Dyrenesbutik
TIL SHOPPEN
  • HUND
  • KAT
  • FODER
  • SENIOR
  • VÆGTTAB
  • LOPPER
  • DIVERSE
    • KOSTTILSKUD
    • PLEJE
Dyrenesbutik
No Result
View All Result
Home HUND

Guide til trimning af din hund

trimning af din hund
Share on FacebookShare on Twitter

At lære at trimme eller klippe din egen hund kan være en givende og nyttig færdighed. Selvom det kan virke udfordrende i starten, og man kan være i tvivl om hvilken hundetrimmer man skal erhverve sig, er der mange fordele ved at springe ud i det. Hundeklipning er en færdighed som alle kan lære og der findes heldigvis mange gode hundetrimmere på markedet.

 

Sommeren kan være en udfordrende tid for vores firbenede venner, især når det kommer til at håndtere varmen. En effektiv måde at hjælpe din hund med at køle ned og være komfortabel i sommervarmen er gennem regelmæssig trimning eller klipning af din hund.

 

Klip og trimning af din hunds pels i sommermånederne kan give flere fordele. Først og fremmest hjælper det med at reducere mængden af pels, hvilket giver bedre luftcirkulation og mindsker risikoen for overophedning. Hører din hund til en af racerne som hurtigt får filtret pels, er pelspleje ikke kun en god ide sommeren, men hele året rundt. Filterknuder kan give anledning til hudirritation, smerte og huse både bakterier og parasitter.

Indholdsfortegnelse

Toggle
  • Hvilken hundetrimmer skal du vælge?
  • Hundetrimning for at regulere hundens varme
  • Pelsen har mange funktioner
    • Naturlig isolering og beskyttelse
    • Beskytter mod solskoldning
    • Beskyttelse mod insekter og allergener
  • Sæsonklipning – hjælp din hund af med varmen på den rette måde
  • Kom godt i gang med hundeklip “Step by step guide”
    • Forberedelse af bad
    • Børstning af hunden
    • Klipning af hundens krop
    • Klip af ansigt og hoved
    • Klip af poter og negle
    • Belønning og ros

Hvilken hundetrimmer skal du vælge?

Der findes mange forskellige hundetrimmere på markedet. På dyrenesbutik.dk tilbyder vi forskellige hundetrimmere, som alle er af høj kvalitet men til forskellige pelstyper.

Pelsen på din hund definerer hvilken trimmer, saks samt teknik du skal bruge. Derfor er det vigtigt, at du undersøger hvilken pelstype din hund har, inden du går i gang med at klippe eller trimme den.

1. Moser Max50 – den store professionelle klipper

Denne hundetrimmer er en meget populær klippemaskine og benyttes af mange hundeejere og professionelle hundeklippere. Moser max50 er kendt for sin kraftfulde motor og pålidelige ydeevne. Den har et lavt støjniveau på trods af den kraftige motor, hvilket gør den rigtig god at arbejde med selvom man har en nervøs hund.

Hundetrimmeren er velegnet til hunde med tyk og kraftig pels og kan desuden også bruges til heste.

2. Companien CP7830 – trådløst præcisionsskær

Klipperen som er kendt for sin alsidighed og effektive klipning af forskellige pelstyper. Der medfølger 5 forskellige ABS-kamme, hvilket giver et bredt udvalg af klippeindstillinger, der passer til dit kæledyrs specifikke behov.

Denne klipper er god til områder som ellers kan være svære at komme til, såsom poter og ansigt.
Den kan også købes på ovenstående link.

 

3. Moser Arco Pro – den perfekte hundeklipper til den lille hund

Denne trådløse hundetrimmer er ideel til mindre hunde og til hunde som kræver detaljeorienteret klipninger. Den har lang batterilevetid på op til 120 minutter og giver mulighed for klippelængder mellem 0,7-3 mm.

Denne klipper er nem at arbejde med og egner sig til detaljeorienteret klipninger samt følsomme områder såsom ansigt og poter.

bedste hundetrimmer

Hundetrimning for at regulere hundens varme

Hunde har sværere ved at komme af med varmen end mennesker har. Dette skyldes, at hunde ikke har svedkirtler på samme måde som mennesker, og derfor sveder de ikke på samme måde.

