i stand til at koncentrere urinen og rense blodet tilstrækkeligt for affaldsstoffer. Nyrerne danner et hormon, der er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer. Denne hormondannelse ophører eller nedsættes ved nyresvigt.

Symptomerne:
Katten tisser og drikker mere, taber sig, brækker sig og får nedsat appetit. Katten kommer i væskeunderskud og kan få tynd afføring, blege gummer, sår i mundhulen og dårlig ånde. Katten bliver nedstemt og svag.

Sygdomme i hjerte og kredsløb, hjertesvigt, for stort hjerte

Årsag:
Hjertesvigt og forstørret hjerte er overordnede betegnelser for tilstande, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe den mængde blod rundt i kroppen, som er nødvendig for at opretholde organismens livsnødvendige funktioner.

Symptomerne:
Katten viser uvilje til motion og bliver let træt, hoster ofte (især om natten), får åndenød og vægttab. Ofte forekommer der smerteytringer. Katten kan have svært ved at finde hvile, og kan i sjældne tilfælde besvime.

Sygdomme i leveren, leversvigt, fedtlever

Leversvigt

Årsag:
Fedtlever er en tilstand i leveren, hvor der sker en massiv ophobning af fedt i levercellerne. Resultatet er, at cellernes normale funktioner nedsættes helt eller delvist.

Symptomerne:
Opkastninger, nedsat appetit, øget drikkelyst, vægttab, forøget bugomfang, nedstemt, underlig opførsel og adfærd, gule eller blege gummer.

Fedtlever

Årsag:
Fedtlever er en tilstand i leveren, hvor der sker en massiv ophobning af fedt i levercellerne. Resultatet er, at cellernes normale funktioner nedsættes helt eller delvist.

Symptomerne:
Katte med fedtlever har typisk haft spisevægring af en eller anden årsag. Det betyder at kattens stofskifte langsomt nedsættes, og ændres til et fedtstofskifte, hvilket gør katten endnu mere syg. Symptomerne bliver værre og værre for hver dag, der går, hvor katten ikke spiser. De typiske symptomer er: Nedstemthed, opkast, diarré, nedsat appetit, feber, depression, dehydrering og evt. gulsot.

Sygdomme i kønsorganerne

Livmoderbetændelse, pyometra

Årsag:
Ses kun hos hunkatte. Alvorlig infektion med bakterier i livmoderen. Ses hyppigst hos hunkatte over ca. 7 år.

Symptomerne:
Katten får øget drikkelyst og nedsat appetit. Bugen kan vokse, og der kan komme flåd fra skeden. Katten får evt. feber, vægttab, og bliver sløv og nedstemt.

Brystkræft

Årsag:
Brystkræft er en hyppigt forekommende kræftform hos ældre hunkatte. Kræftknuderne, som har forskellig form og størrelse, sidder i én eller flere mælkekirtler. Knuderne opstår, fordi der sker en række unormale og ukontrollerede celledelinger i de mælkeproducerende celler. Op mod 90% af knuderne er ondartede.

Symptomerne:
Knuder i én eller flere mælkekirtler, hævelser i én eller flere mælkekirtler

Sygdomme i mave-tarmsystemet, diarré, forstoppelse

Diarré

Årsag:
Der kan være mange forskellige årsager, f. eks. foderallergi, foder-
intolerance, infektioner, forgiftninger, kræft m.m.

Symptomerne:
Kan variere meget med opkast, feber, væskeunderskud, tynd mave, nedsat appetit, vægttab, blod i afføringen, tjæreagtig afføring, slimet afføring, hyppig afsætning af afføring.

Forstoppelse

Årsag:
Der kan være mange årsager til forstoppelse hos katte. De hyppigste årsager er dog nedsat aktivitet, hårboller, væskeunderskud og for få fibre i foderet.

Symptomerne:
Katten kan ikke komme af med afføringen. Den går hyppigt på bakken uden at komme af med noget. Ofte er tilstanden smertefuld.

Sygdomme der skyldes hormonel forstyrrelse, hyperthyreodisme, sukkersyge

Hyperthyreodisme

Årsag:
Forhøjet stofskifte (hyperthyroidisme) opstår på grund af en unormal høj dannelse af hormoner fra kattens skjoldbruskkirtel. Disse hormoner regulerer stofskiftet. Tilstanden rammer hyppigst ældre katte. Forhøjet stofskifte kaldes også struma eller thyretoxicose.

Symptomerne:
Vægttab på trods af øget appetit, hævelse under halsen ved skjoldbruskkirtlen, rastløshed og forhøjet aktivitetsniveau, nervøsitet, katten ændrer adfærd og bliver mere sky, katten drikker og tisser mere, uregelmæssig fordøjelse vekslende mellem forstoppelse, diarré og opkastninger. Mange katte får en forhøjet puls, sammenfiltret pels og øget fældning. Enkelte katte vil vise andre symptomer, så som appetitløshed (anoreksi) og sløvhed.

Sukkersyge

Årsag:
Sukkersyge er en tilstand, hvor blodets sukkerindhold forhøjes på grund af nedsat eller ophørt dannelse af det sukkerregulerende stof, insulin. Insulin dannes i bugspytkirtlen.

Symptomerne:
Øget tørst og urinering. Vægttab, ofte på trods af øget appetit. Opkastninger, svag, nedstemt, muskelsitren.

Sygdomme i blodet, blodmangel, anæmi

Årsag:
Formindsket antal røde blodlegemer i blodet. Der kan være mange forskellige årsager til, at blodlegemernes antal mindskes; bl.a. ses det ofte som følgetilstand til kræft, f.eks. leukæmi.

Symptomerne:
Katten bliver meget forpustet af selv let motion. Katten bliver træt og slap, og får meget blege gummer.

Overvægt

Årsag:
Katten har gennem en periode indtaget væsentlig mere føde end nødvendigt. Kroppen indeholder for meget fedt, – enten i vævene eller samlet i depoter.

Symptomerne:
Tydelig overvægt, besvær med at rejse sig og gå, uvilje til motion, åndenød, forstoppelse, besvær med at soignere sig.

