Foråret er over os og det betyder, at de små blodsugende ektoparasitter, også er over os. Ektoparasitter er små snyltelevende dyr som lever på overfladen af sit værtsdyr. De to ektoparasitter som vi oftest ser i Danmark er katteloppen og skovflåten. De kan være til stor gene for vores kæledyr i form af kløe og hududslæt, men de kan også medføre smitte af livstruende sygdomme og derfor er forbyggende behandling vigtigt.
Forebyggelse af loppe og flåter
Når temperaturen stiger klækkes store mængder af loppe æg og skovflåt nymferne bliver aktive. Alle kæledyr bør behandles året rundt, da vi også ser aktive flåter og lopper i vintermånederne. Desværre vælger mange kun at behandle i sommerhalvåret.
Er dit kæledyr først ramt af disse parasitter, kan det være svært at komme dem til livs igen. Parasitterne har unikke livscyklusser og netop derfor kræves der kendskab til disse, hvis en bekæmpelse af dem ønskes.
– Her kan du købe loppe- og flåtmidler til din hund
Katteloppen (Ctenocephalides felis)
Katteloppen er trods det lidt misvisende navn den mest udbredte loppe hos både hunde og katte. Loppen er en brunsort, fladtrykt parasit som måler omkring 1-3 mm, men har en springkræft på op til 30 cm. Den voksne loppes diæt består kun af blod, som suges direkte fra værtsdyret. Hunnerne er større end hannerne og begge er beklædt med børster. Børsterne giver parasitten mulighed for at sidde fast på værtsdyret, imens de suger blod og formerer sig på værtsdyret.
Katteloppen er ikke en ønsket gæst i hjemmet og kan være meget svær at slippe af med igen. Skulle uheldet være ude og dit dyr har fået lopper, skal en behandling igangsættes hurtigst muligt.
Symptomer på lopper hos din hund / kat
- Udbredt kløen
- Urolighed/”tristhed”
- Rustfarvede/kaffegrums lignende korn i pelsen (loppe ekskrementer)
- Hårtab
Flåt- og Loppemidler til forebyggelse og behandling
For at sikre din hund eller kat mod angreb fra lopper eller flåter, kan du forebygge med forskellige flåt- og loppemidler.
Er din hund eller kat allerede blevet ramt af lopper, lus eller flåter, så er disse midler endnu mere nødvendige, da de effektvt dræber både lopper og flåter indenfor kort tid.
Spot-on; Det mest udbredte loppe/flåtprodukt er spot-on midlerne. Dette er en pipette som indeholder en opløsning, der enten dræber de voksne lopper eller hæmmer væksten og forplantningsevnen. De fleste spot-on pipetter varer i 4 uger, og dræber lopper og dens æg indenfor 24 timer og flåter effektivt indenfor 48 efter kontakt med midlet.
Af Spot-on tabletter, er de mest anerkendte brands, Frontline, Bayvantic og Advantage, som fås til katte og hunde.
Frontline loppemiddel til hunde og katte, dræber effektivt lopperne og dens æg indenfor 24 timer, og flåterne indenfor 48 timer efter at midlet er kommet i kontakt med parasitterne. Med Frontline Combo Vet får du et loppemiddel som dræber lopperne og dens æg, som dermed gør risikoen for fremtidige angreb meget mindre. Desuden sørger produktet for, at din hund eller kats pels og hud ikke er attraktiv for hverken flåter, lus og lopper, som ligeledes hjælper mod fremtidige angreb.
Med Bayvantic Vet kan du beskytte din hund mod både lopper, flåter og bid fra myg og fluer, da loppemidlet har en afskrækkende og dræbende effekt.
Advantage Vet er et loppemiddel kun og bruges derfor mere direkte mod lopper og mindsker risikoen for både angreb af lopper og smitte ved nye loppelarver.
Tyggetabletter; Det nyeste tiltag på markedet. Tabletten virker 12 uger ad gangen. Fordelen er, at den kun skal gives hver 12. uge og dens effekt nedsættes ikke ved shampoo-badning eller hvis hunden svømmer meget.
Capstar; Tabletter som virker allerede indenfor 30 minutter. Tabletterne indeholder stoffet nitenpyram, som påvirker nervetransmissionen hos lopper og derved dræber dem. Capstar tabletterne er ikke langtidsvirkende og kan derfor gives sammen med et almindeligt loppe/flåtmiddel. Disse tabletter kan også købes på vores webshop, Dyrenesbutik.dk
Bekæmpning kræver kendskab til loppens livscyklus
Lopper har en unik livscyklus. Størstedelen af loppens livscyklus forgår ikke på selve værtsdyret og derfor kan den være svær at komme af med, når den først er kommet indenfor døren.
