Dyrenesbutik
TIL SHOPPEN
  • HUND
  • KAT
  • FODER
  • SENIOR
  • VÆGTTAB
  • LOPPER
  • DIVERSE
    • KOSTTILSKUD
    • PLEJE
Dyrenesbutik
No Result
View All Result
Home PLEJE

Sådan vælger du den rette hundebørste

hundeboerste
Share on FacebookShare on Twitter

Synes du også pelspleje til din hund kan være svært at finde rundt i?
Har din hund meget pels eller måske en tynd fin pels? Har den en tyk underuld og fælder meget? Måske har den slet ingen underuld, men en pels som filtrer?- Er du i tvivl om hvilken hundebørste du bør vælge? SÅ skal du læse med her!

Med over 350 forskellige hunderacer er det ikke underligt, at alle hunde ikke har den samme type pels og dermed heller ikke samme behov for pelspleje. Nogen hunderacer kræver dagligt pelspleje og nogle hunderacer næsten ingen. Nogen hunderacer fælder meget og nogen hunde fælder slet ikke. Det er vigtigt, at kende sin hunds behov for pleje, da man derved kan undgå diverse komplikationer og hudproblemer grundet dårlig soigneret pels.

Indholdsfortegnelse

Toggle
  • Hundens pelstype
  • Hundebørste til Kort/Mellemlang pels 
  • Hundebørste til langhåret pels
    • Børste til hunde uden underuld
    • Børste til hunde med underuld
  • Kamme til Ruhåret pels
    • Pelspleje til hunde med krøllet pels

Hundens pelstype

Generelt opdeler vi hundens pelstyper i korthåret, langhåret eller hårløs. Herunder inddeles de i undergrupper afhængig af om de har underuld eller ej, og hvilken struktur hårene har. Underuld er de korte og tætte hår, som virker varmeisolerende. Hunde med megen underuld fælder meget, især i perioderne hvor vejret skifter, altså forår og efterår. Hunde uden underuld fælder også, men mere jævnt fordelt på hele året. Nogen hunde fælder slet ikke, men selvom de ikke fælder, kræver de stadigvæk en del pelspleje.

De fleste hunde kræver en vis form for pelspleje og derfor er det vigtigt at få lært sin hund gode vaner, når det kommer til håndtering og brug af børster. Start med at introducerer din hund for den ønskede børste med rigeligt ros og godbidder. Gå herefter stille frem og start med at redde hunden forsigtigt på ryggen. Sørg hele tiden for at være opmærksom på din hunds grænser, disse må ikke overtrædes. Ros hunden undervejs og forkæl den med ekstra mange godbidder. Benyt altid kun særligt lækre godbidder for at danne ekstra positive associationer til oplevelsen.

pelspleje bull terrier 2

Hundebørste til Kort/Mellemlang pels 

Hunde uden underuld:

Hunderacer som har korte hår og ingen underuld kendetegnes som regel ved at have en glat og skinnende pels. Dette gælder blandt andet racerne; Boxer, Staffordshire Bull Terrier, Fransk Bulldog, Granddanois og Dansk-Svensk Gårdhund.

Disse racer kræver minimum af pelspleje og behøver i princippet aldrig at reddes. Selvom pelsplejen er minimal betyder det dog ikke, at disse hunde ikke fælder. Pelsens hår vokser ud og smides med et konstant flow, og dermed fælder hunden en smule hele tiden, hele året.

For at løsne pelsen som er vokset ud, og dermed mindske fældningen indendørs, kan det være en fordel at redde hunden jævnligt. Benyt en børste med bløde hår til at fjerne de løse hår og fordele hudens olier igennem pelsen.

På vores webshop tilbyder vi Furminator til hunde med kort hår og Buster Striglehandske, samt andre hundebørster som er egnet til netop denne type pels.

Hunde med Underuld:

Har din hund en kort og tæt underuld med korte dækhår kaldes det en “stockpels” eller en “double coated” pels. Hunde med stockpels vil fælde deres underuld to gange om året, når vejrforholdene skifter ved forår og efterår. Deres dækhår vil derimod blive fældet hele året rundt. Denne pelstype kræver en smule mere pelspleje i perioderne omkring forår og efterår, men er stadigvæk en af de pelstyper som kræver mindst arbejde. Ved at redde hunden jævnligt, kan man nedsætte den mængde hår som smides indenfor.

Racer som har kort til mellemlang stockpels omfatter blandt andet; Labrador Retriever, Schæfer, Rottweiler og Pembroke Welsh Corgi.

Hundebørster som egner sig til denne type pels, er børster som kan løsne underulden og fremskynde fældningsprocessen.