Tidlig behandling giver det bedste resultat

Katte får med alderen større risiko for at pådrage sig sygdomme og udvikle aldersbetingede skavanker. Jo tidligere sygdomme og skavanker opdages og behandles, jo mindre er risikoen for, at katten får mén af disse tilstande. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt gennemser din kat, og er opmærksom på dens adfærd og opførsel.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis din seniorkat…

  • Får unormale hævelser af nogen art.
  • Bliver sløv, træt, utilpas, eller får nedsat appetit.
  • Taber sig.
  • Lugter ud af munden, savler, eller får svært ved at tygge eller synke føden.
  • Halter, får svært ved at rejse sig, får en stiv og usikker gang eller på nogen måde viser tegn på smerte.
  • Drikker og/eller tisser mere end normalt.
  • Kaster op, får tynd eller blodig afføring.
  • Bliver fed, eller får stor bug.
  • Pludselig får nedsat syn eller hørelse.
  • Ikke kan holde på urinen eller afføringen.
  • Får besvær med at afsætte afføringen, får svært ved at tisse, eller tisser blod.
  • Hoster, eller bliver stakåndet.
  • Får dårlig hud eller mat pels, fælder meget, sår eller misfarvninger i huden.
  • Får unormal adfærd eller opførsel af nogen art.
Den ældre hunds sygdomme

Den ældre hunds sygdomme

Hvorfor bliver den ældre hund hyppigere syg?

I takt med at hunden ældes, øges risikoen for en lang række sygdomme. Det skyldes især, at mange af kroppens organer har arbejdet uafbrudt i årevis. Disse organer svækkes derfor naturligt efter et langvarigt slid. Desuden nedsættes modstandskraften, og kroppen bliver derfor mere modtagelig for smitsomme sygdomme. Endelig er en lang række kroniske sygdomme flere år om at udvikles, og ses af den grund kun hos ældre dyr.

Hvilke sygdomme rammer ofte seniorhunden?

De mest almindelige sygdomme hos seniorhunde er nævnt nedenfor. De fleste sygdomme er indgående beskrevet i separate artikler på Netdyredoktor. Klik på henvisningen, og du får straks en uddybende forklaring. Ud for hver sygdom gives der en kort beskrivelse af årsagen til, og symptomer på, sygdommen.

Køb det rette seniorfoder lige her

Kræft (Cancer), kræft i leveren, kræft i lymfesystemet, kræft i mælkekirtlen, kræft i testiklerne

Årsag:
Kræft er en tilstand, hvor kroppens celler vokser, og deler sig uhæmmet og abnormt.

Symptomerne:
Disse er meget varierede, alt efter hvor kræftcellerne, eller kræftknuden, befinder sig. I visse tilfælde kan man direkte se kræftknuden som en konstant voksende hævelse, et eller andet sted på kroppens overflade, eller ved/i mund, næse, øjne, endetarm eller kønsåbning.
Hvis kræftknuden befinder sig i de indre organer eller væv, afhænger symptomerne af, præcist hvor knuden befinder sig. Den kræftsyge hund kan have symptomer som tygge- eller synkebesvær, dårlig sårheling, vægttab, nedsat appetit, blødning fra en eller flere naturlige kropsåbninger, hævelser på bugen, nedsat modstandskraft, uvilje til motion, besvær ved at trække vejret, besvær ved afsætning af urin og afføring.

Mundhulesygdomme, tandbyld, tandkødsbetændelse (parodontose), tandkødssvulst (epulis), tandsten

Årsag:
Omfatter mange forskellige sygdomme i mundhulen, – der henvises til links ovenover. Næsten alle mundhulesygdomme kan forebygges og helbredes ved regelmæssige tandeftersyn hos dyrlægen.

Symptomerne:
Dårlig ånde, rødt tandkød, belægning på tænderne, evt. løse tænder, uvilje og besvær med at tygge, savlen. Hvis tilstanden har stået på i lang tid, vil hunden tabe sig.

Slidgigt, Slidgigt (artrose), slidgigt i albueleddet, slidgigt i hofteleddet (hofteledsdysplasi, spondylose)

Årsag:
Slidgigt skyldes en længerevarende overbelastning af kroppens bevægelige led. Når et led overbelastes, kan det føre til en vævsreaktion i form af knoglenydannelser og små benspidser i og omkring leddet. Disse vævsreaktioner giver anledning til smerte. Lidelsen kan være arvelig.

Symptomerne:
Hunden får svært ved at rejse sig samt besvær med at gå på trapper og springe. Hunden kan få en stiv og usikker gang. Musklerne kan svinde ind. Hunden kan være nedstemt og ytre smerte.

Se også de hyppigste tegn på gigt hos hunde, og hvordan man bør behandle det

Sygdomme i urinvejene

Blæresten

Årsag:
Nyrernes funktion er at udskille hundens affaldsstoffer i en opløselig form. Nogle bestemte stoffer opløses derimod dårligt, og kan derfor, når visse kemiske omgivelser er til stede, udfældes som krystaller. Hvis krystallerne med urinen ikke føres ud af kroppen i samme tempo, som de dannes, sker der en ophobning af krystaller i blæren. Krystallerne sætter sig fast på selve blærevæggen. Jo længere tid krystallerne er i urinvejene, desto større risiko er der for, at der dannes store blæresten.

Symptomerne:
Besværlig og smertefuld urinering, blod i urinen, afsætning af små portioner urin.

Nyresvigt

Årsag:
Nyresvigt er en nedsat eller ophørt funktion af nyrerne. En tilstand, i hvilken nyrerne ikke længere er i stand til at koncentrere urinen og rense blodet tilstrækkeligt for affaldsstoffer. Nyrerne danner et hormon, der er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer. Denne hormondannelse ophører eller nedsættes ved nyresvigt.

Symptomerne:
Hunden tisser og drikker mere, taber sig, brækker sig og får nedsat appetit. Hunden kan få tynd afføring, blege gummer, sår i mundhulen, dårlig ånde. Bliver nedstemt og svag.

Urininkontinens

Årsag:
Blærens og urinrørets lukkemuskel får nedsat styrke. Det bliver svært for hunden at lukke fuldstændig af for urinen. Hos ældre hunde kan urininkontinens også ses som følge af langvarige infektioner i urinvejene, blæresten, forstørret blærehalskirtel eller blærekræft.

Symptomerne:
Der er urin eller urindryp i hundens kurv, eller i det område, hvor hunden sover og opholder sig.

Sygdomme i hjerte og kredsløb, for stort hjerte, hjertesvigt

Årsag:
Hjertesvigt og forstørret hjerte er overordnede betegnelser for tilstande, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe den mængde blod rundt i kroppen, der er nødvendig for at opretholde de livsnødvendige funktioner.

Symptomerne:
Hunden viser uvilje til motion og bliver let træt, hoster ofte (især om natten), åndenød, taber sig i vægt, har smerteytringer. Hunden kan have svært ved at finde hvile, og kan i sjældne tilfælde besvime.

