Sommeren er godt i gang og luften er ikke det eneste som bliver varmt i sommeren. Veje og stier bliver også påvirket af det varmere vejr som er nået til Danmark.
Asfalten og fliser bliver brandvarme i sommerheden og de små sarte poter står ofte for skud og bliver forbrændt. Vi mennesker mærker ikke i samme grad til temperaturstigningerne på asfalten, sandet eller betonen.
Men ligesom mennesker kan blive forbrændt ved kontakt med varme overflader, så kan hunde og katte også.
Mødet med det varme underlag resulterer ofte i røde poter med væskende brandvabler. Dette er særligt smertefuldt for hunde og katte, da deres trædepuder indeholder mange nerveender.
Asfalten kan blive utrolig varm
Er din kat udendørskat og kan bevæge sig frit omkring vil den selv bevæge sig væk fra det glohede underlag. Desværre har hundene ikke altid samme mulighed og følger ofte gladeligt sin ejer gennem den lange gåtur på asfalten.
Start altid gåturen sådan her
Mærk asfalten med din håndflade inden gåturen – kan du holde ud at have hånden på i 10 sek. kan din hund godt gå på underlaget. Kan du ikke holde det ud, så vil din hund heller ikke kunne.
Er asfalten for varm til en gåtur anbefales det at flytte leg og gåtur til områder med græs. Græs underlaget vil være mindre varmt og egner sig derfor bedre til længerevarende ophold.
Pote-skaderne opdages alt for sent
Hunde har generelt en høj smertetærskel og vi opdager generelt skader alt for sent. Det er derfor vigtigt, at du jævnligt holder øje med hundens poter under leg og gåtur, således at skader undgåes.
Er poterne blevet røde – er det for sent. Oftest opdages skaderne først, når skaden er blevet så slem, at hunden begynder at slikke overdrevent eller begynder at halte.
Vær ekstra opmærksom på stranden i aftentimerne
Desværre modtager dyrehospitalerne mange opkald fra ejere som har gået aftentur på stranden og hundene er blevet forbrændt fordi der er smidt ulmende grillkul under sandet.
Mange mennesker tænker desværre ikke over, at sandet bliver opvarmet til ekstreme varmegrader og dermed virker som en kogeplade for de små poter som går på det.
Akut førstehjælp til forbrændte poter
Skulle skaden alligevel være sket, er det vigtigt at reagere. Forbrændte poter udgør en risiko for infektioner. Når poterne bliver beskadiget, vil den yderste del af huden sprække og/eller danne brandvabler som brister og dermed er den beskyttende overflade brudt.
Poterne har høj risiko for infektioner, da de kommer i kontakt med mange bakterier i løbet af hverdagen.
Hvad gør du, hvis poterne er forbrændte?
- Kontakt dyrlægen ved sår/brandvabler og bestil en tid til konsultation.
Ofte kræves blot smertestillende, men ved nylagt asfalt kan asfalten smelte sammen med poten og en operation er nødvendig
2. Giv poten et køligt (IKKE iskoldt) bad med en Klorhexidin sæbe. Kan købes her.
3. Hold sårene rene ved brug af Klorhexidin sårrens (købes her) og smør med Manuka gel (kan købes her), som holder såret fugtigt og virker mildt bakteriehæmmende.
4. Pak poten ind i en let forbinding.
Det anbefales altid at have adgang til en førstehjælpskasse derhjemme. Kan købes her.
Forebyggelse af forbrændte poter
Hvis du ikke har mulighed for at vælge gåtur andre steder end på asfalt, kan du selv gøre nogle forebyggende ting for at undgå forbrændinger.
Hundesko anbefales som regel i vintermånederne, når jorden er fyldt med salt. Men skoene kan også være yderst nyttige i sommervarmen.
Skoen vil danne en barriere for varmen mellem asfalten og hundepoten og dermed nedsætte risikoen for forbrændte poter. Der findes mange slags hundesko, men det skal siges, at hundeskoene ikke må være de tynde plastiksko, da disse kan smelte på den glohede asfalt.
Vælg i stedet de sko, som er lavet som humant fodtøj med en solid gummisål.
Køb hundesko her, de fås i alle størrelser!
Opsøg springvand, vandpytter, søer eller hav til at køle poterne en anelse under gåturen.
Hold poterne velfugtet og opbyg dermed en modstandsdygtig barriere imod udtørring og sprækker. Det anbefales at bruge salve specielt til hunde og katte, da dyrene har en anden pH-værdi i huden end mennesker.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.
Skrevet af:
Simone L. B. Rosenhagen, Aut. Veterinærsygeplejerske og Vet. Med. Stud.