Både forplantning samt æglægning forgår i værtsdyrets pels, men herefter foregår cyklussen udenfor værtsdyret.
– Her kan du kan købe loppe- og flåtmidler til din kat
Vi opdeler loppens livscyklus i 4 faser:
Æg; Hunnen ligger op til 25 æg om dagen, hvilket kan blive til flere tusinde voksne lopper i løbet af et par måneder. Æggene er hvide, glatte og kun ½ mm når de ligges i dyrets pels. Herfra falder de af dyret og fordeler sig i dyrets omgivelser såsom tæpper, gulve, sofaen, bilen eller sengen. Æggene klækkes mellem 2-10 dage afhængig af temperaturen.
Larve; Når æggene klækkes, ses en larve med en størrelse på 2-4 mm. Larvestadiet er særlig sart overfor udtørring og derfor er larverne lyssky og søger længere ned i gulvsprækker, sofaer mv. Her gemmer de sig og lever af organisk materiale (snavs) samt de voksne loppers blodholdige ekskrementer. Larven lever i ca. 2 uger hvorefter den forpupper sig.
Puppe; Larven spinder en kokon (puppe) omkring sig selv og grundet den stærke kokon er loppen meget vanskelig at bekæmpe i dette stadie. Puppestadiet strækker sig normalt over 1 uges tid, men er forholdene ikke gunstige (korrekt temperatur, fugtighed samt tilstedeværelse af værtsdyr) kan loppen forblive i sin kokon i op til flere måneder.
Voksen loppe; Loppen bryder ud af sin kokon, når de gunstige forhold er opfyldt. Den vil nu søge et værtsdyr hvorfra den kan forplante sig og leve i omkring en måned. I gennemsnit er loppen 3 uger om at udvikle sig fra æg til voksen loppe i et hjem med almindelige forhold.
Er dit hjem ramt af lopper vil en stor del af bestanden være æg, larver og pupper. De voksne lopper vil kun udgøre en lille del. Derfor skal behandlingen også målrettes dette.
Følgesygdomme forårsaget af lopper
Desværre medfører et loppeangreb ikke altid kun kløen og lidt urolighed. Lopper kan være smittebærer til større problemer, som også kan have alvorlige konsekvenser for mennesker.
Loppeallergi; I den knap så alvorlige ende har vi loppeallergi. Hunden/katten reagerer på loppens spyt, når den suger blod. Dette giver anledning til voldsom kløen, rødmen, hårtab, stress og nedstemthed.
Bændelorm; Lopper kan agerer som mellemvært til bændelormen. Når loppen befinder sig på larvestadiet, lever den af biologisk materiale som kan bestå af æggene fra en bændelorm. Loppen forpupper sig og der sker en udvikling af bændelormen i loppen. Når loppen udklækkes som voksen loppe og springer på værtsdyret, kan den indtages ved at hunden eller katten bider sig i pelsen på grund af kløen. Bændelormen som nu befinder sig i værtsdyrets mavetarmkanal, kan nu videreudvikles og lægge flere æg der udskilles via afføring eller ved aktivt selv at ”kravle” ud af endetarmen og placerer sig i pelsen. Æggene ligner små riskorn og ses oftest i afføringen ved smitte.
Bartonella Henselae ”cat scratch disease”; Denne sygdom smitter fra katte til mennesker og overføres som regel til katte via lopper. Bartonella Henselae er en bakterie som overføres ved bid eller rifter og som hos mennesker er årsagen til sygdommen CSD (cat scratch disease). CSD viser sig typisk først som rødme og hævelse omkring stedet hvor katten har bidt, slikket eller kradset.
Efter 1-7 uger ses lokalt hævede lymfeknuder og der kan optræde feber, ømhed og alment ubehag. Ved nedsat immunforsvar kan det være særligt farligt og der kan optræde ”skyttegravsfeber” som viser sig som feber (oftest tilbagevendende feberepisoder på ca. 5 dages varighed) samtidigt med hovedpine og træthed.
I værste tilfælde kan det give anledning til endocarditis som viser sig som betændelse i dele af hjertet (fx hjerteklapper), der ikke kan påvises ved almen dyrkning for bakterier i blodet.