Sygdomme i leveren

Leversvigt

Årsag:
Leversvigt er en alvorlig tilstand, hvor leverens funktion er stærkt nedsat. Årsager til leversvigt kan være bakterieinfektion, virusinfektion, forgiftning eller cancer.

Symptomerne:
Opkastninger, nedsat appetit, øget drikkelyst, vægttab, forøget bugomfang, nedstemt, underlig opførsel og adfærd, gule eller blege gummer.

Leverbetændelse

Årsag:
Smitsom leverbetændelse er en infektion med en virus, som kaldes adenovirus. Adenovirus findes i hele verden, og er yderst smitsom. Vaccination beskytter mod sygdommen.

Symptomerne:
Feber, nedstemthed, nedsat appetit, øget tørst, øjenbetændelse, mavesmerter, opkast.

Sygdomme i kønsorganerne

Forstørret blærehalskirtel (prostataforstørrelse)

Årsag:
Ses kun hos hanhunde. Blærehalskirtlen sidder i bækkenet lige under endetarmen, og omslutter blærehalsen og urinrøret. Kirtlen kan blive voldsomt forstørret. Blærehalskirtlens funktion er at afgive et sekret til hanhundens sperma, og dermed sikre at sædcellerne overlever, indtil en eventuel befrugtning af tævehundens æg er gennemført.

Symptomerne:
Hunden kan få urininkontinens. Tisser meget små portioner, og får besvær med at afsætte urin og afføring. Urinen kan være blodig.

Livmoderbetændelse

Årsag:
Ses kun hos tævehunde. Alvorlig infektion med bakterier i livmoderen; ses som regel 1-2 måneder efter en løbetid, og hyppigst hos tæver over 5-6 år.

Symptomerne:
Hunden får øget drikkelyst. Afsætter ofte meget store portioner urin. Bugen kan vokse, og der kan komme flåd fra skeden. Hunden får evt. feber, nedsat appetit, vægttab, og bliver sløv og nedstemt.

Ovariel dysbalance

Årsag:
Ovariel dysbalance er en hormonel uligevægt i æggestokken. Der udvikles enten cyster eller kræft i æggestokkene. Begge lidelser vil betyde en øget produktion af det hunlige kønshormon østrogen.

Symptomerne:
Der kan være pelstab omkring de ydre kønsorganer, i lysken og på hundens flanker. Løbetiderne, der normalt er helt ens fra gang til gang, vil variere både i længde og i intervaller mellem de enkelte løbetider. Skamlæberne forstørres, og i nogle tilfælde kan huden omkring området blive farvet sort. Også mælkekirtlerne vil blive forstørrede. Når tilstanden har stået på et stykke tid, vil huden efterhånden blive fedtet og kløende. Tilstanden kan medføre livmoderbetændelse.

Motion kan forlænge hundens liv og giver forbedrer livskvaliteten. 

Sygdomme i mave-tarmsystemet diarré, tyktarmskatar

Årsag:
Der kan være mange forskellige årsager, f. eks. foderallergi, foderintolerance, infektioner, forgiftninger, kræft m.m

Symptomerne:
Kan variere meget med opkast, feber, dehydrering, tynd mave, nedsat appetit, vægttab, blod i afføringen, tjæreagtig afføring, slimet afføring, hyppig afsætning af afføring.

Sygdomme der skyldes hormonel forstyrrelse

Cushings Syndrome

Årsag:
Cushings syndrom er betegnelsen for den sygdom, der opstår, når organismen igennem længere tid udsættes for en øget mængde binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon dannes naturligt i binyrerne.

Symptomerne:
Øget drikkelyst og tissetrang, øget appetit, hårtab, sløvhed og muskelsvaghed, øget bugomfang.

Hypothyroidisme

Årsag:
Hypothyroidisme er en hormonlidelse. Den skyldes mangel på skjoldbruskkirtelhormon, og opstår som følge af fejl i selve skjoldbruskkirtlen, eller fejl i den overordnede kirtel, som styrer produktionen af skjoldbruskkirtelhormonerne. Resultatet er en nedsat mængde af skjoldbruskkirtel-hormon i kroppen, hvilket bevirker, at stofskiftet nedsættes.

Symptomerne:
Hunden tager let på i vægt, bliver sløv, nedstemt og ugidelig. Pelsen bliver tør og tyndhåret. Kan få nerve- og muskelforstyrrelser.

Sukkersyge

Årsag:
Sukkersyge er en tilstand, hvor blodets sukkerindhold forhøjes på grund af nedsat eller ophørt dannelse af det sukkerregulerende stof, insulin. Insulin dannes i bugspytkirtlen.

Symptomerne:
Øget tørst og urinering. Vægttab, ofte på trods af øget appetit. Opkastninger, svag, nedstemt, muskelsitren. Uklare øjne.

Sygdomme i øjnene

Grå stær

Årsag:
Grå stær er en lejring af proteinstoffer i øjets linse. Linsen bliver grå og uklar.

Symptomerne:
Hunden får over en længere periode nedsat syn i større eller mindre grad, og begynder måske at gå ind i ting. Tilstanden udvikler sig langsomt. Øjet får et gråt og uklart skær. Tilstanden er smertefri.

Tørre øjne

Årsag:
Tørre øjne er en sygdom, hvor tåreproduktionen hos hunden nedsættes, eller helt ophører. Det kan føre til kronisk øjenbetændelse, og i værste fald blindhed.

Symptomerne:
Der kommer store mængder gullig-grønt og sejt flåd fra det ene eller begge øjne. Det ene eller begge næsebor kan blive tørre. Det vil gøre ondt i det syge øje, så hunden vil blinke mere end normalt, og måske tage poten op til øjet.

Sygdomme i blodet, blodmangel

Årsag:
Formindsket antal røde blodlegemer

Symptomerne:
Hunden bliver meget forpustet af selv let motion. Hunden bliver træt og slap, og får meget blege gummer.

Sygdomme i nervesystemet, Epilepsi

Årsag:
Epilepsi (krampe) er et symptom på en unormal hjernefunktion, der giver gentagne anfald kramper. Den nøjagtige årsag kendes ikke med sikkerhed. Mange forskellige sygdomme kan medføre epilepsi.

