Hvis du planlægger at tage din hund med på ferie, er det en god ide at kontakte din dyrlæge i god tid. Dyrlægen vil tjekke hundens vaccinationer og bestemmelserne for rejse med dyr i det eller de lande, hvor du skal holde ferie. Et godt og grundigt forarbejde øger chancen for at ferien bliver en succes – også for din hund.
Ved indrejse i udlandet kræves det at hunden opfylder landets veterinære bestemmelser, herunder krav til vaccinationer, og at dette attesteres af en dyrlæge. Dyrlægen kan være behjælpelig med at rekvirere de nødvendige attester fra Fødevaredirektoratets regions kontorer, eller du kan downloade dem fra deres hjemmeside.
Har din hund før vist tegn på stress eller utryghed i forbindelse med transport eller andre lejligheder såsom torden og nytår, så anbefaler vi, at du tager forebyggende produkter med på ferien.
Hvilke indførselsregler gælder i forskellige lande
Alle hunde skal udstyres med et europæisk rejsepas, som udfærdiges hos dyrlægen. Der er forskellige regler fra land til land om vaccination, ID mærkning, ormekure og undersøgelser mv. Reglerne kan ændres fra tid til anden, så det er vigtigt, at du holder dig ajour. Du kan altid kontakte din dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Du kan læse mere herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor du også ved at besvare nogle få spørgsmål får overblik over reglerne til din rejsedestination.
Hund på bilrejse
Fordelene ved at have dyr med på netop bilrejse er:
- Det er en forholdsvis nem transportmåde.
- Det er muligt at holde selvvalgte pauser undervejs,
hvor hunden kan luftes og tilbydes vand. - Man er tæt på hunden og kan observere den under hele rejsen.
Ulemperne ved at have dyr med på bilrejse er:
- Hvis bilen ikke har aircondition eller klimaanlæg, bliver der i sommerperioden ofte meget varmt bagest i bilen.
- Specielt større hunde har ofte for lidt plads på grund af megen bagage.
- Ved kraftig trafik i Europa er der ofte lange bilkøer, specielt i industriferien.
Når bilen holder stille, er der risiko for kraftig temperaturstigning i bilen. - Hunde skal aldrig efterlades alene i bilen på grund af faren for hedeslag.
- Hunde kan også få hedeslag i gråvejr.
Det er vigtigt at din hund trives og ikke får angst, stress eller bliver utryg i forbindelse med transport. Se vores udvalg af fodertilskud som forebygger stress og utryghed. Tilskuddet er velsmagende så hunden tager det frivilligt.
Hund med på togrejse
Der er i de fleste nationale tog mulighed for at medtage hunde. Der kan dog være specielle bestemmelser ved bestemte afgange, f.eks. nattog.
For international rejse gælder, at man skal følge de respektive togselskabers politik i de enkelte lande. Det er derfor nødvendigt at indhente tilstrækkelig information herom, samtidig med at internationale billetter bestilles. Der gælder som regel andre regler for fører- og servicehunde.
Generelt gælder det, at hunde gerne må medbringes i tog, såfremt andre passa-
gerer ikke generes af hverken lugt eller støj. Dog er der visse lande der forbyder transport af hunde i tog – husk derfor at tjekke det med togselskabet inden aftrejse.
Fordele ved at have hunden med på netop togrejse:
- Hunde, som kan være i en almindelig håndtaske, transporteres ofte gratis.
- Ejeren kan have sin fulde opmærksomhed på dyret, og kan når som helst tilbyde det vand.
- Klimaet i toget er ofte i orden, og risiko for hedeslag er lille.
Ulemper ved at have dyr med på togrejse:
- Det kan være svært at lufte hunden på længere togrejser. Spørg personalet om der holdes kortere pauser ca. 5-10 minutter ved bestemte stationer.
- Større hunde betaler børnebillet, og skal ofte have pladsbillet.
- Der kan stilles krav fra togselskabets side om, at hunden har mundkurv på.
Se vores udvalg af fodertilskud velegnet til hunde mod stress, angst og utryghed.
Hunde med på flyrejse
Ved rejse over store afstande, f.eks. transatlantisk, er fly ofte det foretrukne transportmiddel.
Det anbefales at hundes rejsetid ikke overstiger 18 timer, inkl. ventetid og mellemlandinger.
Der kan være andre regler for fører- og servicehunde.
Fordele ved at have dyr med på netop flyrejse:
- Små hunde med en øvre vægtgrænse på 8 kg kan ofte medtages i kabinen.
- Du har hele tiden kontakt med din hund, og kan være sammen med den i forbindelse med mellemlandinger og ventetid.
Ulemper ved at have dyr med på flyrejser:
- Man skal selv sørge for transportkasse.
- Der må maksimalt transporteres 6 dyr i hvert fly, – 3 i kabinen og 3 i lastrummet.
- Større dyr anbringes i et særskilt tryksikret rum i lastrummet. Du er altså ikke sammen med hunden, og har ikke mulighed for at være sammen med den ved mellemlandinger og ventetid.
- Store hunde afregnes efter vægt.
Husk hundefoder til ferien. Udover fordertilskud, hvis din hund skulle blive utryg ved transport, så er det også vigtigt at huske at få tanket op på hundefoder, så du ikke skal bruge energi på ferien til at finde noget foder. Køb foder og godbidder hjemmefra, så ved du, at din hund kan lide maden og at foderet indeholder de rette næringstoffer.
Der er stor forskel på, hvorledes forskellige kulturer opfatter dyr
Inden man planlægger en ferie, er det vigtigt at indhente oplysninger om det pågældende lands gæstfrihed overfor f.eks. hunde. Det er eksempelvis sjældent et problem at rejse med hund i Frankrig, men derimod næsten umuligt i Italien.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…
- Du planlægger en rejse med din hund
- Du vil have tryghed omkring hele papirsiden af rejsen. Din dyrlæge kender til de nødvendige attester
- Du skal have hunden vaccineret mod rabies
- Du skal have hunden vaccineret mod leptospirose
- Du skal have hunden chipmærket eller øretatoveret
- Du skal til nogle lande have udtaget blodprøve til bestemmelse af rabiesantistoffer
- Du skal til nogle lande e have lavet en sundhedsattest før udrejse
- Du skal have rådgivning om nødvendige ormekure, loppemidler og evt. flåtmidler
Debat om post