Skovflåten (Ixodes ricinus)
Når vi taler om flåter i Danmark, taler vi oftest om skovflåten. Skovflåten er ikke et insekt eller en tæge, men en mide i familie med edderkopperne. Flåten er generelt en stor smittespreder af smitsomme sygdomme, da den kan suge blod i flere stadier af sit liv og kan leve op til 5 år. Antallet af flåtbårne sygdomme er stigende i Europa, da den globale transport af husdyr og et generelt varmere klima er stigende. Skovflåten foretrækker, som navnet indikerer, at leve i skoven med forholdsvis høj fugtighed samt højt græs og mos at gemme sig i. Den er sart overfor tørke, og den ses oftest i store antal omkring områder hvor rådyr hviler sig.
Flåtens livscyklus
Skovflåtens livscyklus kan opdeles i fire stadier:
Æg; Hunnen ligger mellem 2000-3000 æg på jorden i høj vegetation hvorefter hun dør. I løbet af 14 dage klækkes æggene og der ses larver.
Larve; Den udklækkede larve vil vente på et forbipasserende dyr – dette er som regel en mus. Her vil den bide på og suge blod over de næste 2-3 dage. Det er under blodsugningen fra musen, at der oftest sker en smitte med sygdomme. Efter sit første blodmåltid vil den falde til jorden, og der sker en videre udvikling til en nymfe. Den udvikling kan tage op til et år.
Nymfe; Nymfer er som regel dem der skaber størst problemer, og oftest her smitten spredes. De suger blandt andet blod fra hunde, katte, køer, rådyr og mennesker. De overvintrer som regel før de finder deres nye værtsdyr at fæstne sig på, men bliver til gengæld siddende på værten i 3-4 dage og indtager her deres andet blodmåltid. Når de har fyldt sig med blod, falder de af, og gennemgår udviklingen til voksen skovflåt i løbet af samme eller følgende sommer.
Voksen skovflåt; Når flåten er voksen, vil den igen forsøge at finde sig et værtsdyr. Hunnerne gør dette for at spise et sidste blodmåltid, inden de igen falder af for at lægge æg. Hannerne derimod gør det for at finde sig en hun at parrer sig med. Hunnen suger blod mellem 7-10 dage og hendes størrelse mangedobles, herefter springer hun af og lægger æg.
Symptomer på flåter hos hunde og katte
Det kan være svært at opdage om din hund eller kat har en flåt, da de er på størrelse med et knappenålshoved, inden de har suget blod. Når de suger blod, vokser deres krop og derfor opdages de som regel under klap og kæl. Der er som sådan ikke stærke symptomer ved flåtbid, medmindre der er overført en smitsom sygdom. Der kan opstå rødme og ”skældannelse” omkring bidområdet. Har din hund eller kat haft en flåt skal bidområdet holdes øje med, så der ikke opstår infektion.
Følgesygdomme forårsaget af flåter
Flåter kan desværre medføre smitte af flere forskellige sygdomme. Dit kæledyr behøver ikke at være smittet med en sygdom, blot fordi den er blevet bidt af en flåt. Du skal dog være opmærksom på dit kæledyr, hvis du opdager en flåt.
Borrelia ”Lyme´s disease”; Forårsages af flere forskellige typer af borreliabakterien, og de kan smitte til både mennesker og hunde. Den type Borrelia som findes i Danmark kaldes neuroborreliose og giver forstyrrelser i nervesystemet. Bakterien kan kun overføres fra én vært til en anden, ved hjælp af en flåt, og den findes heller ikke frit i naturen. Bakterien sidder i flåtens spytkirtel og når flåten bider hunden, overføres bakterien i løbet af 12-48 timer. Sygdommen udvikler sig efter 2-18 uger, og derfor kan der gå langtid før den inficeret hund viser symptomer.
Symptomerne på Borrelia ses som feber, ømme led og muskler, ekstrem træthed, hævede lymfekirtler nær flåtbiddet, lammelse i hundens hoved og generelt ændret adfærd. Nogle hunde får langvarige lammelser, mens andre får akutte lammelser, der kun varer i et par dage. Bliver infektionen ikke behandlet, kan den angribe centralnervesystemet og være årsag til såvel epileptiske anfald som hjerteproblemer.
Diagnosen kan være svær at stille og dyrlægen kan nærme sig diagnosen ved brug af forskellige laboratorieprøver og udelukkelser. Der kan benyttes en analysemetode som kan påvise både antistoffer fra akut infektion samt fra tidligere infektioner – dette giver dyrlægen større sikkerhed for diagnosen.
Der findes en vaccine, som får hunden til at danne antistoffer mod denne bakterie. Når flåten bider hunden og overfører bakterien, vil hundens krop allerede have produceret de specifikke antistoffer som kræves til at nedbryde infektionen. Selvom din hund er vaccineret imod Borrelia anbefales det stadigvæk at benytte flåtmidler, da flåter kan være bære på andre sygdomme som vaccinen ikke dækker.