Furminator hundebørster er gode til hunde med underpels, da børstens tænder når ned gennem dækhårene og får fat i underulden uden at beskadige huden.

På shoppen tilbyder vi til mellemstore hunde, Furminator, Medium Hund, Langt hår’ hundebørsten.
Til små hunde, kan du anvende ‘Furminator, Små hunde, Langt hår’ hundebørsten.

hundeboerste uden underuld

Hundebørste til langhåret pels

 
Langhårede hunderacer kræver en del mere pelspleje end de korthåret. Der findes mange forskellige typer af langhårede pelse, men tilfælles har de, at de alle kræver næsten daglig pleje, hvis man vil undgå filterknuder.
 

Børste til hunde uden underuld

Silky coats er en langhåret pelstype uden underuld. Den ses hos racer som Irsk Setter, Afghansk mynde, Yorkshire Terrier og Cocker Spaniel. Disse racer har ingen underuld, men en pels bestående af lange glatte silkeagtige hår. Udfordringen ved denne pels er filterknuder, som dannes ved manglende børstning af pelsen. Disse knuder kan være særdeles smertefulde for hunden og give anledning til irriteret hud. Det kan være svært at lære sin hund at blive børstet, når først filterkunderne er opstået. Vær derfor altid på forkant med racer som disse og få dem tilvænnet pelspleje i en tidlig alder, så de forbinder det med en positiv oplevelse fra start af.
Er der filterknuder i hundens pels, kan der med fordel benyttes en filterknuser som fås her
Daglig til ugentlig børstning kan gøres ved brug af en ‘Buster kam’ og en ‘Buster svinehårsbørste’ som findes på vores webshop.
Sørg for at få børstet hele pelsen systematisk og helt igennem. Start fra hovedet eller halen og arbejd dig igennem pelsen først imod hårenes retning og bagefter med hårets retning. På denne måde vil alle de døde hår løsnes og olien fra huden vil blive fordelt godt igennem pelsen.

Børste til hunde med underuld

Hunderacer såsom Australsk Hyrdehund, Pomeranian, Golden Retriever, Bearded Collie og Newfoundlænder har det som kaldes en lang dobbelt pels. Underulden er som regel tyk og halvlangt med lange dækhår udover. Disse hunde vil have tendens til knudedannelse og vil desuden smide en del pels året rundt, men især i fældningsperioderne forår og efterår. Derfor kræver denne pelstype også jævnligt pleje, især dem med lange dækhår såsom Bearded Collie.

Ligesom den korthåret dobbelt pels/stockpels kan der med fordel benyttes en speciel hundebørste til at løsne underulden. Furminator deShedding hundebørster er særlig gode at benytte i fældningsperioderne.

Du kan blandt andet anvende en Furminator hundebørste til store hunde med langt hår, som også findes til små og mellem store hunde på vores webshop.

Ønsker man en konstant flot pels, bør man børste hunden næsten dagligt. Her bør der bruges en hundebørste som er forholdsvis blød og som blot skal redde hårene blidt igennem.
Furminator Dobbeltbørsten er god til den daglige pelspleje og kan findes ligeledes købes på shoppen

hundeboerste kort haar

Kamme til Ruhåret pels

Racer som har en ruhåret pels inkluderer blandt andet: Ruhåret gravhund, Cairn terrier, Ruhåret Foxterrier, Border Terrier, West Highland Whiteterrier, Petit Basset Griffon Vendéen, Russel Terrier og Schnauzer.
En pelstype som kræver helt særlig pleje er den ruhåret pels. Pelsen er helt speciel og dækhårene fældes ikke som ved andre pelstyper. Derfor skal disse hunde ofte forbi en hundefrisør og trimmes. Dette skal gøres for at få fjernet døde hår og undgå knuder og hudirritation. Her plukkes hårene af med fingrene eller specialudstyr ved brug af en helt særlig metode. Det er muligt at gøre dette selv, men kræver at man har fået vist metoden af en professionel først, da det kræver erfaring at kunne gøre det rigtigt. Trimningen bør ske hver 8. – 11. uge.
Udover trimning bør pelsen redes jævnligt og især det som kaldes for en slicker brush eller en karte er god at benytte på de ruhårede hunderacer.
Det kan bl.a. være disse hundebørster, som også kan købes på webshoppen:
– Buster selvrensende karte med hårde tænder.
– Buster selvrensende karte med blød tænder.