I modsætning til mennesker, der har svedkirtler over hele kroppen, har hunde primært svedkirtler i deres poter. Disse svedkirtler hjælper med at regulere kropstemperaturen ved at frigive fugt gennem poterne. Denne sved produceret af poterne hjælper imidlertid ikke med at afkøle hundens krop i samme grad som hos mennesker. I stedet bruger hunde en anden mekanisme, som deres primære metode til at afkøle sig på. Denne primære metode er hundens vejrtrækning. Ved at styre sin vejrtrækning i forhold til dybde og hastighed, kan hunde udskille varme forholdsvis effektivt. Når vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk øges luftstrømmen gennem deres lunger og luftveje, hvilket hjælper med at overføre varme fra kroppen til omgivelserne. Derfor vil du oftere opleve, at din hund halser mere om sommeren end om vinteren.

Pelsen har mange funktioner

Man kan være fristet til at trimme alt hundens pels væk for at holde den kølig om sommeren.

Men inden du finder hundetrimmeren frem, er det vigtigt at forstå de potentielle konsekvenser en meget kort barbering af pelsen kan medføre. Hundens pels har flere funktioner end blot at skabe et racespecifikt udseende og derfor bør man ikke trimme sin hunds pels helt kort.

 

Naturlig isolering og beskyttelse

Selvom det kan virke modsatrettet, kan en hunds pels hjælpe med at regulere dens kropstemperatur i både varmt og koldt vejr. Pelsen fungerer som en isolator, der holder hunden kølig i varmen og varm i kulden.

Fjerner du alt pelsen, fjerner du også denne naturlige mekanisme, og det kan gøre det sværere for hunden at håndtere temperaturændringer.

Beskytter mod solskoldning

Hundens pels fungerer som en naturlig solcreme, der beskytter huden mod solens skadelige UV-stråler. Ved at fjerne alt pelsen øges risikoen for solskoldning markant. Nogle hunde kan udvikle solskoldning selv efter kortvarig eksponering for solen uden tilstrækkelig beskyttelse. Dette kan medføre smerte, forbrændinger og øget risiko for hudkræft, ligesom hos mennesker.

Beskyttelse mod insekter og allergener

Pelsen fungerer desuden som en barriere mod insekter, allergener og skadelige stoffer i miljøet. Når alt pelsen fjernes, er huden direkte udsat for disse elementer, hvilket kan give allergiske reaktioner, irritation og øget risiko for hudinfektioner.

Sæsonklipning – hjælp din hund af med varmen på den rette måde

I stedet for at udføre en kort trimning af hele kroppen, kan du vælge at trimme særligt udvalgte områder, hvor hundens krop har lettere ved at komme af med varme.

Områderne under poterne og omkring maveregionen er gode steder at tynde ud i pelsen. Har din hund meget lang pels, kan du med fordel trimme den kortere over hele kroppen, men uden at barbere den helt i bund.

trimmer til hund

Kom godt i gang med hundeklip “Step by step guide”

Dette skal du bruge til trimning af din hund:

  • Hundetrimmer
  • Saks
  • Børste
  • Negleklipper
  • Masser af godbidder
  • En glad hund

Forberedelse af bad

Skab en rolig og behagelig atmosfære omkring hunden. Vælg et område med god belysning, god arbejdsstilling og få alt det nødvendige udstyr såsom hundetrimmere, børster og godbidder lagt frem.

 

Hvis du har mulighed, er det en god ide at bade din hund først. Dette vil løsne en masse hår samt give en mere jævn klipning. Tør hunden grundigt med et håndklæde og føntør pelsen tør på lav/middel varme.

Børstning af hunden

Børst din hund grundigt for at fjerne eventuelle løse hår og sammenfiltret pels. På denne måde kan du tynde ud i hundens pels og dermed øge ventilationen og varmeudvekslingen.

 

Børst gerne din hund flere gange ugentligt i de perioder hvor varmen er værst. Du kan finde den rette børste til hunds pels.