Borrelia behandles med antibiotika samt støttende behandling såsom intravenøst væskedrop samt behandling med evt. smertestillende medicin.
Anaplasmose; Forårsages af bakterien Anaplasma phagocytophilum. Både hunde og katte kan rammes, men det ses sjældent hos kat. Smitteoverførslen fra flåten sker som regel efter at flåten har suget blod i løbet af 24-48 timer. Inkubationstiden er cirka 7-14 dage, men symptomerne for smitte er ofte uspecifikke. De mest udbredte symptomer ses som feber, sløvhed, nedsat appetit, stivhed, halthed, smerte og generel uvilje til at bevæge sig. Mindre almindelige symptomer er opkast, diarré og blødninger. Dyrlægen bør opsøges, hvis hunden får akut feber, akut halthed eller hvis den almene tilstand er påvirket.
Der findes desværre ingen vaccine imod Anaplasmose og derfor er flåtforebyggelse og regelmæssig, daglig gennemgang af dyrets pels den eneste måde at undgå sygdommen på.
Det kan være svært at stille diagnosen, men i feberfasen kan der nogle gange påvises bakterier i de hvide blodlegemer og dette kan undersøges ved hjælp af mikroskopi eller en PCR-undersøgelse (blodprøve). Dette kan sammenholdes med en antistof-titer test og hundens samlede sygdomshistorie.
Behandles med antibiotika samt støttende behandling, såsom intravenøst væskedrop samt behandling med evt. smertestillende medicin.
TBE ”Tick Borne Encephalitis”; Tick-borne encephalitis forårsages af TBE-virus, som overføres til blodet via bid fra flåten. I Danmark kaldes sygdommen også for flåtbåren hjernebetændelse. Sygdommen ses oftest hos mennesker, men kan også ramme hunde. I modsætning til de to andre nævnte sygdomme smitter denne sygdom allerede umiddelbart efter at flåten bider sig fast.
Symptomerne ses i løbet af de første 7-10 dage og der vil ses høj feber, sløvhed, nedsat appetit, neurologiske symptomer såsom nedsat bevidsthed, kramper og lammelser.
Diagnosen er svær at stille, men en eventuel TBE-infektion kan verificeres ved at påvise TBE antistoffer i blodet. Antistofferne findes cirka to uger efter infektionen og der er livslang immunitet ved overstået infektion.
Der findes ingen vaccine imod TBE. Forebyggende behandling består af forbyggende flåtmidler samt regelmæssig, daglig gennemgang af hundens pels.
Der er ingen specifik behandling og der kan kun gives støttende behandling i form af intravenøst væskedrop, antiinflammatorisk og smertestillen medicin.
Antibiotikabehandling vil ikke hjælpe her, da TBE forårsages af en virus og ikke en bakterie.
Den nye flåt – Engflåten (Dermacentor Reticulatus)
Engflåten har i de seneste år bredt sig hastigt i Europa. Den er ligesom skovflåten ikke farlig i sig selv, men de mikroorganismer som nogle af dem bærer, kan være farlige. Engflåten er større end skovflåten og har lyse markeringer langs ryggen. Som dens navn indikerer, opholder den sig helst i åbent terræn i modsætning til skovflåten.
Følgesygdomme fra den nye flåt
Rickettsia Raoultii ”Rocky mountain spotted fever”; Kaldes også for “plettet feber” på dansk og kan give sygdom hos både mennesker og hunde. Den viser sig ved store sorte sår i området omkring flåtbiddet, feber og hævede lymfeknuder. Øvrige symptomer er nedsat appetit, opkast eller diarré og hævelser i hoved og ben.
Behandles med antibiotika samt støttende behandling, såsom intravenøst væskedrop, samt behandling med evt. smertestillende medicin.
Der findes ingen vaccine imod Rickettsia Raoultii.
Babesia Canis ”hundemalaria”; Overført parasit som angriber de røde blodlegemer på samme måde som malaria, og kan være yderst farlig for hunde. Sygdommen kan være alt fra mild og forbigående til en akut, meget alvorlig sygdom hvor de røde blodlegemer ødelægges, ofte med døden til følge, hvis behandling ikke iværksættes.
Der vil opstå blodmangel og hunde vil blive træt og trække vejret hurtigere end normalt. Der ses feber og slimhinderne i munden kan blive gule (gulsot) og blege. Urinen bliver mørkere og kan være ”kaffegrumset” at se på – dette er følgerne af de røde blodlegemers nedbrydning. Hunden vil blive svag og der kan ses opkast og appetitløshed.