Symptomerne:
Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller forstyrrelser i hundens adfærd til krampeanfald med efterfølgende bevidstløshed. Der kan komme spontan afsætning af urin og afføring, samt fråde om munden. Hvis hunden hyppigt gentager bestemte handlinger, som f.eks. at løbe rundt efter sin hale, snappe efter fluer og lignende, kan det være tegn på epilepsi. Nogle hunde har en speciel adfærd før et anfald. De kan være kontaktsøgende, angste eller deprimerede. Efter et anfald er mange hunde forvirrede, trætte og desorienterede, måske midlertidigt blinde eller aggressive. Hunden får perioder med kramper af større eller mindre varighed.

Overvægt

Årsag:
Hunden har gennem en periode indtaget væsentlig mere føde end nødvendigt. Kroppen indeholder for meget fedt, – enten i vævene eller samlet i depoter.

Symptomerne:
Tydelig overvægt, besvær med at rejse sig og gå, uvilje til motion, åndenød, besvær med at soignere sig.

Tidlig behandling giver det bedste resultat

Hunde får med alderen større risiko for at pådrage sig sygdomme og udvikle aldersbetingede skavanker. Jo tidligere sygdomme og skavanker opdages og behandles, jo mindre er risikoen for, at hunden får mén af disse tilstande. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt gennemser din hund, og er opmærksom på dens adfærd og opførsel.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis din seniorhund…

  • Får unormale hævelser af nogen art.
  • Bliver sløv, træt, utilpas, eller får nedsat appetit.
  • Taber sig.
  • Lugter ud af munden, savler, eller får svært ved at tygge eller synke føden.
  • Halter, får svært ved at rejse sig, eller får en stiv og usikker gang.
  • På nogen måde viser tegn på smerte.
  • Drikker og/eller tisser mere end normalt.
  • Kaster op, får tynd eller blodig afføring.
  • Bliver fed, eller får stor bug.
  • Pludselig får nedsat syn eller hørelse.
  • Får tørre, røde eller irriterede øjne, får øjenflåd.
  • Ikke kan holde på urinen eller afføringen.
  • Får besvær med at afsætte afføringen, får svært ved at tisse, eller tisser blod.
Fodring af seniorkatten

Fodring af seniorkatten

Skrevet af Alf Læbro

Hvornår skal man starte med seniorfoder?

Seniorkatten er i en fase af livet, hvor den er mindre aktiv, har mindre modstands-
kraft overfor alle former for stress og infektioner, og hvor der sker en gradvis svækkelse af kroppens funktioner og organer. I den fase af kattelivet er kravene til korrekt ernæring meget store, – for at beskytte katten mod risiko for sygdom og bevare den sund og rask så længe som muligt.

Et korrekt sammensat foder kan afhjælpe og udskyde risikoen for en lang række sygdomme og alderdomsskavanker som fedme, hjerte- og kredsløbsproblemer, nyresvigt, leversvigt, gigt, hud- og fordøjelsesproblemer.

Når din kat er ca. 8 år, kommer den i senioralderen. Fodring af din seniorkat er det forhold, i hvilket du som katteejer har den største og afgørende indflydelse på, at din kat får et langt og sundt liv med nedsat risiko for udvikling af de alders-
betingede sygdomme og skavanker. Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal begynde at give din kat seniorfoder, så spørg din dyrlæge.

Hvordan er seniorfoderet sammensat?

Når foderproducenterne i dag fremstiller et godt seniorfoder, har det krævet mange års forskning, i at forstå seniorkattens behov. Seniorfoderet skal være et velafbalanceret fuldfoder, der er sammensat af kvalitetsråvarer. Det betyder kort sagt, at alle de næringsstoffer, som den ældre kat har behov for, skal være tilstede
i foderet i de korrekte mængder. Når katten spiser den rigtige mængde af foderet, så får den automatisk den korrekte mængde af energi (kalorier) og næringsstoffer, – hverken mere eller mindre.

Seniorfoderet indeholder letfordøjelig protein af høj kvalitet, afpasset fedtmængde, begrænset saltmængde,  tilpasset mængde af fibre, tilpassede mængder af vita-
miner og mineraler, vigtige fede syrer og endelige diverse tilskudsstoffer som f. eks. L-Carnitin, chondroitinsulfat og glucosamin.

Hvilken indflydelse har seniorfoderet på kroppen?

Det ideelle fuldfoder til en seniorkat har stor indflydelse på kattens almene velbe-findende. Det er forhold som fordøjelse, vægtregulering, organfunktion, mod-
standskraft, pelskvalitet og fysisk velvære, der påvirkes i positiv retning. De enkelte næringsstoffer har hver især bestemte gavnlige virkninger i kroppen. Disse virk-
ninger er beskrevet nedenfor:

Letfordøjeligt protein:

Proteinstofferne skal være af høj kvalitet og have en meget høj fordøjelighed.
Når fordøjeligheden er høj, medfører det færre affaldsstoffer i kroppen. Dette benævnes undertiden en “høj biotilgængelighed”. Da affaldsstofferne omdannes og udskilles fra kroppen af lever og nyrer, beskyttes og skånes disse organer følgeligt, jo færre affaldsstoffer, der er i kroppen.

Tilpasset fedtmængde:

Fedtstoffer i foderet er en vigtig energikilde. Energimængden i foderet skal nøje modsvare seniorkattens stofskifte, aktivitetsniveau og evne til at fordøje fedt-
stofferne.

I modsætning til mennesker, hunde og en lang række andre dyr, falder kattens stofskifte ikke nævneværdigt med alderen, – det gør aktivitetsniveauet derimod. Seniorkattes evne til at nedbryde og optage fedtstofferne fra foderet falder med alderen. Disse forhold danner baggrund for fedtindholdet i foderet. De fleste typer af seniorfoder til katte er tilsat L-Carnitin; en forbindelse, der letter omsætningen af fedt i organismen.

Overvægt er generelt et problem hos midaldrende katte på 6-8 år. Overvægt ses sjældent hos katte over 10 år. Og hvis man endelig ser det, så er det fordi katten tilbydes og spiser langt mere foder, end den reelt har behov for.

Tilpasset saltmængde:

Salt kan få blodtrykket til at stige, og derved unødigt belaste hjertet og kredsløbet. Saltmængden i seniorfoder begrænses for at skåne hjerte og kredsløb, og forebygge sygdomme i disse organer.

Tilpasset fibermængde:

Fibrene er med til at fremme fordøjelsen. Samtidig er fibrene med til at modvirke forstoppelse.