 

Klipning af hundens krop

Start med at klippe hundens krop. Brug en trimmer med den ønskede længdeindstilling baseret op din hunds pelstype og det ønskede udseende.

 

Klip pelsen i retning af hårvæksten og brug lange, jævne bevægelser. Klip eventuelt kort ned omkring maveregionen, da det vil give hund mulighed for at afkøle maven på de kolde fliser på terrassen eller køb en kølemåtte, som hunden kan lægge sig på og dermed effektivt kan få afkølet sig selv hurtigt.

Klip af ansigt og hoved

Samme fremgangsmåde som med kroppen. Vær forsigtig omkring følsomme områder såsom øjne, ører og poter. Her benyttes en mindre trimmer og saks til at klippe med.

 

Klip af poter og negle

Kontroller og trim neglene forsigtigt, hvis de er for lange. Brug en negleklipper, der er beregnet til hunde, og sørg for ikke at skære for langt ned, da det er smertefuldt for hunden. Gå forsigtigt frem og klip hellere små stykker af over flere omgange.

 

Trim forsigtigt pelsen mellem tæerne og rundt om poterne for at forhindre sammenfiltret pels. Brug et kort klippeskær for at lufte godt ud under poterne. Det er her, du kan hjælpe din hund med at afkøle sig selv.

Belønning og ros

Under hele trimningsprocessen er det vigtigt at belønne din hund med ros, godbidder og kærlighed. Dette vil gøre oplevelsen til en positiv bedrift for hunden og øge succesraten for næste gang den skal klippes.

 

Tag pauser hvis din hund viser tegn på ubehag eller stress, og fortsæt hundetrimningen senere eller over flere sessioner, hvis nødvendigt. Tving aldrig din hund til at blive klippet.

 

Husk at trimning og klip af hunde kræver tålmodighed og øvelse – for jer begge to.

God fornøjelse!

Skrevet af Simone L. B. Rosenhagen, Aut. veterinærsygeplejerske og stud. Vet. Med.

Related Posts

giftige planter
HUND

Disse planter er giftige for hunde og katte

18. marts 2025
Fanconi Syndrom hos Hunde
HUND

Fanconi Syndrom hos Hunde

27. februar 2025
Guide til undersøgelse af din hunds mund
HUND

Guide til undersøgelse af din hunds mund

31. januar 2025
hjemmelavede hundekiks
HUND

Opskrift på hjemmelavede hundekager

19. december 2024
julemad hunde
HUND

Må mit kæledyr få julemad, konfekt eller småkager?

19. december 2024
10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften
KOSTTILSKUD

10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften

4. november 2024
Indlæs mere

Debat om post

POPULÆRT

hunde i løbetid

Løbetid hos hund – Alt du skal vide!

25. marts 2025
giftige planter

Disse planter er giftige for hunde og katte

18. marts 2025
Hvorfor kaster min hund op?

Hvorfor kaster min hund op?

21. februar 2023
min kat kaster op

Hvorfor kaster min kat op?

28. oktober 2022
seniorhund

Den ældre hunds sygdomme

30. marts 2022

VORES VALG TIL DIG

10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften

10 gode råd, for at undgå en stresset hund nytårsaften

4. november 2024
kosttilskud-til-hunde

Kosttilskud til hunde med stive og ømme led

8. april 2022
Katte

Hvad er kastration og sterilisation af kat?

30. marts 2022
vaegttab-hos-hunden

Vægttab hos hunden

30. marts 2022

KONTAKT OS

AniCura dyrenesbutik.dk

Marielundvej 46 C
2730 Herlev
Tlf.: +45 70 27 07 01
netbutik@anicura.dk

CVR nr.: 25 70 64 55

Seneste artikler

  • Disse planter er giftige for hunde og katte
  • Fanconi Syndrom hos Hunde
  • Guide til undersøgelse af din kats mund
  • Guide til undersøgelse af din hunds mund

© 2022 Dyrenesbutik.dk

No Result
View All Result
  • HUND
  • KAT
  • FODER
  • SENIOR
  • VÆGTTAB
  • LOPPER
  • DIVERSE
    • KOSTTILSKUD
    • PLEJE

© 2022 Dyrenesbutik.dk