I Danmark findes ingen godkendte midler til behandling af Babesiose, men dyrlægen kan ansøge Lægemiddelstyrelsen om dispensation til at benytte forskellige typer medicin, som rammer parasitten. I første omgang vil behandlingen fokuserer på en genopretning af de tabte røde blodlegemer og en støttende behandling for at få hunden igennem den kritiske fase. Intravenøst væskedrop vil gives og hvis hunden ikke selv formår at erstatte de døde røde blodlegemer hurtigt nok, kan en blodtransfusion igangsættes.
Der findes ingen vaccine imod Babesia Canis.
Korrekt fjernelse af flåter
Det skal du bruge: Handsker, Godbidder, Klorhexidin og en Flåttang.
- Tag handsker på og berolig dit kæledyr evt. med nogle lækre godbidder (det kan være en fordel at være to).
- Del pelsen omkring flåten, så du nemt kan komme til den.
- Skub flåttangens kløft ind ved flåtens hoved som sidder i huden. Drej herefter flåttangen rundt og træk forsigtigt ud. Det er VIGTIGT, at der drejes således at hovedet ikke blot rives af.
- Benyt Klorhexidin til at rense bidstedet og hold øje med evt. rødme eller hævelse.
Forebyggende-/Behandlings muligheder af lopper og flåter
Det er vigtigt at nævne, at alle de tidligere omtalte sygdomme kan være meget alvorlige!
Skal din hund eller kat have en god prognose, skal behandlingen påbegyndes hurtigt og derfor anbefales det altid at vaccinere mod det, som er muligt. Der bør desuden altid gives forbyggende loppe/flåt behandling til hunde og katte.
Tidligere mente man, at en smitteoverførsel fra flåten først skete efter 24 timer. Nyere forskning har vist, at en smitteoverførsel fra en inficeret flåt til en hund kan ske allerede indenfor de første 8 timer. Netop derfor er det vigtigt, at holde hunden beskyttet med midler, som hindrer flåten i at suge blod.
Yderligere hjælpemidler til loppeangreb
Det er ikke nok kun at behandle dit kæledyr, hvis uheldet er ude og din hund eller kat har fået lopper. Omgivelserne skal også behandles på grund af loppens livscyklus. Der findes forskellige hjælpemidler til dette.
Spray; Loppespray kan bruges i omgivelserne indenfor. Der skal sprayes på dyrets vante opholdssteder såsom kurven, tæpperne, sofaen eller lignende. De fleste sprays virker på alle loppens livsstadier. Nogle sprays er giftfrie og indeholder silikone i stedet for gift. Vi tilbyder blandt andet Frontline Spray og Flea-X som er anerkendte loppesprays som du med fordel kan anvende mod lopperne.
Loppefælder; Loppefælden kan bruges til at slå de lopper ihjel som lige er klækket fra sin puppe, eller er faldet af dit kæledyr. De er miljøvenlige og indeholder ikke giftstoffer. Fælden er opbygget på en teknik, som får loppen til at tro, at et dyr går forbi. Dette gør den ved at udsende et skiftende lys. Loppefælden har en rækkevidde på 12 meter. Den kan bl.a. købes på Dyrenesbutik.dk
Halsbånd; De fleste loppe/flåt halsbånd virker ved at de afgiver kemikalier i kæledyrets hud. De er imprægneret med stoffer, såsom permethrin eller andre pyrethroider, organofosfater eller carbamater, der dræber loppen eller flåten. Kemikaliet trænger ned i huden på kæledyret og når loppen eller flåten bider optages giften. Nogle halsbånd medføre hårtab i det område, hvor halsbåndet er i kontakt med dyrets hud og de færreste halsbånd har en nød-åbningsmekanisme, der åbner i tilfælde af, at kæledyret skulle sidde fast. Derfor egner halsbåndet sig bedst til huden og katte som primært opholder sig indenfor
Følg NØJE den anvisning som er angivet på hvert enkelt produkt
Når du vælger dine bekæmpelsesmidler, er det vigtigt at huske på, at katte ikke tåler de samme giftstoffer som hunde. Vælges det forkerte middel, kan det få fatale følger for især din kat. Vælg derfor altid kun midler, som er godkendt til hund eller kat og følg nøje den pågældende brugsanvisning. Er dine dyr syge eller har du hvalpe eller killinger under 3 måneder, bør dyrlægen altid kontaktes inden behandling.
Anvend produkterne med omtanke, da overdrevet forbrug ikke vil løse problemet, og i værste tilfælde kan medføre forgiftning og død!
Skrevet af:
Simone L. B. Rosenhagen, Aut. Veterinærsygeplejerske og Vet. Med. Stud.
Debat om post