Regulering af fedtsyreindholdet:

De fleste typer af seniorfoder tilsættes vigtige fede syrer. Disse fedtsyrer hedder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Fisk og havalger er rige på Omega-3 fedtsyrer. De er bl.a. med til at styre immunsystemet og opretholde balancen mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrerne. Dette er afgørende for bekæmpelsen af infektioner, idet den rigtige balance styrker immunforsvaret. Omega-6 fedtsyrer udvindes af visse planter, og består bl.a. af linolsyre (LA) samt gamma linolensyre (GLA). GLA har vist sig at kunne styrke modstandskraften og afhjælpe eksempelvis hud-, pels-, gigt-, nyre- og allergiproblemer.

Tilpasning af vitaminer og antioxidanter:

Alle typer af seniorfoder er reguleret med vitaminer og antioxidanter, så det passer til en ældre kats behov. Vitaminer og antioxidanter er som helhed med til at styre en række vigtige biologiske processer i kroppen.  Nyere forskning peger bl.a. på, at A-, E- og C-vitamin har en særlig gavnlig virkning i ældre dyrs organisme. Disse vitaminer hæmmer ældningsprocesserne og styrker modstandskraften.

Tilpasning af mineralmængden:

Den nyeste forskning har vist, at katte med alderen får et lidt større behov for zink, og et mindre behov for kalk. For meget fosfor i foderet kan øge risikoen for nyre-
svigt. Større mængder af fosfor og magnesium kan i mange tilfælde give urin-
vejssten. I et godt seniorfoder er mineralindholdet justeret efter disse forhold.

Øvrige tilskudsstoffer:

Der findes en hel del tilskudsstoffer, som har en stor gavnlig virkning på den ældre kats organisme. Forskningen afslører jævnligt nye gavnlige stoffer, som foder-
producenterne bruger i fremstillingen af seniorfoder. Som eksempel kan nævnes glucosamin og chondroitinsulfat. Disse to naturligt forekommende stoffer giver ledbrusken næring og smører leddene, hvilket har en gavnlig virkning hos katte med gigtsmerter, eller risiko for udvikling af gigt. Eukanuba Senior® vedligehold indeholder disse stoffer.

De fleste typer af seniorfoder til katte er tilsat L-Carnitin; en forbindelse, der letter omsætningen af fedt i organismen.

Tabellen herunder viser, hvilken virkning et korrekt sammensat seniorfoder har i kattens organisme.

Indhold i foder Virkning i kattens organisme
Let fordøjeligt protein Medfører færre affaldsstoffer i kroppen. Lever og nyrer belastes mindre, da disse organer omdanner og udskiller affaldsstoffer
Tilpasset fedtmængde Vægtregulerende. Medvirker i væsentlig grad til at forsyne katten med energi
Begrænset saltmængde Nedsætter risikoen for hjerte- og kredsløbsproblemer
Tilpasset fibermængde Fremmer fordøjelsen, nedsætter risikoen for forstoppelse
Tilpasning af vitaminer og antioxydanter Vitamin- og antioxidantindholdet er justeret efter den ældre kats behov, således at en række vigtige viologiske processer forløber normalt
Tilpasset mængde af mineraler Kattens behov for visse mineraler ændres i senioralderen. Korrekt mineralsammensætning forebygger udviklingen af bl.a. urinvejssygdomme
Omega-3 og Omega-6-fedtsyrer Styrker immunforsvaret, nedsætter risikoen for hud-, nyre- og ledproblemer
L-Carnitin Øger omsætningen af fedt i organismen
Glucosamin og chondriotinsulfat Naturligt forekommende stoffer, der er med til at smøre leddene, danne sund ledbrusk og mindske symptomerne ved gigt

 

Hvor kan man købe seniorfoder?

Alle dyrlæger og mange dyrehandlere sælger flere forskellige typer af seniorfoder
af meget høj kvalitet. Disse typer af seniorfoder er udviklet af ernæringsforskere og dyrlæger, som netop er i stand til at forstå ældre kattes behov. Foderet opfylder alle ernæringsmæssige behov hos sunde, ældre katte, således at katten får tilstrækkeligt, men ikke for meget, af hvert enkelt næringsstof. Som eksempler på kvalitetsseniorfoder til katte kan nævnes:

VetPro Senior, Specific® Senior FGD, Royal Canin Senior®, Prescription Diet® Feline G/D og Science Plan® Senior.

Før du køber foder til din seniorkat, bør du spørge din dyrlæge til råds. Dyrlægen kender til din kats sundhedstilstand, og kan ud fra sin viden give dig den bedste vejledning. I mange tilfælde vil dyrlægen anbefale et senioreftersyn af din kat, før du vejledes om et bestemt seniorfoder.

Du bør udelukkende give din kat det foder, som dyrlægen anbefaler. Vær altid fuldstændig bevidst om, at alle mulige godbidder og rester fra middagsbordet ikke på nogen måde er gavnligt for din kat! Tværtimod kan de i værste fald skade kattens sundhedstilstand. Hvis du vil give katten godbidder, så giv lidt af det anbefalede foder. Sørg altid for hver dag at afveje den mængde foder, som katten skal have. Husk så endelig, at din kat altid skal have adgang til frisk vand.

Tilskudsprodukter og kosttilskud til seniorkatten

Der findes et meget stort og varieret sortiment af kosttilskud, som seniorkatte i forbindelse med forskellige aldersbetingede skavanker og sygdomme kan havde god nytte af. De vigtigste og mest effektive tilskudsprodukter bliver kort gennem-
gået nedenfor. De fleste tilskudsprodukter kan købes hos din dyrlæge. Hvis du er i tvivl om anvendelse af et eller andet produkt til din seniorkat, så kontakt dyrlægen.

  • Vigtige fede syrer, EFA-olier

Virkning:
De vigtige fede syrer består især af  Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Fisk og havalger er rige på Omega-3 fedtsyrer. De er bl.a. med til at styre immun-
systemet og opretholde balancen mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrerne. Dette er afgørende for bekæmpelsen af infektioner, idet den rigtige balance styrker immunforsvaret. Omega-6 fedtsyrer udvindes af visse planter, og består bl.a. af linolsyre (LA) samt gamma linolensyre (GLA). GLA har vist sig at kunne afhjælpe bl.a. hud-, pels-, gigt- og allergiproblemer. Produkterne findes både som kapsler og i flydende form, og kan uden problemer iblandes foderet.

  • Chondriotinsulfat og glucosamin

Virkning:
Glucosamin og chondriotinsulfat er to naturligt forekommende stoffer, som er nødvendige for at smøre leddene og danne sund ledbrusk. Stofferne har en gavnlig virkning på stive og ømme led, samt gigtsmerter, som ofte ses hos ældre katte. Produkterne findes både som kapsler og i flydende form, og kan uden problemer iblandes foderet.

