Tjekliste: Kom et skridt foran før ferien med hund eller kat – og opnå en ferie i topklasse med disse råd!
Du kan sagtens holde en afslappet ferie med din hund – og i nogle tilfælde også med din kat. Men det kræver, at du er forberedt og har styr på nogle vigtige ting. Her får du tjeklisten, som sikrer, at du kan slappe af uden bekymringer på din ferie – i hvert fald om dit kæledyr.
Sommerferie med hunden
Hunde er flokdyr og vil gerne blive sammen med sin flok – dig og familien. Især hvis din hund er vant til transport – for eksempel i bil eller tog, og hvis din feriedestination er hundevenlig, kan det være en god idé at tage din hund med på ferie.
En hundevenlig ferie vil typisk være i rolige omgivelser for eksempel i sommerhus eller campingvogn. Derimod vil en ferie i sydens sol på et hotel, hvor hunden alligevel skal bruge meget af dagen på hotelværelset sjældent være en god idé.
Hvis din hund er nervøst anlagt vil det også ofte være bedre at lade den blive hjemme. Få den eventuelt passet i en hundepension af høj kvalitet.
Den ultimative tjekliste til hunde.
Har du bestemt dig for at tage hunden med på ferien? Så læs her, hvad du skal have styr på.
- Giv din hund en ormekur før og efter rejsen.
Flere lande for eksempel Norge, Storbritanien, Irland, Malta og Finland, kræver, at din hund har fået en ormekur, før indrejse. Spørg din dyrlægen for hvornår du skal give din hund ormekur. Giv også din hund en ormekur, når I kommer hjem, så du sikrer dig, at I ikke har fået ubudne gæster med hjem.
- Opdater id-mærkning og hundetegn
Det skal være let at få fat på dig, hvis uheldet er ude, og din hund løber væk på turen. Derfor er det vigtigt, at id-mærkningen af og hundemærket på din hund er opdateret. Tjek, at skriften på hundemærket stadig står tydeligt.
- Husk hundepas
Hvis I skal til udlandet, er det en god idé at medbringe et hundepas, hvor udenlandske myndigheder kan tjekke, om din hund har de krævede vaccinationer. Din dyrlæge kan udstede hundepasset.
- Gør din hund rolig
Det vil sjældent være en god idé at give at rejse med din hund, hvis det kræver receptpligtige beroligende midler. I sådanne tilfælde vil det være bedre at finde en måde, hvorpå den kan blive hjemme. Men selv den roligste hund vil blive lidt eksalteret eller nervøs ved en rejse, ligesom der kan gå lidt tid, før den føler sig godt tilpas et nyt sted. Heldigvis findes der flere håndkøbsprodukter, som kan hjælpe hunden med at falde til ro.- Anxitane er en tablet, som indeholder L-theanin, et aktivt stof udvundet af grøn te. L-theanin hjælper mod stress- og angstreaktioner og har en afslappende effekt, uden at det medfører døsighed. Hunde elsker Anxitane så meget, at Virbac, som producerer Anxitane, har smagsgaranti på produktet. Kan din hund ikke lide Anxitane, får du pengene retur. Køb Anxitane her
- Hvis du ikke vil give din hund en tablet, kan du give den et tyggeben med de samme kvaliteter som Anxitane. Veggident ZEN FR3SH indeholder ligesom Anxitane L-theanin, som virker beroligende. Desuden kan selve tyggebevægelsen i sig selv være med til at afstresse din hund.
- Tjek for flåter
Husk hver dag at tjekke om din hund har fået en flåt. Tag udstyret med til at fjerne flåter, så du ikke risikerer at få en syg hund på grund af borelia.
- Medbring vand og vandskål
Hvis I skal køre i bil, så husk masser af vand til din hund. Det kan ofte blive varmt i bilen, og din hund har brug for meget vand i løbet af dagen. Tag en vandskål med, så du let kan give den vand i pauserne på turen.
- Efterlad ikke hunden i bilen i lang tid
Husk, at en bil i solen kan blive 60 – 70 grader varm.
- Sørg for sikker transport
Hvis I kører i bil, vil din hund ofte føle sig sikker og godt tilpas i en transportkasse med et tæppe eller lignende hjemmefra. En hundesele kan også være en god idé.
- Tag hundens normale foder med
Køb ikke foder, som din hund ikke er vant til. Den har nok at gøre med at tilpasse sig til alt det nye.
- Medbring noget din hund er tryg ved
Din hund vil elske at have sin egen trygge kurv eller noget legetøj med hjemmefra.
Giv din ældre hund et boost:
Hvis du har en hund, som er ved at være oppe i årene, kan den have brug for et energitilskud, når den får en masse nye indtryk og oplevelser. Nutri-Plus Gel er et velsmagende energitilskud, som har et højt niveau af fedt, kulhydrater, samt vitaminer, perfekt til kæledyr der har brug for ekstra energi og næring. Virbac yder smagsgaranti på produktet, så du kan få pengene retur, hvis din hund ikke kan lide det.
Myggestik hos hunde
Hunde kan – ligesom os mennesker – også blive ramt af myggestik. Dette kan være generende og give kløe og hævelser på hunden.
Rejser du med din hund, bør du beskytte din hund for at undgå smitsomme sygdomme.
Benyt derfor et myggemiddel til din hund såsom Bayvantic, som er et spot-on middel, som udover at være et loppemiddel, også virker repellerende på myg og sandfluer.
