Dyrenesbutik
TIL SHOPPEN
  • HUND
  • KAT
  • FODER
  • SENIOR
  • VÆGTTAB
  • LOPPER
  • DIVERSE
    • KOSTTILSKUD
    • PLEJE
Dyrenesbutik
No Result
View All Result
Home HUND

Hvorfor spiser din hund afføring?

hundelort
Share on FacebookShare on Twitter

At hunde spiser afføring fra sig selv eller andre dyr er faktisk til en vis grad normalt – men det kan blive en dårlig og irriterende vane for ejeren. Helt basalt kan man sige, at det ligger naturligt for hunde at have interesse for fordærvede madvarer. Hunde spiser gladligt fra en væltet skraldespand med fordærvet mad, en hestepære eller lidt opkast fra weekendens strabadser i gågaden.

 

Man regner med, at omkring 10% af hundene i Danmark spiser afføring i højere eller mindre grad.

Gå ikke i panik

Mange mener også, at adfærden kan være tillært fra moren, som gør hvalpene rene når de er små, eller at det er et tegn på understimulering og kedsomhed. Nogle taler endda om at det kan spores tilbage til ulvene, som udviser denne adfærd, når der er mangel på mad.

 

Men uanset årsagen, er der ingen grund til at gå i panik hvis din hund er lidt glad for sin egen eller andres afføring. Nedenfor kan du læse om tiltag, som kan afhjælpe din hund med sin uheldige vane.

Kvalitetsfoder er vigtigt

Det er desværre stadigvæk en udbredt misforståelse, at hunde og katte kan leve af henholdsvis rester fra middagsbordet og tun.

Mange fodre deres hunde med et billigt foder fra det lokale supermarked og topper op med sovs og kartofler fra aftensmaden – dette er ikke en optimal diæt for din hund.

Se vores udvalg af kvalitetsfoder herunder, og forebyg hundens dårlige vane med at spise lort

https://www.dyrenesbutik.dk/hund/alle-kategorier/hundefoder

Ligesom mennesker kan overleve på junkfood, sovs og kartofler, så kan hunden selvfølgelig også, MEN vi ved alle godt, at kroppen ikke har det optimalt på disse fødevarer og at der med tiden vil opstå vitaminmangel.

Tilgængelige vs utilgængelige kulhydrater

 

Når man taler om, at foderet er i dårlig kvalitet, kigger man på processen foderet undergår i tarmene. Hvor meget bliver optaget gennem tarmene og giver energi til dyret. Er foderet i dårlig kvalitet, vil vi se, at der bliver udskilt en del mere ufordøjet foder end ved kvalitetsfoder. Simpelthen fordi kulhydraterne og proteinerne i foderet ikke er tilgængelige, men blot ”fyldstoffer”.

Tilgængelige kulhydrater er de kulhydrater som kroppen kan nedbryde og dermed udnytte til energi. Denne form for kulhydrat er en af de vigtigste energikilder i foderet. Tilgængelige kulhydrater kan være fødevarer såsom; ris, kartofler, byg, ærter, hestebønner og æble.

Utilgængelige kulhydrater er også det som kaldes for fibre. Fibre er vigtigt for at vedligeholde tarmperistiklen, men for meget fiber kan give anledning til forstoppelse og hos nogle hunde tricke koprofagi, fordi afføringen nu indeholder en del ufordøjet kulhydrater som dufter godt.

 

Balancen imellem tilgængelige og utilgængelige fibre spiller derfor en væsentlige rolle i et godt kvalitetsfoder.

Proteiner er ikke bare proteiner

 

Selvom ufordøjet kulhydrat kan dufte godt for hunden, så vinder ufordøjet protein 1. pladsen indenfor årsagen til koprofagi.

 

Mange hunde er rigtig glade for at spise især kattelorte og dette skyldes højst sandsynlig det høje indhold af proteiner som katte indtager. Kattens diæt består af et væsentlige højere proteinindhold end hos hunden. Dette resulterer også i en afføring som indeholder højere mængde af ikke-nedbrudt proteiner, som bidrager til en tiltrækkende lugt.

 

Spiser din hund sin egen lort, bør du undersøge hvad dit hundefoder består af. De indholdsstoffer som står først i ingredienslisten, er den fødevarer som har højst indhold i foderet. Det er ikke ligegyldigt om der står æg, kylling, and eller kød og kødbiprodukter.

 

Man taler om proteinets biologiske værdi (BV), når man taler om kvaliteten af et protein. Den biologiske værdi er et udtryk for, hvor stor en del af det fordøjede og optagne protein, som kroppen kan udnytte. Har proteinet en høj biologisk værdi, vil proteinet kunne udnyttes særlig godt af kroppen og er den biologiske værdi lav, vil det være et udtryk for at proteinet kan udnyttes knapt så godt. Man angiver den biologiske værdi med et tal, hvor 100 er maksimum (100%).