  • Spormineraler

Virkning:
Spormineraler er forbindelser bestående af f. eks. kobber, chrom, jod, mangan, molybdæn, selen m.m. Spormineralerne findes overalt i naturen, og derfor også
i stort set al føde. Moderne dyrkningsformer og produktionsmetoder medfører dog ofte, at spormineralmængden i foderet begrænses. Spormineraler har en gavnlig virkning på en lang række biologiske processer og funktioner i kroppen. Ældre katte er i høj grad afhængige af, at organismen har de bedste betingelser for at fungere. Derfor kan spormineraler ofte med fordel tilsættes den ældre kats foder.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få min seniorkat til at spise og drikke tilstrækkeligt?

Seniorkatten skal spise kvalitetsfoder og drikke tilstrækkeligt med vand hver dag. Så påvirkes forhold som fordøjelse, vægtregulering, organfunktion, modstands-
kraft, pelskvalitet og fysisk velvære i positiv retning.

Seniorkatte kan, enten som følge af sygdom eller uden nogen egentlig årsag, pludselig få nedsat spise- eller drikkelyst. I det tilfælde er det meget vigtigt, at du stadigvæk sørger for, at katten spiser og drikker. Der er fare for, at din seniorkat bliver alvorlig syg, hvis ikke den får tilstrækkeligt med vand og næringsstoffer

Nedenfor er angivet en række gode råd, som kan stimulere katten til at spise og drikke mere. Hold dig fortsat til det seniorfoder, din dyrlæge anbefaler. Seniorfoderet fås både som tørfoder og dåsemad. Hvis du på noget tidspunkt tilbyder din kat anden føde end seniorfoderet, så sørg altid for at have rådført dig med dyrlægen først.

Hvis  din seniorkat ikke vil spise, kan du:

  • Varme foderet op i en mikrobølgeovn. Foderet må aldrig være mere end hånd-varmt. Dåsemaden kan uden videre varmes op, mens tørfoderet først skal tilsættes vand. Opvarmningen øger smag og duft fra foderet, og dermed øges kattens appetit.
  • Komme en lille smule vand fra en dåse tun, en dåse rejer, vand fra en kogt kylling, vand fra kogt fisk eller lignende over kattens foder. Dette øger smag og duft. Husk i dette tilfælde at spørge din dyrlæge til råds først, for at sikre dig at din kat ikke tager skade af tilsætningen.
  • Tilsætte dåsemad til tørfoderet. De fleste dyrlæger forhandler en speciel vel-smagende og nærende dåsemad, Hill’s® a/d, som du kan blande i tørfoderet.
  • Tilbyde katten mange små måltider i stedet for få store portioner. Dette kan øge kattens samlede foderindtag.
  • Sørge for at  katten har et roligt, stress-frit sted at spise. Vær sikker på at hunde, børn eller andre katte ikke forstyrrer seniorkatten, når den spiser. Hvis det ikke ligefrem forstyrrer din kat, så tal eventuelt blidt og beroligende til den mens den spiser. Det kan i mange tilfælde stimulere katten til at spise mere.

Hvis  din seniorkat ikke vil drikke, kan du:

  • Placere flere forskellige vandskåle rundt om i boligen. Katten er af natur nysgerrig, og skal derfor hen og undersøge vandskålen. Flyt rundt på vandskålene hver dag. Det vil øge kattens interesse for at drikke.
  • Tilsætte kattens drikkevand en lille smule vand fra en dåse tun, en dåse rejer, vand fra en kogt kylling, vand fra kogt fisk eller lignende. Husk i dette tilfælde først at spørge din dyrlæge til råds.
  • Give katten dåsemad, eller komme vand i kattens foder. Dåsemaden indeholder naturligt omkring 80% vand.
Fodring af seniorhunden

Fodring af seniorhunden

Skrevet af Alf Læbro

Hvornår skal man starte med seniorfoder?

Seniorhunden er i en fase af livet, hvor den er mindre aktiv, har mindre modstandskraft overfor alle former for stress og infektioner, og hvor der sker en gradvis svækkelse af kroppens funktioner og organer. I den fase af hundelivet er kravene til korrekt ernæring meget store, – for at beskytte hunden mod risiko for sygdom og bevare den sund og rask så længe som muligt.

Et korrekt sammensat foder kan afhjælpe og udskyde risikoen for en lang række sygdomme og alderdomsskavanker som fedme, hjerte- og kredsløbsproblemer, nyresvigt, leversvigt, gigt, hud- og fordøjelsesproblemer.

Når din hund er 5-7 år (afhængig af race og størrelse), begynder den at komme i senioralderen. Fodring af din seniorhund er det forhold, i hvilket du som hundeejer har den største og afgørende indflydelse på, at din hund får et langt og sundt liv med nedsat risiko for udvikling af de aldersbetingede sygdomme og skavanker. Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal begynde at give din hund seniorfoder, så spørg din dyrlæge.

Køb Seniorfoder til din hund lige her

Hvordan er seniorfoderet sammensat?

Når foderproducenterne i dag fremstiller et godt seniorfoder, har det krævet mange års forskning i at forstå seniorhundens behov. Seniorfoderet skal være et velafbalanceret fuldfoder, der er sammensat af kvalitetsråvarer. Det betyder kort sagt, at alle de næringsstoffer den ældre hund har behov for, skal være tilstede i foderet i de korrekte mængder. Når hunden spiser den rigtige mængde af foderet, så får den automatisk den korrekte mængde af energi (kalorier) og næringsstoffer, – hverken mere eller mindre.

Seniorfoderet indeholder letfordøjeligt protein, begrænset fedtmængde, begrænset saltmængde,  øget mængde af fibre, tilpassede mængder af vitaminer og mineraler, vigtige fede syrer og endelig diverse tilskudsstoffer som f. eks. L-Carnitin, glucosamin og chondriotinsulfat.

 

Hvilken indflydelse har seniorfoderet på kroppen?

Det ideelle fuldfoder til en seniorhund har stor indflydelse på hundens almene velbefindende. Det er forhold som fordøjelse, vægtregulering, organfunktion, modstandskraft, pelskvalitet og fysisk velvære, der påvirkes i positiv retning. De enkelte næringsstoffer har hver især bestemte gavnlige virkninger i kroppen. Disse virkninger er beskrevet nedenfor:

Seniorfoder til din hund, som opfylder de ernæringsmæssige behov seniorhunde har.

