Stivhed og smerte rammer ofte ældre hunde og katte.
– Det kan være et tegn på gigt.
Når din hund eller kat bliver ældre kan der opstå helbredsproblemer, der kræver dyrlæge. De senere år er de medicinske behandlingsmetoder for aldersrelaterede sygdomme blevet meget bedre. En tidlig indgriben overfor aldersrelaterede sygdomme kan derfor være med til at sikre din hund eller kat et godt liv.
Når alderen bliver en plage:
Med alderen kan bevægelse være forbundet med smerte. Denne smerte kan være vanskelig for ejeren at erkende. Ejeren bliver ofte først opmærksom på problemet, når hunden eller katten begynder at klage sig. Hvis din hund skal have en god alderdom, er det vigtigt at gribe ind, lige så snart der er tegn på problemer.
Se vores special produceret foder og kosttilskud, der afhjælper gigt og smerter hos hunde.
Tegn på stivhed og smerte:
- Dyret slikker sig eller gør skade på sig selv
- Dyret mangler lyst til at gå tur eller lege
- Dyret har vanskeligt ved at rejse sig
- Dyret har problemer med trapper
- Dyret har svært ved at hoppe ind i bilen/op i en stol
- Dyret halter eller er stivbenet
- Adfærdsændringer eller aggressivitet
- Nedsat lyst til kontakt med mennesker
- Nedsat appetit
- Dyret er mere ængstelig/klæbende osv.
Nedsat lyst til at bevæge sig ses ofte i forbindelse med gigt. Halthed på et ben opdages let, mens halthed på mere end et ben kan være svær at opdage. Haltheden ses ofte kun som en lidt mærkelig gangart eller manglende lyst til at gå tur.
Tilsvarende kan morgenstivhed og stivhed efter motion være vanskelig at få øje på.
Slidgigt og smerte:
Den mest almindelige årsag til ledstivhed, smerte og nedsat bevægelighed er slid-gigt.
Slidgigt er en kronisk ledlidelse, der medfører vedvarende vævsødelæggelse af den typiske ledstruktur.
I det normale led er de knogleflader, der mødes og gnider mod hinanden, dækket af et tyndt lag brusk – et elastisk stof, der virker stødabsorberende. Leddets bevægelige dele er lukket inde i en ledkapsel med ledvæske, der virker som smøremiddel.
Med alderen kan noget af brusken blive slidt af så knoglen blottes, og der kommer smerte og nedsat bevægelighed.
Hundens hofter, albuer, knæ og rygsøjle er de mest udsatte led. Hos nogle hunde-racer kan det unormale slid starte i en tidlig alder på grund af skader eller medfødte misdannelser.
Læs også, hvornår du skal begynde at give din hund seniorfoder, så den får den rette ernæring i det livsstadie.
Diagnose:
Dyrlægen kan ofte stille diagnosen ledproblemer efter at have undersøgt den vågne hund eller kat. Yderligere undersøgelser og røntgen kan give yderligere information og vise, hvordan sygdommen sandsynligvis vil udvikle sig. På basis af diagnosen kan behandling, motion og kostplan fastlægges med henblik på at opnå det bedste resultat for dit kæledyr.
Overvægt forværrer smerterne:
Ledproblemer forværres ved overvægt. Jo mere overvægt, desto større smerte og skade på leddet.
Kontrol af hundens spisevaner:
En gigtplaget hund eller kat kan ikke slankes med motion. Det er derfor nødvendigt at reducere patientens indtagelse af kalorier i maden. Kontrol med hundens foder opnås lettest ved kun at give hunden et egnet specialfoder mod vægtproblemer. Dyrlægen kan rådgive dig om valg af kost til dit kæledyr.
Motion kan lindre smerter og stivhed:
Med den rette diagnose er det muligt at udforme en passende motionsplan. Ofte er regelmæssig, let motion godt for patienten. Led, der ikke bevæges regelmæssigt, kan blive stive og gøre dit kæledyr endnu mere inaktiv.
Selv om din hund gerne vil løbe efter bolden, kan det være bedre at undgå sådanne aktiviteter. Hyppige afslappede gåture med hunden i snor kan gøre mere nytte.
Behandling af smerte og stivhed:
Behandlingen af hunde med gigt har til formål at reducere smerten og stivheden. Dyrlægerne har i dag en række behandlings muligheder som tilrettes den enkelte patient alt efter, hvordan symptomerne ytrer sig.
Behandlingen tager især udgangspunkt i behandling af skader på brusk og betændelsestilstand i leddene.
Der findes endvidere specialproduceret foder og kosttilskud, der kan bremse gigtudviklingen og afhjælpe ubehaget ved gigt. Besøg dyrenesbutik.dk og læs mere om foder og kosttilskud.
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
Debat om post