Bayvantic anbefales især til udenlandsrejser, da sandfluer og myg sydpå kan overføre en rigtig grim sygdom, der hedder Leishmania.
Bliver du i Danmark behøver man ikke benytte sig af det, da myg herhjemme ikke bærer smitsomme sygdomme.
Sommerferie med katten
Din kat er i modsætning til en hund en såkaldt solitair survivor. Det vil sige, at den som udgangspunkt ikke har så meget imod at være alene, men vælger andres selskab til, når det passer den. Derimod er katte territoriale og kan let blive stressede over at komme et nyt sted hen. Men husk, at din kat selvfølgelig skal have besøg mindst en gang i døgnet af en kattepasser, mens du er væk. Det kræver dyreværnsloven. En ferie vil ofte stresse en kat. Så overvej, om du tager den med for dens eller din egen skyld.
Hvis din kat er vant til at rejse i en transportkasse, den er rolig af natur, og din ferie går til en stille destination, kan du godt tage den med på ferie.
Ultimativ tjekliste til katteejere
Har du bestemt dig for at tage katten med på ferie, er der nogle ting, som du skal have styr på.
- Få styr på krav i forskellige lande
Forskellige lande har forskellige krav, når du rejser med kat. I nogle lande skal din kat i karantæne i stressende omgivelser, som det er hårdt for din kat at være i. Hvis det er tilfældet og I kun skal på en kort ferie, vil det være bedre ikke at tage katten med.
- Giv din kat ormekur før og efter rejsen.
Især hvis rejsen går til udlandet er det en god idé at give din kat en ormekur før og efter rejsen, så I sikrer jer, at katten ikke har orm.
- Opdater id-mærkning
Det skal være let at få fat på dig, hvis din kat bliver væk. Derfor er det vigtigt, at id-mærkningen af din kat er opdateret.
- Få et kattepas
Hvis I rejser til udlandet, kan du få din dyrlæge til at udstede et dyrepas, som viser hvilke vaccinationer med videre din kat har fået.
- Gør din kat rolig
Det vil sjældent være en god idé at give at rejse med din kat, hvis det kræver receptpligtige beroligende midler. Men langt de fleste katte vil blive mere eller mindre stressede over at skifte sit vante territorium ud. Heldigvis findes der flere håndkøbsprodukter, som kan hjælpe katten med at finde ro.- Anxitane er en tablet, som indeholder L-theanin, L-theanin, et aktivt stof udvundet af grøn te. L-theanin hjælper mod stress- og angstreaktioner og har en afslappende effekt, uden at det medfører døsighed. Katte elsker Anxitane så meget, at Virbac, som producerer Anxitane, har smagsgaranti på produktet. Kan din kat ikke lide Anxitane, får du pengene retur.
- Zenifel er en spray med en syntetisk kopi af din kats ansigtsferomoner kombineret med katteurt. Stoffet får din kat til at føle sig tryg. Spray med Zenifel i transportkassen og på feriedestinationen.
- Urology 3 – er et foder til katte, som indeholder et ekstrakt fra grøn te, som kan være med til at gøre din kat rolig. Begynd med foderet, før I tager afsted. Så får I den fulde effekt på rejsen, ligesom din kat ikke skal vænne sig til et nyt foder oveni et stressende sceneskift.
- Slip ikke katten ud
Der går nogle dage, før din kat har vænnet sig til sit nye tilhørssted. Hvis du slipper katten ud alene de første par dage, risikerer du, at den bliver væk og ikke kan finde hjem igen. Så vil den forsøge at finde hjem til sit oprindelige territorie igen.
- Tjek for flåter
Husk hver dag at tjekke om din kat har fået en flåt. Tag udstyret med til at fjerne flåter, så du ikke risikerer at få en syg kat på grund af borelia.
- Medbring vand og vandskål
Hvis I skal køre i bil, så husk masser af vand til din kat. Det kan ofte blive varmt i bilen, og din kat har brug for meget vand i løbet af dagen. Tag en vandskål med, så du let kan give den vand i pauserne på turen.
- Efterlad ikke katten i bilen i lang tid
Husk, at en bil i solen kan blive 60 – 70 grader varm.
- Sørg for sikker transport
Uanset, om I skal med fly, bil eller offentlig trafik, vil den bedste måde at transportere din kat være i en transportkasse. Væn din kat til kassen hjemmefra og gør den så huleagtig som muligt uden for mange indtryk fra omverden.
- Tag din kats normale foder med
Køb ikke foder, som din kat ikke er vant til. Den har nok at gøre med at tilpasse sig til alt det nye.
- Medbring ting din kat er tryg ved
Din kat vil elske at have sin egen trygge kurv eller noget legetøj med hjemmefra. Det er også en god idé at medbringe kattebakke og grus, som din kat er vant til.
- Giv din ældre kat et boost
Hvis du har en senior-kat, kan den have brug for et energitilskud, når den får en masse nye indtryk og oplevelser. Nutri-Plus Gel er et velsmagende energitilskud, som har et højt niveau af fedt, kulhydrater, samt vitaminer, perfekt til kæledyr der har brug for ekstra energi og næring. Virbac yder smagsgaranti på produktet, så du kan få pengene retur, hvis din kat ikke kan lide det.
Vi håber at disse råd, hjælper dig med at få en rigtig dejlig sommerferie med din hund eller kat!
Debat om post