Letfordøjeligt protein:

Proteinstofferne skal være af høj kvalitet og have en meget høj fordøjelighed. Når fordøjeligheden er høj, medfører det færre affaldsstoffer i kroppen. Da affaldsstofferne omdannes og udskilles fra kroppen af lever og nyrer, beskyttes og skånes disse organer følgeligt, jo færre affaldsstoffer, der er i kroppen.

 

Begrænset fedtmængde:

Hundens stofskifte falder med alderen. Når fedtmængden begrænses, mindskes risikoen for at hunden bliver overvægtig. Overvægt er generelt et meget stort problem hos mange seniorhunde.

 

Begrænset saltmængde:

Salt kan få blodtrykket til at stige, og derved unødigt belaste hjertet og kredsløbet. Saltmængden i seniorfoder begrænses for at skåne hjerte og kredsløb, og forebygge sygdomme i disse organer.

 

Øget fibermængde:

Fibrene fylder godt i maven og giver en mæthedsfornemmelse. Derved nedsættes risikoen for overvægt. Samtidig er fibrene med til at regulere fordøjelsen og modvirke forstoppelse.

 

Regulering af fedtsyreindholdet:

De fleste typer af seniorfoder tilsættes vigtige fede syrer. Disse fedtsyrer hedder omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Fisk og havalger er rige på Omega-3 fedtsyrer. De er bl.a. med til at styre immunsystemet og opretholde balancen mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrerne. Dette er afgørende for bekæmpelsen af infektioner, idet den rigtige balance styrker immunforsvaret. Omega-6 fedtsyrer udvindes af visse planter, og består bl.a. af linolsyre (LA) samt gamma linolensyre (GLA). GLA har vist sig at kunne afhjælpe eksempelvis hud-, pels-, gigt-, nyre- og allergiproblemer.

 

Tilpasning af vitaminmængden:

Alle typer af seniorfoder er reguleret med vitaminer, så det passer til en ældre hunds behov. Vitaminer er som helhed med til at styre en række vigtige biologiske processer i kroppen. Den nyeste forskning peger på, at E-vitamin har en særlig gavnlig virkning i ældre dyrs organisme. Dette vitamin hæmmer ældningsprocesserne og styrker modstandskraften.

 

Tilpasning af mineralmængden:

Hunde får med alderen større behov for zink, og et mindre behov for kalk. Fosfor i større mængde kan øge risikoen for nyresvigt. I et godt seniorfoder er mineralindholdet justeret efter disse forhold.

 

Øvrige tilskudsstoffer:

Der findes en hel del tilskudsstoffer, som har en stor gavnlig virkning på den ældre hunds organisme. Forskningen afslører jævnligt nye gavnlige stoffer, som foderproducenterne bruger i fremstillingen af seniorfoder. Som eksempel kan nævnes glucosamin og chondriotinsulfat. Disse to naturligt forekommende stoffer giver ledbrusken næring og smører leddene, hvilket har en gavnlig virkning hos hunde med gigtsmerter, eller risiko for udvikling af gigt.

Mange typer af seniorfoder til hunde er tilsat L-Carnitin; en forbindelse, der letter omsætningen af fedt i organismen.

Tabellen herunder viser, hvilken virkning et korrekt sammensat seniorfoder har i hundens organisme:

Indhold i foder Virkning i hundens organisme
Let fordøjeligt protein Medfører færre affaldsstoffer i kroppen. Lever og nyrer belastes mindre, da disse organier omdanner og udskiller affaldsstoffer.
Begrænset fedtmængde Nedsætter risikoen for overvægt
Begrænset saltmængde Nedsætter risikoen for hjerte- og kredsløbsproblemer
Øget fibermængde Fremmer fordøjelsen, nedsætter risikoen for overvægt
Tilpasning af vitaminindholdet Vitaminindholdet er justeret efter den ældre hunds behov, således at en række vigtige biologiske processer forløber normalt
Tilpasset mængde af mineraler, mere zink, mindre fosfor Hundens behov for visse mineraler ændres i senioralderen. Hunden får større behov for zink. Nedsat fosformængde mindsker risikoen for nyreproblemer
Omega-3 og Omega-6-fedtsyre Styrker immunforsvaret, nedsætter risikoen for hud-, nyre- og ledproblemer
L-Carnitin Øger omsætningen af fedt i organismen
Glucosamin og chondriotinsulfat Naturligt forekommende stoffer, der er med til at smøre leddene, danne sun ledbrusk og mindske symptomerne ved gigt

 

Hvor kan man købe seniorfoder?

Alle dyrlæger og mange dyrehandlere sælger flere forskellige typer af seniorfoder af meget høj kvalitet. Disse typer af seniorfoder er udviklet af ernæringsforskere og dyrlæger, som netop er i stand til at forstå ældre hundes behov. Foderet opfylder alle ernæringsmæssige behov hos sunde, ældre hunde, således at hunden får tilstrækkeligt, men ikke for meget, af hvert enkelt næringsstof.

Vi udbyder kvalitets seniorfoder til hunde her, som opfylder alle ernæringsmæssige krav.

Før du køber foder til din seniorhund, bør du spørge din dyrlæge til råds. Dyrlægen kender til din hunds sundhedstilstand, og kan ud fra sin viden give dig den bedste vejledning. I mange tilfælde vil dyrlægen anbefale et senioreftersyn af din hund, før du vejledes om et bestemt seniorfoder.

Du bør udelukkende give det foder, som dyrlægen anbefaler. Vær altid fuldstændig bevidst om, at alle mulige godbidder og rester fra middagsbordet ikke på nogen måde er gavnlige for din hund! Tværtimod kan de i værste fald skade hundens sundhedstilstand. Hvis du vil give hunden godbidder, så giv lidt af det anbefalede foder. Sørg altid for hver dag at afveje den mængde foder, som hunden skal have. Husk så endelig, at din hund altid skal have adgang til frisk vand.

 

Tilskudsprodukter og kosttilskud til seniorhunden

Der findes et meget stort og varieret sortiment af kosttilskud, som seniorhunde i forbindelse med forskellige aldersbetingede skavanker og sygdomme kan havde god nytte af. De vigtigste og mest effektive tilskudsprodukter bliver kort gennemgået nedenfor. De fleste tilskudsprodukter kan købes hos din dyrlæge. Hvis du er i tvivl om anvendelse af et eller andet produkt til din seniorhund, så kontakt dyrlægen.