Som udgangspunkt har proteiner der stammer fra dyr en højere biologisk værdi end proteiner som stammer fra planter. De fleste foderproducenter benytter både animalske og vegetabilske proteinkilder, hvor den samlede aminosyrer sammensætning er optimal i forhold til dyrets behov, således at den samlede proteinmængde har en høj biologisk værdi.

Følgende proteinkilder er nævnt med højeste biologisk værdi først: Æg, laks, kanin, kylling, fiskemel, svin, oksekød, hvedekorn og majskorn.

Men vær opmærksom på, at kødbiprodukter ikke nødvendigvis har samme biologisk høje værdi som kød, og derfor kan man hurtigt blive snydt.

Indeholder foderet ikke nok tilgængelige kulhydrater eller har det højt indhold af ufordøjede fødevarer såsom proteiner kan dette være årsagen til at hunden vil spise sin egen afføring. Det dufter simpelthen for godt til at modstå.

Se vores udvalg af kvalitetsfoder her.

https://www.dyrenesbutik.dk/hund/alle-kategorier/hundefoder

 

Håndkøbsmedicin mod koprofagi

Heldigvis er der råd for hunde som spiser deres egen afføring. Der er nemlig fremstillet tabletter som kan afhjælpe på baggrund af de to typiske årsager.

 

Tabletterne indeholder Natrium-glutaminat.

 

Glutamin/glutaminsyre er en stor del af de enzymsystemer, der styrer impulsoverledningen i nervebanerne som sender signal mellem lugteepithelet og lugtecenteret i hjernen. Miononatriumglutaminat normaliserer disse impulser og nedsætter dermed den ”gode duft” for hunden.

 

Mononatriumglutaminat (MSG) har en stimulerende effekt på pancreas sekretionen, som er nedsat ved en subklinisk dysfunktion af pancreas (bugspytkirtlen). Dette ses nogle gange ved koprofagi, hvor hunden vil forsøge at optage den manglende pancreas sekretion ved at spise det fra egen eller andres afføring.

 

Kapro tabletterne kan købes her 

Adfærdsterapi

 

Det kan som tidligere nævnt dog også skyldes indlært adfærd. Er dette tilfældet og har du forsøgt at skifte hundefoder samt administrere kapro tabletter uden virkning, kan en adfærdsterapeut muligvis hjælpe.

 

Husk altid at vælge en adfærdsbehandler som arbejder med positive træningsmetoder. Usikkerhed hos hunden eller hvalpen må ikke forstærkes, da dette også kan medvirke til udvikling af koprofagi.

 

Skrevet af:
Simone L. B. Rosenhagen, Aut. Veterinærsygeplejerske og Vet. Med. Stud.

Related Posts

giftige planter
HUND

Disse planter er giftige for hunde og katte

18. marts 2025
Fanconi Syndrom hos Hunde
HUND

Fanconi Syndrom hos Hunde

27. februar 2025
Guide til undersøgelse af din hunds mund
HUND

Guide til undersøgelse af din hunds mund

31. januar 2025
hjemmelavede hundekiks
HUND

Opskrift på hjemmelavede hundekager

19. december 2024
julemad hunde
HUND

Må mit kæledyr få julemad, konfekt eller småkager?

19. december 2024
10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften
KOSTTILSKUD

10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften

4. november 2024
Indlæs mere

POPULÆRT

hunde i løbetid

Løbetid hos hund – Alt du skal vide!

25. marts 2025
giftige planter

Disse planter er giftige for hunde og katte

18. marts 2025
Hvorfor kaster min hund op?

Hvorfor kaster min hund op?

21. februar 2023
min kat kaster op

Hvorfor kaster min kat op?

28. oktober 2022
seniorhund

Den ældre hunds sygdomme

30. marts 2022

VORES VALG TIL DIG

oralade

ORALADE – Mere end blot væske til hunde og katte!

8. april 2022
hund svømmer

Tager du din hund med ud at svømme? Så skal du være opmærksom på dette!

16. juni 2022
Jagthunde – hvad skal man som ejer være opmærksom på?

Jagthunde – hvad skal man som ejer være opmærksom på?

21. september 2018
cat-dog-itch

Lopper hos hunde og katte

30. marts 2022

KONTAKT OS

AniCura dyrenesbutik.dk

Marielundvej 46 C
2730 Herlev
Tlf.: +45 70 27 07 01
netbutik@anicura.dk

CVR nr.: 25 70 64 55

Seneste artikler

  • Disse planter er giftige for hunde og katte
  • Fanconi Syndrom hos Hunde
  • Guide til undersøgelse af din kats mund
  • Guide til undersøgelse af din hunds mund

© 2022 Dyrenesbutik.dk

No Result
View All Result
  • HUND
  • KAT
  • FODER
  • SENIOR
  • VÆGTTAB
  • LOPPER
  • DIVERSE
    • KOSTTILSKUD
    • PLEJE

© 2022 Dyrenesbutik.dk