Pelspleje til hunde med krøllet pels

Puddel, Curly-coated Retriever, Bichon Frisé, Bolognese, Barbet, Kerry Blue Terrier, Portugisisk Vandhund, Irsk Vandspaniel, Airdale- og Bedlington Terrier har alle en krøllet pels. Pelsen vokser konstant og skal derfor klippes ned jævnligt. For at mindske knuder og bibeholde de fine krøller, bør pelsen gennemredes minimum en gang ugenligt. Der kan benyttes børster og kamme som hjælper pelsen med at blive filtret ud uden at kruse pelsen. Det er individuelt fra race til race, hvor ofte de bør klippes hos hundefrisøren og strejker sig fra alt mellem hver 4. uge til 4 gange årligt. Kontakt altid din dyrlæge eller hundefrisør hvis du er i tvivl om hvornår din hund bør besøge en hundefrisør.

Af hundebørster til den krøllede pels kan det anbefales at benytte en slicker brush/karte samt en kam, og kan findes på shoppen.

Synes man det er for dyrt at gå til hundefrisøren hele tiden, kan man med fordel lære selv at klippe sin hund. Det kræver en del øvelse, og der findes et hav af klippe-kurser man kan deltage i, for at lære kunsten fra dygtige hundefrisører. Du kan også vælge at holde de kritiske steder, såsom ansigtet og ved poterne nede og så trække dine besøg hos frisøren en anelse.

Til dette tilbyder vi ‘Buster Saks’ som er en fin lille saks.

 

Ekstraordinære pelse 
 
Nogle hunderacer er avlet til at have helt særlige pelstyper. Kigger man på for eksempel på hunderacerne: Komondor, Puli og Bergamesco er de avlet til at have en pels som samles i dreadlocks. Disse hunde bliver aldrig redt eller børstet, da dette ville umuliggøre de fine dreadlocks i at blive samlet. De kræver dog stadigvæk en del pelspleje for at holde pelsen sund og ren.
I den helt anden boldgade har vi hunderacer som næsten ingen pels har tilbage. Chinese Crested, Amerikansk hårløs Terrier, Mexicansk hårløs (Xoloitzcuintli) og Peruviansk inkahund er alle hunderacer der er avlet helt eller delvist hårløse. Selvom fældningen er selvsagt meget eller helt begrænset kræver huden stadigvæk fugt og pleje. En massagebørste er en god måde at få fordelt olierne og stimuleret huden.
Sådan en hundebørste hedder ‘Buster Massage børste’ og kan findes på webshoppen.

Related Posts

giftige planter
HUND

Disse planter er giftige for hunde og katte

18. marts 2025
Fanconi Syndrom hos Hunde
HUND

Fanconi Syndrom hos Hunde

27. februar 2025
Guide til undersøgelse af din hunds mund
HUND

Guide til undersøgelse af din hunds mund

31. januar 2025
hjemmelavede hundekiks
HUND

Opskrift på hjemmelavede hundekager

19. december 2024
julemad hunde
HUND

Må mit kæledyr få julemad, konfekt eller småkager?

19. december 2024
10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften
KOSTTILSKUD

10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften

4. november 2024
Indlæs mere

Debat om post

POPULÆRT

hunde i løbetid

Løbetid hos hund – Alt du skal vide!

25. marts 2025
giftige planter

Disse planter er giftige for hunde og katte

18. marts 2025
Hvorfor kaster min hund op?

Hvorfor kaster min hund op?

21. februar 2023
min kat kaster op

Hvorfor kaster min kat op?

28. oktober 2022
seniorhund

Den ældre hunds sygdomme

30. marts 2022

VORES VALG TIL DIG

Fodring af seniorkatten

Fodring af seniorkatten

4. marts 2024
vaegttab-hos-hunden

Vægttab hos hunden

30. marts 2022
oralade

ORALADE – Mere end blot væske til hunde og katte!

8. april 2022
Mundhuleproblemer hos kat

Mundhuleproblemer hos kat

28. oktober 2022

KONTAKT OS

AniCura dyrenesbutik.dk

Marielundvej 46 C
2730 Herlev
Tlf.: +45 70 27 07 01
netbutik@anicura.dk

CVR nr.: 25 70 64 55

Seneste artikler

  • Disse planter er giftige for hunde og katte
  • Fanconi Syndrom hos Hunde
  • Guide til undersøgelse af din kats mund
  • Guide til undersøgelse af din hunds mund

© 2022 Dyrenesbutik.dk

No Result
View All Result
  • HUND
  • KAT
  • FODER
  • SENIOR
  • VÆGTTAB
  • LOPPER
  • DIVERSE
    • KOSTTILSKUD
    • PLEJE

© 2022 Dyrenesbutik.dk