 

Vigtige fede syrer, EFA-olier

Virkning: De vigtige fede syrer består især af Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Fisk og havalger er rige på Omega-3 fedtsyrer. De er bl.a. med til at styre immunsystemet og opretholde balancen mellem Omega-6 og Omega-3 fedtsyrerne. Dette er afgørende for bekæmpelsen af infektioner, idet den rigtige balance styrker immunforsvaret. Omega-6 fedtsyrer udvindes af visse planter, og består bl.a. af linolsyre (LA) samt gamma linolensyre (GLA). GLA har vist sig at kunne afhjælpe bl.a. hud-, pels-, gigt- og allergiproblemer. Produkterne findes både som kapsler og i flydende form, og kan uden problemer iblandes foderet.

 

Chondriotinsulfat og glucosamin

Virkning: Glucosamin og chondriotinsulfat er to naturligt forekommende stoffer, som er nødvendige for at smøre leddene og danne sund ledbrusk. Stofferne har en gavnlig virkning på stive og ømme led, samt gigtsmerter, som ofte ses hos ældre hunde. Produkterne findes både som kapsler og i flydende form, og kan uden problemer iblandes foderet.

 

Spormineraler

Virkning: Spormineraler er forbindelser bestående af f. eks. kobber, chrom, jod, mangan, molybdæn, selen m.m. Spormineralerne findes overalt i naturen, og derfor også i stort set al føde. Moderne dyrkningsformer og produktionsmetoder medfører dog ofte at spormineralmængden i foderet begrænses. Spormineraler har en gavnlig virkning på en lang række biologiske processer og funktioner i kroppen. Ældre hunde er i høj grad afhængige af, at organismen har de bedste betingelser for at fungere. Derfor kan spormineraler ofte med fordel tilsættes den ældre hunds foder.

Gigt hos din hund eller kat

Gigt hos din hund eller kat

Af Finn Jørgensen, dyrlæge Centrum Dyrehospital

 

Stivhed og smerte rammer ofte ældre hunde og katte.

– Det kan være et tegn på gigt.

 

Når din hund eller kat bliver ældre kan der opstå helbredsproblemer, der kræver dyrlæge. De senere år er de medicinske behandlingsmetoder for aldersrelaterede sygdomme blevet meget bedre. En tidlig indgriben overfor aldersrelaterede sygdomme kan derfor være med til at sikre din hund eller kat et godt liv.

 

Når alderen bliver en plage:

Med alderen kan bevægelse være forbundet med smerte. Denne smerte kan være vanskelig for ejeren at erkende. Ejeren bliver ofte først opmærksom på problemet, når hunden eller katten begynder at klage sig. Hvis din hund skal have en god alderdom, er det vigtigt at gribe ind, lige så snart der er tegn på problemer.

Se vores special produceret  foder og kosttilskud, der afhjælper gigt og smerter hos hunde. 

 

Tegn på stivhed og smerte:

  • Dyret slikker sig eller gør skade på sig selv
  • Dyret mangler lyst til at gå tur eller lege
  • Dyret har vanskeligt ved at rejse sig
  • Dyret har problemer med trapper
  • Dyret har svært ved at hoppe ind i bilen/op i en stol
  • Dyret halter eller er stivbenet
  • Adfærdsændringer eller aggressivitet
  • Nedsat lyst til kontakt med mennesker
  • Nedsat appetit
  • Dyret er mere ængstelig/klæbende osv.

Nedsat lyst til at bevæge sig ses ofte i forbindelse med gigt. Halthed på et ben opdages let, mens halthed på mere end et ben kan være svær at opdage. Haltheden ses ofte kun som en lidt mærkelig gangart eller manglende lyst til at gå tur.

Tilsvarende kan morgenstivhed og stivhed efter motion være vanskelig at få øje på.

Slidgigt og smerte:

Den mest almindelige årsag til ledstivhed, smerte og nedsat bevægelighed er slid-gigt.
Slidgigt er en kronisk ledlidelse, der medfører vedvarende vævsødelæggelse af den typiske ledstruktur.

I det normale led er de knogleflader, der mødes og gnider mod hinanden, dækket af et tyndt lag brusk – et elastisk stof, der virker stødabsorberende. Leddets bevægelige dele er lukket inde i en ledkapsel med ledvæske, der virker som smøremiddel.

Med alderen kan noget af brusken blive slidt af så knoglen blottes, og der kommer smerte og nedsat bevægelighed.
Hundens hofter, albuer, knæ og rygsøjle er de mest udsatte led. Hos nogle hunde-racer kan det unormale slid starte i en tidlig alder på grund af skader eller medfødte misdannelser.

 Læs også, hvornår du skal begynde at give din hund seniorfoder, så den får den rette ernæring i det livsstadie.

Diagnose:

Dyrlægen kan ofte stille diagnosen ledproblemer efter at have undersøgt den vågne hund eller kat. Yderligere undersøgelser og røntgen kan give yderligere information og vise, hvordan sygdommen sandsynligvis vil udvikle sig. På basis af diagnosen kan behandling, motion og kostplan fastlægges med henblik på at opnå det bedste resultat for dit kæledyr.

Overvægt forværrer smerterne:

Ledproblemer forværres ved overvægt. Jo mere overvægt, desto større smerte og skade på leddet.

Kontrol af hundens spisevaner:

En gigtplaget hund eller kat kan ikke slankes med motion. Det er derfor nødvendigt at reducere patientens indtagelse af kalorier i maden. Kontrol med hundens foder opnås lettest ved kun at give hunden et egnet specialfoder mod vægtproblemer. Dyrlægen kan rådgive dig om valg af kost til dit kæledyr.

 

Motion kan lindre smerter og stivhed:

Med den rette diagnose er det muligt at udforme en passende motionsplan. Ofte er regelmæssig, let motion godt for patienten. Led, der ikke bevæges regelmæssigt, kan blive stive og gøre dit kæledyr endnu mere inaktiv.

Selv om din hund gerne vil løbe efter bolden, kan det være bedre at undgå sådanne aktiviteter. Hyppige afslappede gåture med hunden i snor kan gøre mere nytte.

 

Behandling af smerte og stivhed:

Behandlingen af hunde med  gigt har til formål at reducere smerten og stivheden. Dyrlægerne har i dag en række behandlings muligheder som tilrettes den enkelte patient alt efter, hvordan symptomerne ytrer sig.

Behandlingen tager især udgangspunkt i behandling af skader på brusk og betændelsestilstand i leddene.

Der findes endvidere specialproduceret foder og kosttilskud, der kan bremse gigtudviklingen og afhjælpe ubehaget ved gigt. Besøg dyrenesbutik.dk og læs mere om foder og kosttilskud.